På søndag påbegynder sognepræst Rasmus Nøjgaard en række af gudstjenester, hvor forfattere taler fra prædikestolen. Initiativet bygger bro mellem kristendom og kultur og er en fortsættelse af en stolt kristen tradition for at dyrke samspillet mellem teologi og litteratur. Det er et glimrende tiltag, som fortjener opmærksomhed og desuden selv leder opmærksomheden hen på den symbiose med den lokale kultur, som kristendommen altid har levet i.

LÆS OGSÅ: Forfattere skal på prædikestolen

Den tyske forfatter J.W. Goethe mente, at kunst er det, der ikke kan oversættes. Hvis han har ret i det, er kristendom på dette punkt det omvendte af kunst. Kirkerne har historisk kunnet vokse i al slags jord, og det er derfor rammende, når professor Viggo Mortensen har kaldt kristendommen en oversættelsesbevægelse.

Allerede urkirkens tro på, at Gud blev menneske, lægger i princippet grunden til det frugtbare møde mellem det lokale og det guddommelige, og mødet mellem den kristne tro og kulturlivet har siden båret rige frugter lige fra de italienske renaissancemalere op til de russiske epikere.

Samlivet mellem kirken og kulturen har været så tæt, at den canadiske litteraturkritiker Northrop Frye har kaldt kristendommen den store fortolkningsnøgle til den vestlige litteratur. Bibelens billedsprog og fortællemåder ligger bag et væld af litterære genrer og konventioner i vestlig litteratur, og i dagens Kristeligt Dagblad gives netop et fint eksempel på dette.