Ude godt, hjemme bedst – især når det gælder troen

”Tak, Jesus, for at vi kan være samlet om det, der betyder noget,” beder han. Aimee, Annemette og Kristian nikker og brummer stille med.

”Nå, hvor kom vi til?”, spørger Bjarne.

Aftenens diskussion skal til at begynde. På sofabordet ligger fem bibler. Danske, engelske, nye og gamle oversættelser. Og en bibelordborg. De er hentet fra bogreolen i hjørnet af stuen. Reolen er proppet med bibler med blå og brune rygge i forskellige nuancer. Bjarne begynder at læse op af skabelsesberetningen fra Første Mosebog. De fire personer læser et par passager hver, hvorefter de diskuterer indholdet. Eller rettere, de ”deler” indholdet med hinanden.

Diskussionen når vidt omkring: evigheden, Guds definition af tid, evolution, Adam og Eva, ozonlagets betydning, kæmpemennesker, sælarter i forskellige verdensdele og tektoniske plader. Og Guds skabelse af smukke træer i Edens have, hvortil Annemette udbryder:

”Det er så typisk Gud, det der. Det skal være pænt. Han vil det godt for mennesket.”

Kristian tager tråden op:

”Ligesom en farvestrålende sommerfugl ... jeg kan slet ikke få det til at passe, at det skulle være tilfældigt. Og en regnbue ... for mig er det for sindssygt, at det bare skulle være tilfældigt.”

Udvekslingen af synet på Gud og kristendom er kernen i at mødes i en husmenighed, fortæller familien og husgæsten, da diskussionen ebber ud.

”I kirken er der en orden, der siger, at én taler og underviser, og så må der ikke afbrydes. Her er det mere uformelt, og alle kan give et besyv med,” siger Annemette, hvortil Bjarne supplerer:

”Ingen af os har jo den fulde erkendelse, men sammen erkender vi sandheder og fanger brudstykker i troen, som vi ikke har tænkt over før.”

Aimee har trukket benene op i sofaen og forklarer husmenighedens betydning med et billede:

”Ved at mødes sådan her styrker man hinanden i troen. Hvis man kun dyrker sin tro alene, svarer det til at kigge på en terning og kun se på en side. Så har du ikke det fulde billede.”

Fremgangsmåden med de rituelle lovsange, bøn og diskussioner er afgørende, mener Kristian.

”Bibelen siger om kirken, at vi mennesker er kirkens krop. Derfor er det godt at starte med at synge sammen i et åndeligt fællesskab og så gå videre sammen i enhed.”

Annemette samler biblerne sammen i en bunke. Om få dage kommer de frem igen.

gehlert@k.dk