Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Drømmefabrikken af i går til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmefabrikken af i går

Det er lige før, man har fået Gene Kelly til at spille hovedrollen. I hvert fald har den franske hovedrolleindehaver, Jean Dujardin, Kellys charme og ligefremme udtryk. I filmen forelsker han sig i statisten Peppy Miller. – Foto fra filmen.

-

Emneord for denne artikel

kærlighed | Oscaruddeleing | michel hazanavicius
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

”The Artist” er et overflødighedshorn af filmisk fortælleglæde, der oser langt væk af kærlighed til den stumfilmens verden, den beretter om. Seks ud af seks stjerner.

Overgangen fra stum- til lydfilm foregik i USA i slutningen af 1920’erne. Perioden er sagnomspunden inden for filmhistorien, og ingen andre af de teknologiske ændringer i filmens historie har haft så mange æstetiske, økonomiske og menneskelige konsekvenser. Filmsproget ændrede sig, filmens genresystem ændrede sig, nye selskaber blev store, nye stjerner lyste op, mens andre slukkedes.

LÆS OGSÅ: I skyggen af den kolde krig

I Gene Kelly-musicalen ”Singin’ in the Rain” er en lang og humoristisk scene helliget nogle af de problemer, lydfilmen medførte. Man kan sige, at den fabelagtige og med rette Oscar-nominerede ”The Artist” med inspiration i den scene fortæller en lidt anden historie om den afgørende periode i filmens historie. Og det er lige før, man har fået Gene Kelly til at spille hovedrollen. I hvert fald har den franske hovedrolleindehaver, Jean Dujardin, Kellys charme og ligefremme udtryk.

”The Artist” handler om stumfilmen, og hvad er derfor mere naturligt, end at den også er en stumfilm. Dog med indspillet og ikke levende musik, som det ellers var dengang.

Annonce
Formatet, altså forholdet mellem billedets højde og bredde, er også stumfilmens, og så er filmen selvfølgelig i sort-hvid.

Selvom man selvfølgelig i den kærligt ironiske distance til perioden kan se, at filmen ikke er lavet for 80 år siden, gør den et meget stort nummer ud af i sin fortælling og i sin stil at ligne en stumfilm.

Filmen handler om stumfilmssuperstjernen George Valentin, der ikke kan se nogen som helst fornuft i talefilmen.

Han er overvældende populær, har et vindende smil og ikke mindst en hjerteknuser af en partner i sin hund. Men det kan chefen for hans filmselskab. Og den søde, naturlige Peppy Miller, som er statist i en af Valentins film.

Mens hun bliver en succes i talefilmen, mister George alt. Sin kone, sit luksushus, sit arbejde, sin selvrespekt. Alt. Der slutter filmen selvfølgelig ikke, men man skal jo ikke løfte sløret for meget, men nu handler den om Hollywood, så …

”The Artist” er et overflødighedshorn af filmisk fortælleglæde, der oser langt væk af kærlighed til den stumfilmens verden, den beretter om. Den stjæler med arme og ben fra filmhistoriens persongalleri og fra dens historier og billeder. Men den ved, hvor den vil hen med det og er i allerhøjeste grad sin egen. George Valentin er en blanding af stumfilmsstjerner som Rudolph Valentino og Douglas Fairbanks. Og Chaplin, for den sags skyld. Ikke i ydre lighed, men i modstanden mod talefilmen. Der er også et strejf af Gene Kelly og Orson Welles’ ”Citizen Kane”; det sidste i scener, der – uden på nogen måde at virke hverken påfaldende eller påklistrede i ”The Artist” – parafraserer nogle af filmhistoriens største øjeblikke.

Skulle nogen tro, at ”The Artist” kun er for filmnørder, må man tro om igen. Den har en uovertruffen friskhed og er med sin blanding af forelskelse og distance en fortryllende film om drømmefabrikken af i går.

The Artist. Frankrig 2011. Instruktion: Michel Hazanavicius. 100 min. Premiere i 21 biografer.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​