Folkeskolen er bedre end sit rygte

Hvordan ser folkeskolen ud anno 2012?

"Folkeskolen er bedre end sit rygte, men den trænger til, at nogen tager sig kærligt af den. Den giver mulighed for dannelse og fællesskab og for, at stærke og mindre stærke kan profitere af hinanden. På vores skole prøver vi at rykke væk fra, hvad vi synes, til mere struktureret undervisning med rødder i forskningsresultater. Vi bruger mange kræfter på at undersøge, hvordan vi kan løfte elevernes faglige niveau - og på at finde penge til at sende lærerne på efteruddannelse, så de kan løse opgaven."

"Hvad angår elevsammensætningen på vores skole, så har den ændret sig, blandt andet på grund af boligpolitikken. Det er et vilkår, at stort set alle vores tosprogede elever bor i skoledistriktets sociale boligbyggeri. Politikerne i vores kommune har desværre ikke modet til at lave nye skoledistrikter, som jeg mener, der er behov for. Det er ikke godt for nogen, hvis nogle skoler ender med næsten udelukkende at være tosprogede, mens andre stort set kun bliver etnisk danske.”

I Aarhus og København oplever folkeskolerne allerede den polarisering, du omtaler. Hvad betyder den udvikling for folkeskolen?

"Vi oplever selv, at et villakvarter i vores skoledistrikt automatisk vælger os fra til fordel for en friskole uden egentlig at undersøge, hvad folkeskolen rummer. Det er fint med alternativer til folkeskolen, men jeg mener, at man skal tage valget på et ordentligt grundlag.Det er rigtig hårdt for fællesskabet og sammenhængskraften, hvis flere ressource­stærke familier vælger privatskolerne. Der er meget få steder tilbage i samfundet som folkeskolen, hvor alle er lige. På sigt vil det skabe endnu større kløfter, hvis forældre fravælger folkeskolen på grund af fordomme og uvidenhed. Det er min overbevisning, at man går glip af en masse, hvis ikke man har haft en ven med en anden kulør.”

I medierne er der debat om, at forældre blander sig i undervisningen. Hvordan oplever du det?

"Forældrene er kommet og skal komme endnu tættere på skolen, og de har mange holdninger til, hvordan tingene skal være. Tidligere var der ingen, der diskuterede, om skolen havde ret. Vi har meget dialog og samarbejde med forældre om, hvordan deres børn og vores elever kan trives og udvikle sig fagligt. Vi ved, at det samarbejde er af afgørende betydning for, at det lykkes. Mange forældre i dag mener, at det er skolens opgave at tage sig af børnenes problemer, men vi understreger over for dem, at det er deres job som forældre at gøre børnene klar til at modtage undervisning og lære.”

Der er også fokus på, at lærerne burde bruge mere tid på at undervise. Hvad mener du?

"Vi bruger meget tid på at gøre undervisningen endnu bedre, men det er rigtigt, at vi snakker meget om at få udnyttet de sparsomme minutter til undervisning godt nok. Det kan indimellem være svært, hvis der er mange andre ting, der skal ordnes først. Vi skal efterhånden påtage os et stort stykke socialt arbejde. Vi tror dog stadig på, at vi med skolen kan rykke et barn. Og vi skal kontinuerligt arbejde på at flytte dem.”

Hvordan bevarer man optimismen i en tid med mange udfordringer for folkeskolen?

"Vi er her, fordi vi synes, vi gør en forskel, og fordi her er værd at være. Vi skal finde frem til det, der virker, og have mere af det. Vi føler os ikke afmægtige.Tværtimod. Ellers kunne man tjene både flere og lettere penge et andet sted. Vi synes, vi rykker noget. Men vi har brug for politikere, forældre og et omkringliggende samfund, der også vil styrke folkeskolen.”