Drømmefabrikken af i går

Filmen handler om stumfilmssuperstjernen George Valentin, der ikke kan se nogen som helst fornuft i talefilmen.

Han er overvældende populær, har et vindende smil og ikke mindst en hjerteknuser af en partner i sin hund. Men det kan chefen for hans filmselskab. Og den søde, naturlige Peppy Miller, som er statist i en af Valentins film.

Mens hun bliver en succes i talefilmen, mister George alt. Sin kone, sit luksushus, sit arbejde, sin selvrespekt. Alt. Der slutter filmen selvfølgelig ikke, men man skal jo ikke løfte sløret for meget, men nu handler den om Hollywood, så …

”The Artist” er et overflødighedshorn af filmisk fortælleglæde, der oser langt væk af kærlighed til den stumfilmens verden, den beretter om. Den stjæler med arme og ben fra filmhistoriens persongalleri og fra dens historier og billeder. Men den ved, hvor den vil hen med det og er i allerhøjeste grad sin egen. George Valentin er en blanding af stumfilmsstjerner som Rudolph Valentino og Douglas Fairbanks. Og Chaplin, for den sags skyld. Ikke i ydre lighed, men i modstanden mod talefilmen. Der er også et strejf af Gene Kelly og Orson Welles’ ”Citizen Kane”; det sidste i scener, der – uden på nogen måde at virke hverken påfaldende eller påklistrede i ”The Artist” – parafraserer nogle af filmhistoriens største øjeblikke.

Skulle nogen tro, at ”The Artist” kun er for filmnørder, må man tro om igen. Den har en uovertruffen friskhed og er med sin blanding af forelskelse og distance en fortryllende film om drømmefabrikken af i går.

The Artist. Frankrig 2011. Instruktion: Michel Hazanavicius. 100 min. Premiere i 21 biografer.