Ordet

Matt. 25, 28-29

Med den tredje tjener sker der en dramatisk ændring i lignelsens forløb. Han har ikke noget at komme med. Heller ingen undskyldninger. Tværtimod. Han er rethaverisk, grænsende til det hadefulde. Han går direkte til angreb på sin herre. I stedet for at vente alt godt fra ham, venter han kun ondt. Derfor gravede han den betroede talent ned. ”Se, her har du, hvad dit er.” Han ville ikke risikere noget.

Den såkaldte matthæiske lov, at enhver, som har, til ham skal der gives, og den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har, er nøglen til forståelse af lignelsen. Den betroede gave må modtages, tilegnes og bruges og ikke blot ligge nytteløs hen. De to første tjenere roses ikke på grund af deres flotte resultater. De roses for deres handlekraft og mod. Hvorimod den evindelige bekymring sætter sig til en livsangst, der udløser en spiral, der går nedad og ender i mindre end ingenting.

Der er en indre sammenhæng med et andet ord af Jesus: ”Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.” (Matt. 16, 25). Et sådant udsagn ligger uden for enhver beregning. Det kalder på troens vovemod. Så er det godt at tænke på, at lignelsen aktuelt ikke er fortalt færdig. Det er den opmærksomme læsers ansvar at gøre det, med livet som indsats.

Jeg vil slutte med nogle linjer fra et digt af Benny Andersen fra ”Samlede digte”:

Thi kendes for ret:

Du er dømt til at leve!

Du må ikke kassere din skæbne

tværtimod tage den på dig

Fyld den ud

som din hud!

Bid livet i låret

Find fremtiden frem

Rut med planer og visdomsord

for i dag skal der sørme leves!Søren Lodberg Hvas