Lars Handesten |
9. februar 2012
Katrine Marie Guldager skildrer en skilsmisse og dens fatale følger for alle familiemedlemmer. Det er både underholdende, banalt og indsigtsfuldt beskrevet
Så har Katrine Marie Guldager igen fat på familielivet. Hun har haft et godt øje til det i sine seneste bøger, og nu fortsætter hun, hvor hun slap i romanen ”Ulven” fra 2010. I den selvstændige fortsættelse, ”Lille hjerte”, går kernefamilien anno 1956 i opløsning, da mor Lilly forlader to børn og en ægtemand i Køge for at søge lykken i København. Hun vil udfolde sit kunstneriske talent og udleve sine erotiske længsler.
LÆS OGSÅ:
Guldager og det givneMen hvordan kunne hun gøre det? spørger folk forargede. Og hun selv undrer sig også over det. Hvordan kunne hun forlade sine børn for helt egoistisk at realisere sig selv? Og kan hun overhovedet holde det ud i længden? Og hvordan reagerer hendes efterladte mand og børn?
Det er spørgsmålene, som romanen drejer sig om. For Lillys vedkommende er hun båret af en frihedstrang og ”et ønske om at slippe ud af det rædsomme fængsel, et liv som husmor var”. Hendes elsker i København roser hende for at være en foregangskvinde, der bryder med normerne. Men hun er også en foregangskvinde i den forstand, at hun gennemgår al den tvivl og skyldfølelse og de savn, som senere kvinder skulle komme til at opleve, da skilsmisse ikke mere var en pinlig undtagelse, men en slem trivialitet.
Den forsmåede ægtemand i det provinsielle Køge klarer sig igennem, da hans nye sekretær bliver hans partner. Hun flytter ind i hjemmet med sine to børn, og så er der en sammenbragt familie med dine børn og mine børn og et solidt grundlag for jalousi og had mellem både børn og stedforældre.
Og børnene? Pigen Leonora savner sin mor, mens drengen Henry finder en ny og bedre mor i faderens nye kone. Det er alt sammen skildret med en stærk fornemmelse for de dobbelte følelser, der trænger sig på i hvert enkelt familiemedlem. Had og kærlighed, længsel og afsky strides i en grad, så det ikke bliver ved den psykologiske realisme, men bliver helt mytologisk. Frk. Lys og frk. Mørke kæmper om magten. De skilles og bliver til én person og et fantastisk element i Køges provinsielle trivialiteter.
Som Guldager balancerede mellem det banale og det udfordrende i ”Ulven”, gør hun det også i ”Lille hjerte”. Alene titlen er lige til en ugebladsnovelle. Og melodramaet i romanen er umiddelbart til at filmatisere og sende som tv-føljeton i 14 afsnit hver søndag aften i vinterhalvåret. Her er danmarkshistorie og familiekrønike på én gang, og ikke et øje er tørt.
Men så er det altså lige, at Guldager også har noget andet at byde på. Noget, som gør, at ”Lille hjerte” ikke kun er en banalitet. Der er et sprog og en handling, som trækker voldsomme veksler på det trivielle, men som også kan noget mere og noget andet. Her tales om den forsmåede ægtemand og ”hans sinds udtørrede mark”, så man et øjeblik kan komme i tvivl om Guldagers kunstneriske dømmekraft. Men så sker der alligevel noget, når datterens længsel efter moderen gør, at ”Hun blev et menneske, der søgte solen ligeså indædt som den plante, der snor sig ud af tyngdekraften og knækker stænglen”. Vel er solen en død livsmetafor, men når billedrækken fortsætter, bliver man vækket. Vil hun også knække? Foregriber billeddannelsen, hvad der senere vil ske?
Og så tages luften ellers ud af al den metaforik, når der fjolles med den og overdrives. Om den svegne ægtemand hedder det: ”For første gang nogen sinde brændte raseriet i ham, og det brændte så kraftigt, at det alene kunne have holdt Køges huse varme flere vintre i træk, hvad det måske også gjorde”. Denne munterhed klæder Guldagers roman, men den står også i fare for at blive tom maner og sin egen karikatur.
Guldagers roman er angiveligt en del af en hel serie om familien i Køge. Den efterlader i hvert fald også læseren med et ønske om at vide, hvad der siden skete, for i denne roman hører man kun om ét år i familiens turbulente liv. Især børnenes videre skæbne hænger i luften og kræver en fortsættelse. Man venter da spændt på endnu en hjerteskærende og underholdende roman om familieliv i Køge. Men efter ”Lille hjerte” må man også vente på at få opklaret, om dette romanprojekt virkelig holder. Kan Guldagers holde dampen oppe og undgå, at romanserien selv bliver en trivialitet?
kultur@k.dkKatrine Marie Guldager: Lille hjerte. 205 sider. 199 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.
Læs stort interview med Katrine Marie Guldager i avisen i morgen.