Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Far, søn og stedmor til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far, søn og stedmor

Forfatteren har en gudbenådet evne til at opfange lyde og lugte, til at iagttage lys og menneskes sære gøremål.

- Forside af bog

Emneord for denne artikel

søn | kærlighed | far | smuk | roman | Gyldendal | Hisham Matar
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Smukt følt, smukt skrevet, smukt sanset roman om kærlighed og tabet af en far

Hisham Matar er forfatteren til romanen ”En forsvindens anatomi”, der netop er udgivet på dansk. Matar er født i New York i 1970 af libyske forældre, men voksede op i Tripoli og Kairo.

Romanen pendler mellem Egypten og Europa og har flere mindelser om forfatterens egen historie, der er præget af, at hans far i 1990 blev kidnappet og ikke siden er dukket op.

LÆS OGSÅ: Når barnet får sin egen stemme

Således blev også fortælleren Nuris far kidnappet, dog forskudt tilbage til 1972, da fortælleren var en lille dreng på blot 14 år. Faderen var kongelig rådgiver og senere regeringsrådgiver i Kairo, men måtte flygte i eksil til Frankrig, Paris, hvor enebarnet Nuri blev født i 1958. Moderen døde, da drengen kun var 10 år gammel, og forholdet mellem far og søn gik i hårdknude af fortielser, tabuer og tavshed. Faderens holdning til sønnen er tillukket, hemmelighedsfuld og grænsende til det ukærlige.

Annonce
På en ferie til Alexandria ser den 12-årige søn en kvinde i en skriggul badedragt, og han forelsker sig med det samme i hende, mens hun på sin side villigt lader sig beundre af den pubertære dreng. Men det bliver faderen, der gifter sig med den skønne Mona, så en klassisk ødipal konflikt opstår mellem de tre mennesker. De to voksne sender drengen på kostskole i England for at dæmpe den voksende jalousi.

Men det skal kun vare kort, for knap to år efter forsvinder faderen under pinlige omstændigheder i London, og selv ikke da drengen er blevet en ung mand, der sammen med Mona eftersøger sporene efter faderen, er der kommet klarhed over sagen.

Romanens værdi består mindre i faderens forsvinden og den frugtesløse efterforskning, men helt uovertruffet i hele dens fortællestil og sansning. Fortællevinklen er drengens og den voksne unge mands med alle fortielserne, hemmelighederne og gåderne i behold. Moderens bortgang er gådefuld, faderens kidnapning er vævet ind i mystiske sidespring – og desto mere er det drengens iagttagelser og sansninger, der står i forgrunden.

Forfatteren har en gudbenådet evne til at opfange lyde og lugte, til at iagttage lys og menneskers sære gøremål. Og det gør han lige godt, uanset om det foregår på en trøstesløs regnvejrsdag i London, eller om han trækker i faderens gamle frakke og genkalder sig hans lugt. Stor roman om smerte, tab og næsegrus kærlighed.

kultur@k.dk

Hisham Matar: En forsvindens anatomi. Oversat af Mich Vraa. 245 sider. 279,95 kroner. Gyldendal

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​