Solens magt og Slaget på Reden

Radio & tv-anmeldelse

- Colourbox.

Læs også

flexblock

Tema

Mediekommentar

Historie

flexblock

Emneord for denne artikel

historie | Japan | ækvator | Solens magt | slaget på Reden

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Jesper Bacher | 9. februar 2012

Jesper Bacher anmelder radio & tv

Tirsdag aften bød DR 2 på lidt af hvert. Ikke just en temaaften, men en aften med mangt et tema. Først faldt mit blik på det japanske naturprogram om ækvator, hvor man følger livet langs Jordens mavebælte.

”Solens magt” hed afsnittet på engelsk, til tider kunne det sensitive øre fange en snert af solsværmeri. Kommentatoren fortalte således, hvordan regnskovens kæmpetræer var dyrkere eller tilbedere af Solen (”worshippers of the sun” på engelsk) i deres stræben efter lys.

Uden at være en træmand synes jeg, det er en lige lovlig from måde at beskrive træers forhold til Solen på. Måske slog programmets japanske ophav igennem. Japan kaldes jo også ”Solens rige”. Under alle omstændigheder var det ækvatoriale program en rigtig solstrålehistorie, og man kunne så glimrende nyde de fascinerende optagelser og undgå faren for naturreligiøst solstik.

Desuden er det godt at mindes om, at livet ikke er selvberoende. Alt levende holdes i live af noget uden for sig selv. På den måde kan livet tale om det, som er større end livet, men for ret at høre den tale kræves der mere end naturiagttagelser.

Annonce

Der kræves en åbenbaring, så kan der til gengæld også høres noget. ”Der er intet skabt, som ikke rummer en tale til mennesket om Gud og dermed også om mennesket selv,” som teologen Johannes Horstmann har sagt.

Efter denne tv-stund på solsiden vendtes fjernsynskiggeriet mod ”Den sorte skole”, som vil opfriske danmarkshistoriens vigtigste begivenheder. Bare titlen, ”Den sorte skole”, vækker umiddelbart sympati. ”Vi skal ikke tilbage til den sorte skole,” lyder et besværgende mantra. Nej, lad os komme frem til den! Altså en skole, hvor der først og fremmest meddeles kundskaber, hvor faget er i centrum snarere end elevens navle, og hvor man, ja, lærer visse ting udenad, så der står noget på hjertets tavle og ikke bare på computerskærmen.

Men selvfølgelig måtte der ironiseres lidt over titlen, og en skolemesterstemme kaldte danskerne et historieløst folkefærd med udtalt behov for en historietime eller i hvert fald de ti minutters historielektion, som kanalen tilbyder med jævne mellemrum.

I dette tilfælde drejede det sig om Slaget på Reden i 1801, danmarkshistoriens største søslag. Briterne ville tvinge Danmark til at udtræde af det væbnede neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen, og kunne det ikke lade sig gøre så enten bemægtige sig eller ødelægge den danske flåde. Man kan altid kloge sig på tidligere tiders udenrigspolitik, men sådan gjorde fædrene altså, og selvom vi til sidst måtte strække våben for engelskmændene, så kæmpede vi bravt.

Det var under dette slag, at Lord Nelson satte kikkerten for det blinde øje, men han var ikke blind for sine modstanderes kvaliteter, og hans skib fik stædig modstand af ”Flådebatteri Nr. 1” under kommando af den kun syttenårige Peter Willemoes. Også dengang sendte Danmark sine unge i krig. Håber, de havde gode flådepræster med, som fik lov at passe deres dont.

Jesper Bacher er sognepræst

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock