Begyndelsen til enden for Putin-æraen

Desuden forstår han at byde sig til som det, russerne mener, at de har brug for: den stærke mand med et sikkert greb om tøjlerne. Som sjældent er i tvivl og i hvert fald aldrig viser det offentligt. Som holder kaos og usikkerhed fra døren, selvom det koster på demokratiets alter. Og som mødes med respekt på den internationale scene.

Endelig er en god portion held et vigtigt element i Putins succes.

Det russiske rige har umådelige mængder af olie og gas i undergrunden, og det er en værdfuld brik i moderniseringen af det forarmede land. Værdien er tillige stærkt stigende: I løbet af Putins år ved magten er den samlede værdi af energireserverne mindst femdoblet på verdensmarkederne.

EFFEKTEN AF ALT dette er, at russerne har accepteret at vende tilbage til en stribe af diktaturets kendetegn: skarp kontrol af medierne, arrangerede valg tilsat svindel, hvis det viser sig nødvendigt for at nå det planlagte resultat og tilstedeværelsen af en snæver elite, der gør sig selv rig på penge og indflydelse.

Topmålet blev nået, da Putin for nylig meddelte, at han agtede at bytte plads med sin marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. For at omgå forfatningens bestemmelser om, at præsidenten kun kan sidde i to embedsperioder, byttede de første gang for fire år siden, da Putin blev premierminister, og nu bytter de tilbage i forbindelse med det kommende valg.

Der havde forinden været mange spekulationer om, at sådan ville det gå. Men man vægrede sig alligevel ved at tro, at en så åbenlys foragt for folkelig indflydelse og forfatningens ånd ville være mulig.

Men måske vil det ad åre vise sig, at det netop var ved denne lejlighed, at Ruslands stærke mand gik for langt. Det blev for tydeligt, at én totalitær epoke er blevet afløst af en anden.

AT DER ER begyndt at ske noget i Rusland, viste sig i ugerne efter valget i december til Dumaen, der var præget af åbenlys svindel. Der blev afviklet Putin-fjendtlige demonstrationer i Moskva, som var så omfattende, at det gav genlyd verden over. Noget tilsvarende havde man ikke set tidligere. For bare få år siden ville det have været utænkeligt.

Forgangne weekend trodsede titusinder af mennesker vinterkulden i den russiske hovedstad til en ny demonstration. Der var tillige demonstrationer i mindst et halvt hundrede andre byer med henblik på at mobilisere modstanden mod regimet forud for præsidentvalget.

Selvom der vil blive holdt nøje øje med, om Putins stemmetal bliver mindre end førhen, ligger det fast, at han bliver genvalgt. Præsidentvalget er tilrettelagt, så der reelt ikke er modkandidater, og hertil kommer, at oppositionen er dybt splittet, sammensat af forskellige partier og bevægelser, som er indbyrdes uenige om næsten alt.

VLADIMIR PUTIN vil genvinde embedet. Men indsigtsfulde iagttagere af det russiske samfund peger på, at det bizarre forløb fra den første byttehandel med Medvedev til afviklingen af det arrangerede præsidentvalg vil få yngre russere, som er født efter 1990, og som derfor ikke kan huske sovjettiden, til at vågne op.

Det er denne gruppe, som aldersmæssigt står til at blive de store vindere i det nye Rusland. De får uddannelse, indsigt og udsyn og midler til at opnå betydelige materielle fremskridt. Og de bliver først og fremmest vænnet til at tænke selvstændigt. De vil, lyder analysen, ikke acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat.

Analysen minder en del om de historiske forløb, som engang fik de europæiske borgerskaber til at kræve demokratiets indførelse. Og det gør vel ikke resultatet mindre sandsynligt i Ruslands tilfælde. Efterhånden som tilslutningen til regimet daler ved valgene, vil dets legitimitet falde, og det vil forstærke utilfredsheden.

Det spændende bliver, om Putin og folkene omkring ham indser, hvad der er i gang og indretter deres regimente derefter, eller om KGB-kredsen beslutter at sætte hælene i og modsætte sig en gradvis overgang til demokratiske tilstande.

Svaret på dette spørgsmål vil ikke kun få betydning for Rusland, men også for Europa, og i lyset af det store lands voksende økonomiske og energimæssige betydning kan svaret blive ganske afgørende.

Læs tidligere udlands-kommentarer på

k.dk