Claus Mechlenborg |
10. februar 2012
Informationsmættet antologi sætter fokus på grønlandsk identitet. Flere bidrag er både læseværdige og horisontudvidende
Hvis Hans Egede kunne se Grønland anno 2012, ville han være overordentligt tilfreds. For rundt regnet 300 år siden drog han til Grønland med et sigte: at gøre inuitterne kristne. Succesen må siges at være til at få øje på. Kristendommen er på mange måder en hjørnesten i den grønlandske identitet. Det kan man ved selvsyn forvisse sig om i denne nye antologi om identitetsudvikling i Grønland.
LÆS OGSÅ: Naturen er vores kulturarvKristendommen er i allerhøjeste grad omdrejningspunktet i Kathrine og Thorkild Kjærgaards bidrag til antologien. Rettere sagt den visuelle Jesus.
I 2002 skrev en gruppe grønlandske studerende, at "næsten alle grønlændere ved, hvordan Jiisusinnguaq (søde Jesus) ser ud, for de har billeder hængende af ham i stuen".
Udsagnet ansporede de to gange Kjærgaard til at undersøge, hvad der findes af religiøse billeder i grønlandske hjem. Post Greenland ydede et bidrag til at iværksætte en større spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der er religiøse billeder i hele 76,8 procent af hjemmene. I samfundene uden for Nuuk er tallet endda 10 procent højere.
Årsagerne til det bemærkelsesværdige tal skal søges i historien, skriver Kjærgaard-parret. Inuitternes boligforhold ændrede sig i løbet af 1700-tallet, og de ville gerne have noget, der kunne "fornøye Øyet", fortalte en købmand. For et sælskind kunne man få en gipsfigur eller gipsbillede med bibelske motiver. Som i Danmark i samme periode stræbte grønlændere også efter at efterligne overklassen. Tidligt i 1800-tallet blev der importeret tusindvis af bibelske billeder. Sådan gik det slag i slag. Magasiner med farveillustrationer af Jesus, "hvorledes Mødre ofte kan lære deres smaa Børn Frelserens billede at kende", gik som varmt brød. Senere introducerede en avis en tegneserie med udvalgte bibelhistorier.
Hvor forfatterne til artiklen med sikker hånd redegør for Kristusmotiverne i grønlandske hjem, er det straks mere vanskeligt at finde forklaringer på, hvorfor billederne af Jesus er så betydningsfulde. Grønlænderne giver selv svaret i undersøgelsen fra 2005: Billederne giver tryghed, og de bliver brugt i forbindelse med bøn.
Antologien har andre artikler om kristendom. Flemming Nielsen skriver eksempelvis om den første grønlandske bibel. I det hele taget virker det, som om at grønlændernes tro kunne være omdrejningspunktet i et selvstændigt forskningsprojekt. Hvorfor er inuitternes tro så stærk? Det spørgsmål blafrer stadig i vinden.
Antologiens artikler er stort set alle interessante og velskrevne. Det er forskningsbaserede artikler med et udførligt noteapparat, men alle kan være med. Bogen er illustreret med relevante billeder i en tilpas mængde. Identitetsforskning vil altid give anledning til diskussion. Det gjorde det, da historikere i 1990’erne kortlagde den danske identitet, og givetvis vil også udforskningen af grønlandskheden give nogle dønninger. Ikke alt kan man være enig i. For eksempel bliver det ikke diskuteret grundigt nok, hvilke problemer det kan give, når det er danskfødte forskere, som undersøger en fremmed nations identitetshistorie.
Med titlen "Fra vild til verdensborger" er kursen sat fra starten. Det handler i høj grad om koloniherrernes syn på inuitterne. Fra Jens Kraft (som nok kunne have tålt mere spalteplads end den halve side) i oplysningstiden lavede en art antropologisk studie af Hans Egedes målgruppe i Grønland, til de oplevelser, Julie Bertelsen har givet sine landsmænd i diverse tv-udsendelser på den tidligere kolonisators nationale tv. Grønlandsk identitet set fra Danmark. Et Danmark, som er i gang med et opgør med kolonitiden?
Måske, i hvert fald er der fokus på de positive sider af grønlandskhed. Selvmord, depressioner, alkohol, ensomhed og isolation er ikke tydeligt i bogen.
Vi er blevet endnu en bog om Grønland rigere. En god og meget horisontudvidende bog, som lægger sig i kølvandet på en lang række bøger om de danske polarfarere. Bogen her har dog langt mere på hjertet end blot at fortælle eventyrhistorier til drengehjertet.
Perspektiverne er klare. Grønlændernes identitet er udviklet i en dansk kontekst. Både skidt og kanel. Rigerne er forbundne i rigsfællesskabet, identiteterne forankret i hinanden, og Danmark har en aktie i og et ansvar for udviklingen fra vild til verdensborger.
Ole Høiris og Ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. 650 sider. 500 kroner. Aarhus Universitetsforlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad