Marine Le Pen fra højrefløjspartiet Front National står til at få 20 procent af stemmerne ved det kommende franske præsidentvalg - men måske får hun slet ikke mulighed for at stille op.
- Martin Bureau/AFP/Scanpix.
Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
9. februar 2012
Marine Le Pen har svært ved at skaffe de nødvendige underskrifter for at kunne stille op til det franske præsidentvalg. Hendes fravær ville bedre præsidentens udsigter betydeligt
Hvad nu, hvis Marine Le Pen ikke kan stille op til præsidentvalget i Frankrig?
Front Nationals kandidat står til 20 procent af stemmerne ved valgets første runde. Alligevel, hævder hun, har hun svært ved at samle de 500 stillere blandt borgmestre eller amtsborgmestre, som kræves af kandidater, hvis partier ikke er repræsenteret i det franske parlament.
LÆS OGSÅ: Fransk minister: Ikke alle kulturer er lige gode
Bluff eller en reel trussel? Påstanden fremsættes ved hvert præsidentvalg, og hver gang, med 1981 som eneste undtagelse, lykkes det partiet at skrabe de sidste underskrifter ind blandt de over 36.000 mulige stillere.
Men denne gang er det vanskeligere end sædvanligt, lyder det fra Front National, som uden omsvøb beskylder især præsident Nicolas Sarkozy for at stå bag borgmestrenes afslag.
”Regeringspartiet UMP og Socialistpartiet har i fællesskab etableret et system,der lægger pres på borgmestrene for at forhindre mig i at stille op,” anklager Marine Le Pen.
Det vækker eftertanke, at problemet med at finde stillere er særlig stort, netop mens Marine Le Pen med forholdsvis heldig hånd forsøger at lægge afstand til faderens antisemitisme og gøre Front National til et stuerent parti. Selvom hun for nylig blev kritiseret for at deltage i en fest organiseret af et højreekstremistisk østrigsk parti med nynazistiske tendenser, opfattes Marine Le Pen i stigende grad som en legitim stemme i fransk politik.
Så legitim, at hun udgør en trussel for Nicolas Sarkozy. I weekenden har en meningsmåling for første gang undersøgt resultatet i første valgrunde ud fra den hypotese, at Marine Le Pen ikke deltager. I så fald får Nicolas Sarkozy og den socialistiske kandidat, François Hollande, lige mange stemmer, 33 procent hver. I modsat fald må Nicolas Sarkozy nøjes med 24,5 procent af stemmerne – langt bagefter den socialistiske kandidats 30 procent.
Der er ingen beviser for, at Nicolas Sarkozy skulle have givet højrefløjens borgmestre besked på at sabotere Marine Le Pens indsamling af underskrifter. Men han har heller ingen interesse i at hjælpe hende. Som budgetminister François Baroin har formuleret det: ”Sådan er loven, det må hun selv rode med.”
Og det ligner også en tanke, at indenrigsminister Claude Guéant, vælger netop dette tidspunkt til at lancere en fransk version af ”Civilisationernes sammenstød”.
”Alle civilisationer er ikke ligeværdige,” har ministeren erklæret og uddybet, at ”civilisationer der fordømmer vold og respekterer mennesket og ligestillingen mellem kønnene er bedre end civilisationer, der ikke gør.”
Resultatet er en voldsom polemik, dels om hele civilisationsbegrebet, dels om hensigterne med at lancere en værdikamp, netop mens økonomien, krisen og den voksende ledighed er franskmændenes væsentligste bekymringer. Og pr. defitnition den siddende regerings svage punkt.
Civilisationskampen er et vink med en vognstang til Marine Le Pens vælgere, som er afgørende for Nicolas Sarkozys chancer for at blive genvalgt.
Men, som de franske kommentatorer også peger på, det afgørende i spørgsmålet om Marine Le Pens 500 stillere er det demokratisk betænkelige i, at en kandidat, der repræsen-terer 20 procent af vælgerne, i det hele taget kan forhindres i at stille op.
Som lederskribenten ved venstrefløjsdagbladet Libération udtrykker det:
”Uanset hvad man mener om Front Nationals idéer, så vil det være en skandale for vores demokrati, hvis Marine Le Pen udelukkes fra præsidentvalget.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad