Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dilemma om hjemløse EU-borgere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dilemma om hjemløse EU-borgere

EU-politikere skal gøre noget ved hjemløseproblemerne i EU, mener hjemløseorganisationer.

Emneord for denne artikel

københavn | hjemløse | EU | Bruxelles | dilemma | socialminister
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Både i København og Bruxelles bliver der råbt på en løsning på problemet med hjemløse EU-borgere, der går til på gaderne

Når socialminister Karen Hækkerup (S) i dag mødes med fire hjælpeorganisationer for at diskutere forholdene for hjemløse EU-borgere, er hun ikke den eneste europæiske politiker under pres for at gøre noget ved den sag.

”Vi bliver nødt til at klargøre, hvad hver enkelt er berettiget til, når de er i et andet land,” siger Heather Roy, der er leder af Eurodiaconia, der repræsenterer 36 kirkelige hjælpeorganisationer i Europa.

LÆS OGSÅ: SF'ere vil have EU til at hjælpe hjemløse

Sammen med hjemløseorganisationen FEANTSA forsøger de at få EU-politikerne til at anerkende problemet med det, der beskrives som en ”voksende transnational underklasse” af europæere, der fuldt lovligt drager over grænserne for at finde bedre muligheder, men som ender som hjemløse uden ret til at bruge de tilbud, der gives til landets andre nødstedte borgere.

Annonce
”I London anslår man, at halvdelen af dem, der sover på gaden, kommer fra Østeuropa,” siger Freek Spinnewijn, chef for FEANTSA, der også hører om et voksende antal EU-borgere på gaden i Irland, Holland, Belgien, Frankrig og de nordiske lande.

Han vil have EU-Kommissionen til at tage initiativ til en hjemløsestrategi for hele unionen, så de kan begynde at løfte opgaven i fællesskab.

Fra EU-Kommissionen anerkendes det, at den frie bevægelighed i mange lande har haft en uventet social slagside.

”Derfor er det nødvendigt at lave en kortlægningsøvelse, der kan identificere de barrierer, der er for at få adgang til social beskyttelse,” siger Ionut Sasu fra Kommissionens beskæftigelsesdirektorat.

Han understreger, at der er bevilget penge til et sådant studie, men gør også klart, at socialpolitikken ikke er en del af unionens ansvarsområder, og at det derfor er op til landene selv at bestemme, hvordan de vil håndtere det.

Men brydekampen om, hvem der skal gøre noget, frustrerer organisationerne.

”Både i Danmark og i mange andre lande siger de, at det ikke er deres ansvar og sender aben videre. Det er det, vi også ser ske her. Men EU-Kommissionen skal sætte fokus på, at der er et problem, så medlemslandene kan reagere på en koordineret måde,” siger gadeplansmedarbejder Bo Heide-Jochimsen fra Projekt Udenfor i København.

Efter flere måneders pres mødes Projekt Udenfor i dag sammen med tre andre danske organisationer med den danske socialminister for at diskutere problemet. De vil have hende til at bruge muligheden som EU-formandsland til at sætte spørgsmålet på dagsordenen i Bruxelles.

”Vi har brug for en fælles strategi. Ikke nødvendigvis fælles regler, men i det mindste skal der være ret til en seng og til lægehjælp. For i øjeblikket forsøger landene at underbyde hinanden på sociale tiltag,” siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​