Martin Henriksen |
9. februar 2012
Martin Henriksen synes, at det er vigtigt, at den udenlandske arbejdskraft rekrutteres fra den vestlige kulturkreds
Selvom det er Dansk Folkepartis opgave lige nu at kæmpe imod regeringens mange lempelser i reglerne for familiesammenføring, vil jeg her fremhæve et emne, som nærmest er gået hen og blevet et tabu eller i hvert fald en vedtaget sandhed: arbejdskraftindvandringen.
Dansk Folkeparti problematiserede også denne type indvandring før valget, og vi fik presset VK-regeringen til enkelte fornuftige stramninger inden valget. Omdrejningspunktet i diskussionen om arbejdskraftindvandring er, i hvilken retning vores samfund skal bevæge sig.
VK forstod aldrig dette problem og ville nødig have en offentlig debat om emnet. Og det er, som om det er blevet en vedtaget sandhed, at Danmark har brug for mere udenlandsk arbejdskraft, fordi det siger erhvervslivet jo. Men så enkelt er det naturligvis ikke.
Der skal ganske enkelt mere styr på arbejdskraftindvandringen, både når det gælder lande uden for EU, og når det gælder EU-lande. For jeg frygter, at denne type indvandring sammen med regeringens lempelser på andre udlændingepolitiske områder vil forandre Danmarks kulturelle og sociale sammenhængskraft.
Jeg er oprigtig bange for, at regeringen med aflysningen af undersøgelsen om, hvilke indvandrere der i fremtiden vil slå sig ned i Danmark, og hvordan disse socialt og kulturelt vil passe ind i Danmark, har afskåret danskerne og Folketinget fra en meget væsentlig samfundsdebat. Hvorfor egentlig alt det hemmelighedskræmmeri?
Det er for letkøbt, når politikere fra borgerlige og socialistiske partier i samklang med erhvervslivet påstår, at mere indvandring er løsningen på de udfordringer, som Danmark står over for.
Dansk Folkeparti foreslår, at den nødvendige udenlandske arbejdskraft først og fremmest rekrutteres fra den vestlige kulturkreds. Det kan være blandt EU-landene, men også fra USA, Canada, New Zealand og Australien.
Det er der økonomiske argumenter for, og – endnu vigtigere – det er der kulturelle argumenter for. Og naturligvis bør der indføres et indlysende rigtigt princip gående på, at udenlandsk arbejdskraft først kan hentes via diverse ordninger, når arbejdskraften ikke kan findes i Danmark.
Vi skal ikke hente arbejdskraft i udlandet, hvis en dansk ledig kan løfte samme opgave. Og vi skal ikke hente arbejdskraft geografisk og ikke mindst kulturelt langt væk fra Danmark, hvis den kan hentes i et vestligt orienteret samfund. Det er sund fornuft.
FOLK FRA den vestlige kulturkreds er alt andet lige tættere på dansk kultur end folk fra den ikke-vestlige kulturkreds. Der er desuden også en større tendens til, at vestlige indvandrere eksempelvis gifter sig ind i danske familier og dermed allerede i første eller anden generation opnår en større forståelse for dansk kultur.
Dette gælder også i forhold til visse ikke-vestlige indvandrere og letter derfor som hovedregel også i disse tilfælde integrationen. Desværre er tendensen for ikke-vestlige indvandrere dog klar. De holder sig inden for egne rækker og risikerer dermed at udskyde integrationen i flere generationer.
Denne generationsudskydelse af tilnærmelsen til samfundet sammenholdt med ny ikke-vestlig indvandring indeholder vanskelige udfordringer for Danmark. Der er behov for at tænke dette ind i al slags indvandringspolitik og altså også i forhold til arbejdskraftindvandring. Det er det næste logiske skridt i udlændingepolitikken, men i stedet kommer der lempelser i asyl- og familiesammenføringsreglerne.
Jeg håber dog fortsat, at regeringspartierne, som traditionelt har varetaget lønmodtagernes interesser, ender med at kunne se fornuften i en mere striks udlændingepolitik i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Det er jo i Danmarks og danskernes interesse.
Martin Henriksen er medlem af Folketinget og udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad