Det handler om penge, uddannelse og duelighed

Hvad siger forskningen om, hvordan det går med at bryde den negative sociale arv?

"Hvis man sammenligner med generationen, der blev født i 1960'erne, med den, der blev født i 1980'erne, kan vi se, at der fandt et socialt opbrud sted i forhold til valg af ungdomsuddannelse, og at man påbegynder en universitetsuddannelse. Men i de senere år er denne udvikling bremset op."

LÆS OGSÅ: Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft

"Det skal dels ses i lyset af, at der for hver generation er færre, der vokser op i en familie med ufaglærte forældre. Men det ser også ud til, at de børn, hvis forældre er ufaglærte eller på kontanthjælp, er i risiko for at blive koblet mere fra uddannelses- og erhvervslivet. På den måde kan det se ud til, at det danske samfund er blevet mere polariseret.”

Hvor stor en del af befolkningen er det, som med denne måde havner på den forkerte side af kløften?

"Det afhænger lidt af, hvor alvorlige problemer vi tager med. Hvis vi taler om de børn, som er direkte udsatte, er andelen omkring fem til syv procent. Ser vi bredere på det, er gruppen oppe på 15-20 procent.Nogle klarer sig godt i livet, selvom de kommer fra familier uden megen uddannelse, mens andre hænger i dyndet. Man kan sige, at vi har fået et nyt klassesamfund, hvor den enkelte bliver belønnet for sin familiebaggrund, men hvor klasserne ikke står så klart som før.”

I hvor høj grad handler det om økonomi, og i hvor høj grad handler det om familiens holdning til at uddanne sig og tage ansvar for sin egen fremtid?

"Vores helt nye forskningsresultater, baseret på den årgang, som er født i 1995, viser, at familieindkomsten er den tydeligste faktor for, hvor langt barnet kommer i uddannelsessystemet – først i anden række kommer den faktor, der hedder forældrenes uddannelsesbaggrund. Det vil måske komme som en overraskelse for alle de sociologer, der fremhæver betydningen af uddannelse og kulturel kapital. Og jeg synes da også, at det er urovækkende, at forældres indkomst har så stor betydning.”

Det har været ivrigt diskuteret på det seneste, for eksempel i den såkaldte Carina-debat, om fattigdom og ringe fremtidschancer er et problem, der kan løses økonomisk. Mener du det?

"Nej, den dårlige nyhed er, at selvom en større andel af børn af faglærte får en studentereksamen og klarer sig godt, er der en gruppe børn, som velfærdssamfundet ikke formår at favne. Selvfølgelig skal de udsatte familier have penge, så de kan klare sig. Men løsningen er ikke bare at give dem råd til at bo godt. Løsningen handler om duelighed i familien."

"Der findes familier, som kan være præget af, at de voksne har en ringe forældreevne. De magter måske ikke at vise den fornødne omsorg og kærlighed. Det handler også om intellligens, og i høj grad om selve indstillingen i familien.”

Er det sidste noget, det er muligt at ændre på?

"Det mener jeg. I psykologien taler man for tiden meget om problemet negative automatiske tanker i familien.Det vil sige, at der i løbet af forældrenes opvækst og liv er sket en række fejlindlæringer, som fører til uhensigtsmæssige handlinger og holdninger."

"Sådan noget kan aflæres ved en særlig form for terapi, som tager afsæt i familiens situation og arbejder med, hvordan den kan indføre nogle nye køreregler videre frem i livet."

"Men de grundlæggende levevilkår er ikke til at komme uden om.”