Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Santorums hattrick forbløffer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Santorums hattrick forbløffer

Det lykkedes den ultrakonservative Rick Santorum at gøre rent bord ved tre republikanske primærvalg og vælgerafstemninger i de midtvestlige delstater Minnesota og Missouri samt præriestaten Colorado.

- Whitney Curtis/Scanpix Denmark

Tema

USA
flexblock

Emneord for denne artikel

mormoner | republikanere | katolikker | Mitt Romney | Rick Santorum
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Rick Santorums tre nye republikanske primærvalgssejre er et stort slag mod Mitt Romney, som har svært ved at nå de religiøse vælgere

Frontløberen i den republikanske præsidentkandidatvalgkamp, Mitt Romney, har et religiøst og et ideologisk problem. Det stod klart, da det natten til i går dansk tid forbløffende lykkedes den ultrakonservative Rick Santorum at gøre rent bord ved tre republikanske primærvalg og vælgerafstemninger i de midtvestlige delstater Minnesota og Missouri samt præriestaten Colorado.

LÆS OGSÅ: Rick Santorum ser ny chance i valgkamp

Alle tre delstater har en høj andel af evangelikale vælgere og af vælgere med tilknytning til Tea Party-protestbevægelsen og regnes for at være nøglestater i det kommende præsidentvalg. Mitt Romney havde op til afstemningerne forsøgt at overbevise de republikanske græsrødder om, at han er en socialt konservativ kulturkriger, der blandt andet vil arbejde for religionsfrihed og mod retten til abort og homoseksuelle vielser.

Men ifølge amerikanske kommentatorer kostede de religiøst og socialt konservative vælgeres betænkeligheder ved Romneys mormonske tro og ved hans fortid som relativt moderat guvernør for en liberal delstat, Massachusetts, ham stemmer, og resultatet sætter nu fornyet fokus på spørgsmålet om, hvorvidt han kan være en troværdig fanebærer for et parti, som er stadig mere domineret af evangelikale konservative og Tea Party-aktivister.

Annonce
De tre nederlag, der inkluderer en ydmygende tredjeplads bag ultraliberalisten Ron Paul i Minnesota, er et alvorligt symbolsk tilbageslag for Mitt Romneys kampagne, påpeger eksempelvis analytikeren Nate Silver i avisen New York Times.

”Mitt Romney er ikke en stærk nok kandidat til, at han har råd til flere aftener så dårlige som tirsdag,” konstaterer han.

Det var til gengæld en god aften for den undertippede Rick Santorum, der beundres af mange republikanske vælgere for sine nagelfaste ultrakonservative synspunkter og for sin stærke katolske tro. I sin sejrstale præsenterede Santorum sig da også som højrefløjens stemme.

”Konservatismen lever og har det godt,” erklærede han.

Santorums politiske hattrick genopliver nu hans kampagne, der har haltet i de seneste uger, og sætter ham pludselig i en position til at snuppe rollen som det oplagte konservative alternativ til Mitt Romney fra rivalen Newt Gingrich, ligesom sejrene også kan sikre ham hårdt tiltrængt økonomisk støtte fra donorer.

Og selvom den ressourcestærke Mitt Romney med sit formidable kampagneapparat stadig er favorit til at vinde posten som det republikanske partis udfordrer til præsident Barack Obama i efterårets præsidentvalg, så udstiller Rick Santorums tre sejre præsidentkandidatvalgets uforudsigelighed.

Mitt Romneys manglende evne til at cementere sin frontløberstatus sætter nu scenen for en langstrakt valgproces, som kan strække sig helt frem til sommeren og partikonventet i august, hvor den officielle nominering finder sted.

Næste skridt er en vælgerafstemning i Maine på lørdag og primærvalg i Arizona og Michigan den 28. februar. Det næste helt store opgør vil udspille sig på den såkaldte ”supertirsdag” den 6. marts, hvor 11 delstater – heriblandt flere bibelbæltestater – holder valg. Hvis det lykkes Rick Santorum og Newt Gingrich at sikre sig betydelige sejre her, kan Mitt Romneys håb om at sikre sig nomineringen inden april blive slukket.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​