Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Homoseksualitet er en itugået seksualitet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Homoseksualitet er en itugået seksualitet

To bryllupsfigurer af samme køn foto: Image Source

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Theodor Jørgensen får svar på sin kronik fra 28. januar, hvor han blandt andet spørger "er bøsser og lesbiske skabt i Guds billede?" Morten Hørning Jensen og Leif Andersen giver ham svar. Og svaret er "ja". De argumenterer samtidig for, at homoseksualitet er en itugået seksualitet

THEODOR JØRGENSEN fortjener tak for et redeligt modspil den 28. janaur her i avisen til vores kronik. Og han stiller konkrete spørgsmål, som fortjener et svar.

Det bærende spørgsmål er: Er bøsser og lesbiske skabt i Guds billede? Ja, svarer vi uden tøven. Ethvert menneske er skabt i Guds billede og bærer Guds billede. Og enhver etisk diskussion, der fordunkler dette, er i sig selv etisk afsporet.

LÆS OGSÅ: Ny ægteskabslov er en kulturradikal magtdemonstration

Gudbilledligheden berøres ikke af, at meget sker i et menneske, som ikke hidrører fra skabelsen: Ting går i stykker allerede i genetikken, synden arves fra menneske til menneske, og så videre; og igennem hele vores opvækst går alt muligt itu.

Annonce
Homoseksualitet er, så vidt vi forstår det, en itugået seksualitet. Og da nu Theodor Jørgensen selv bringer gudbilledligheden på bane: Det kan næppe være uvæsentligt, at gudbilledligheden jo udtrykkeligt afspejles i parret mand-kvinde. ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.” Den enlige, den handicappede såvel som den homoseksuelle bærer lige fuldt Guds billede intakt, men det er ud fra denne hovedtekst svært at se, hvordan gudbilledlighedens hensigt skulle kunne udtrykkes lige så fuldt i forholdet mand-mand eller kvinde-kvinde.

Gudbilledligheden er intakt i selv det mest sønderslåede menneskeliv. Men den ophæver ikke forskellen på det, vi er skabt til, og det, vi er blevet til.

Er vi enige i, at vi også skal bruge vores fornuft i vores viden, for eksempel om sexologi – og om ikke også Paulus selv i dag ville udtrykke sig anderledes? Jo, det ville han sikkert. Han har aldrig aflyst brugen af fornuft i erkendelsen. Men ville han have snurret helt rundt og skrevet det stik modsatte? Det er vanskeligt at se, hvis hans tekster skal gælde for andet og mere end sofistikeret religionsfilosofi. Der er trods alt et umiskendeligt åbenbaringselement i Paulus’ selvforståelse.

HVAD STÅR I VEJEN for et vielsesritual for homoseksuelle? Vi afviser faktisk ikke den mulighed, at et registreret partnerskab kan være en rimelig (og for en luthersk toregimenteforståelse acceptabel) måde for samfundet at ordne det homoseksuelle parforholds rammer på.

Men det kan aldrig blive med kirkens velsignelse.Én ting er de bibelske tekster. En anden ting er, at der her slet ikke er tale om en fodslæbende kirke, der ikke kan følge med tiden – her forsøges kirken anvendt som brækjern for en nyskabelse, ingen kultur nogensinde har kendt til: det homoseksuelle ægteskab.

Vi er ikke enige i, at forskningen skulle have knækket homoseksualitetens kode. Der er stadig alt for mange ubekendte. Det er sandt, at noget taler for, at den kan være medfødt. Men meget taler også for, at den kan være erhvervet senere, for eksempel gennem disharmoniske kønsbilleder i familien.

Dette er alt sammen meget vigtigt, men faktisk ikke afgørende: Hvad man kan være blevet senere, kan man være lige så uhjælpeligt som det, man er født til. Og tilbøjeligheder, man er født med, kan man som bekendt være nødt til at gå imod lige så hårdt som det, man er blevet til senere.

Der er ikke ét argument for det homoseksuelle ægteskab, der ikke lige så vel gælder det biseksuelle ægteskab med flere partnere. Og det er ikke en fiktiv problemstilling; i Sverige føres diskussionen for fuld hammer.

LÆS OGSÅ: Et ægteskab kan kun være mellem én mand og én kvinde

Vi erkender, at vi i kronikken ikke så meget som er begyndt at berøre hele det univers af konsekvenser og afledte diskussioner, dette medfører. Vores hensigt var kun at problematisere den enkelhed, hvormed henvisningen til nåden og til kærligheden skulle have afgjort spørgsmålet om kirkelig vielse af homoseksuelle.

Leif Andersen er lektor i praktisk teologi på Menighedsfakultetet og rejsepræst i Indre Mission. Morten Hørning Jensen er lektor i Det Nye Testamente på Menighedsfakultetet og hjælpepræst i Aarhus Valgmenighed

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

En itugået hjerne erstatter viden med biblen

Bjørn Valstrøm, publiceret d.09/02 04:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Hvis man tror at man kan lave videnskabelige undersøgelser af virkeligheden ved at læse i biblen, trænger man til at få sit hoved undersøgt.
Der er videnskabeligt set ikke noget til hinder for at man undersøger den hypotese at homoseksuelle eller hønseavlere har en "itugået seksualitet". Men at tro at man kan undersøge den hypotese ved at læse i biblen er tåbeligt.
Det er ydermere fordomsfuldt og potentielt skadeligt at udbrede en sådan opfattelse af homoseksuelle. Uanset hvad der måtte være grunden til at man bliver eller er homoseksuel snarere end heteroseksuel, så inviterer den slags tåbelige opfattelser til fordømmelse og afvisning af homoseksuelle. Det kan vores samfund ikke være tjent med. Vi kan heller ikke være bekendt at behandle en minoritet på den måde.
Vi har alt for mange bitre erfaringer med de sociale konsekvenser af den slags fordomme om bestemte minoriteter.
Link

Sv. En itugået hjerne erstatter viden med biblen

Andreas Christian Jensen, publiceret d.09/02 08:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Bjørn Valstrøm skrev:
Hvis man tror at man kan lave videnskabelige undersøgelser af virkeligheden ved at læse i biblen,...


Enig, ganske enkelt enig.
Link

Sv. En itugået hjerne erstatter viden med biblen

pha, publiceret d.09/02 08:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Andreas Christian Jensen skriver:

Bjørn Valstrøm skrev:
Hvis man tror at man kan lave videnskabelige undersøgelser af virkeligheden ved at læse i biblen,...

Enig, ganske enkelt enig.

-------------------------------

Jeg er fuldstændig enig med begge de herrer. Desuden finder jeg, at hvis man bruger Bibelen på den måde, så nedgør man både Bibelen og Kristendommen, og gør dem til noget pseudovidenskabeligt i stedet for noget åndeligt.

Desuden er det i den grad en ringeagtelse og fordømmelse at homoseksuelle, når man blot slår op i Bibelen, i stedet for at forholde sig til sagen på nutidig baggrund. Iøvrigt glemmer man, at heteroseksuelle kristne over hele verden har vidt forskellige opfattelser af, hvad der er "tilladt" seksuel praksis, også indenfor ægteskabet faktisk.
Link

meget mærkelig indvending

Leif, publiceret d.09/02 13:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Det er en besynderlig oplevelse at blive indædt og lidenskabeligt modsagt for noget, man aldrig har skrevet. Vi (Morten Hørning og Leif Andersen) har da aldrig hævdet noget, der bare ligner en påstand om, at man skulle kunne lave videnskabelige undersøgelser ved at læse i Biblen! Det, vi henter i Biblen, er etisk norm og vejledning. Videnskabelige undersøgelser henter vi fra videnskaben. Men den kan til gengæld ikke forsyne os med nogen etisk norm! Videnskaben ved ikke noget om værdisæt; den kan kun beskrive. Den ved pr. def. ikke noget om menneskesyn.
Link

En itugået hjerne erstatter viden med biblen

nordmand, publiceret d.09/02 15:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Hej Leif og Morten

Jeg er enig med jer på alle områder på nær ét, eller rettere: jeg er usikker på, om det er bibelsk holdbart at sige, at alle mennesker stadig bærer Gudbilledigheden. Jeg ved, der er mange 'bibeltro' teologer, der taler om, at Gudbilledigheden gik tabt i syndefaldet og først genoprettes i troen på Jesus.
Hvad tænker I om det?

Vh.
Link

skabt i Guds billede

Leif, publiceret d.09/02 20:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Til "nordmand": Det er et afgørende led i det kristne menneskesyn, at ethvert menneske stadig er skabt i Guds billede; fx omtales denne skabelse i Guds billede ofte i nutid: 1 Mos 9,6; Sl 8,5f; Jakob 3,9; 1 Kor 11,7; Matt 19,4-6; ApG 17,28f. Det er sandt, at denne gudbilledlighed også er målet for nyskabelsen i Kristus; men det betyder ikke, at den er gået tabt i syndefaldet. Man har forsøgt at skelne imellem "gud-billedligheden" og "gud-ligheden" ud fra 1 Mos 1,26; hvoraf den første skulle være intakt og den anden skadet i syndefaldet; men det er vist at presse termerne.
Link

Sv. skabt i Guds billede

Martin F, publiceret d.10/02 01:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
..jeg må egentlig også som alm. heteroseksuel med kone og børn indrømme, at det virker underligt med at kirken skal velsigne homoseksualiteten. Ærlig talt ville jeg se det som mere en vanskelig udfordring ja måske i nogen sammenhænge et kors at skulle bære for et af mine børn hvis de skulle komme frem til konklusionen om at det er deres natur. De vil ikke på helt gammeldags naturlig måde kunne skabe familie med en person som de lever i forhold med, de vil skulle igennem en svær proces med at erkende deres anderledeshed og stå frem med den, med alle de knubs det giver, de vil skulle stå model til mange hatecrimes osv. osv.
Derfor virker det simpelt hen underligt og som en kustig "ligestillings-fernis" at kirken skulle klappe dem på skulderen og kalde det en velsignelse. Stik imod virkeligheden, som jo taler imod det. De homoseksuelle er som minoritet svagere stillet og mere udsatte og må give afkald på den traditionelle forplantning da denne jo ikke kan ske naturligt men kun kunstigt og ved 3. parts "biologiske indblanding". Det er de nøgne facts. Hvis kirken og ligestillingsministeren skulle forekomme ærlige og redelige skulle de starte med at kalde en spade for en spade i denne her sammenhæng. Det andet her er ikke godt nok for de homoseksuelle.Jeg er i øvrigt helt enig i, at det registrerede partnerskab er en fin samfundsordning, ligesom jeg da også ville hilse en kirkelig markering heraf velkommen. Den skal bare ikke lyve om virkeligheden men yde reel støtte og opbakning til det homoseksuelle par, med de udfordringer deres kærlighed måtte give.
Link

itugået logik

Anders Sørensen, publiceret d.12/02 00:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Homoseksualitet som "en itugået seksualitet" - lidt ligesom dengang man mente, at kvinder også var mænd, blot i en forringet udgave.
Link

Sv. skabt i Guds billede

Morten, publiceret d.12/02 08:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Martin F skrev:
..jeg må egentlig også som alm. heteroseksuel med kone og børn indrømme, at det virker underligt...


Som gammel homo vil jeg sige Martin tak for at udtrykke alm. sund fornuft.
Link

En itugået hjerne erstatter viden med biblen

Tænk nu efter, publiceret d.19/02 00:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksualitet er en itugået seksualitet
Vi kan heller ikke være bekendt at behandle en minoritet på den måde.
Vi har alt for mange bitre erfaringer med de sociale konsekvenser af den slags fordomme om bestemte minoriteter.

-----------------------------------------------------------------------

Men der er ingen, der er kede af at behandle Guds troende folk på en mindre passende måde.

At tilsidesætte bibelen og Gud er ikke bare at tilsidesætte mennesket, men selveste livets ophav.

citat:
Men at tro at man kan undersøge den hypotese ved at læse i biblen er tåbeligt.
--------------------------------------------------------------------------

her er vi nødt til at påpege at videnskaben faktisk er skabt af Gud.

I Bibelen finder vi mange ting og steder som omtaltes, som vi kan gå lige ud og finde.

Og ikke mindst hvad angår menneskers væremåde, så står det alt sammen i bibelen.

Der står: at mange vil være oprørske imod selveste Gud, hertil må man sige ja og amen hvor det dog stemmer
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  3. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  4. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  5. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  6. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​