Sydafrikas lesbiske lever i frygt

Sidste år fandt hun en vens lig i en affaldscontainer.

”Min største frygt er, tror jeg, at alle siger det samme til mig hele tiden. Du vil blive voldtaget, du vil blive voldtaget, du vil blive voldtaget," siger hun og forklarer, at lesbiske bliver anset for at være jomfruer og derfor 'godt kød'.”

På papiret er Sydafrikas tilgang til homoseksuelles rettigheder beundringsværdig. Der er grundlovssikrede rettigheder om lighed, og i 2006 blev landet det sjette i verden – og eneste i Afrika – der tillader homoseksuelle ægteskaber.

Men i de fattige townships, hvor sorte blev tvunget til at leve under apartheid, hersker dybtliggende forestillinger om maskulinitet, tradition, religion og meget lidt forståelse for, hvad det vil sige at være homoseksuel.

Lesbiske risikerer ikke kun at blive udstødt af familien, men også af politiet, der burde beskytte dem, men latterliggør og nedgør kvinderne, når de vil anmelde overgreb. Kvinderne forsøger at undgå at gå alene hjem om natten, holder sig fra alkohol, fordi det gør dem mere sårbare, og klæder sig og opfører sig 'som kvinder', når de er ude.

”Jeg tjekker hvor jeg færdes. Jeg er meget opmærksom,” siger Ndumie Funda, der er grundlægger af en støttegruppe.

”Alt, hvad jeg ønsker, er at blive behandlet normalt. Alt, hvad jeg ønsker er, at mit forhold bliver behandlet som et normalt forhold. Jeg synes ikke, det er for meget forlangt,” siger hun.

Politiets statistikker, der indeholder både mandlige og kvindelige ofre, fortæller om 56.272 voldtægter mellem 2010 og 2011.

Af Thomas Sand

Likamva Cekiso var i færd med at gøre rent på sin fætters værelse, da han kom ind, lukkede døren og låste den, og dermed fangede hende i mørke og frygt.

Han skruede op for musikken og angreb hende i en rædselsvækkende demonstration af hans maskulinitet, der skulle "korrigere" hendes seksualitet.

- Jeg er lesbisk og skjulte det ikke, derfor voldtog han mig, siger 29-årige Likama Cekiso og fortsætter:

- Han sagde til mig, at det gør en kvinde med en mand, ikke med en kvinde.

Hun blev gravid og fødte en datter, efter hun blev overfaldet igen af den samme fætter.

Cekisos liv som lesbisk i et af Sydafrikas fattige townships er langt fra det billede, som landet ellers prøver at tegne i sin hyldest til homoseksuelle ægteskaber, gay pride-parader og liberal lovgivning, der kæmper for seksuel mangfoldighed.

Lesbiske, der i forvejen er mål for en omsiggribende vold mod kvinder, står over for stigende trusler i de tætbefolkede og meget fattige bydele i form af alt fra latterliggørelse til "korrigerende" voldtægter, der skal omvende dem til heteroseksualitet.

- Jeg er blevet angrebet fire gange, fortæller en anden kvinde, Lindeka Stulo på 25. Hun måtte tilbringe en måned på hospitalet efter det første brutale overfald.

- Da de angreb mig, sagde de, at jeg skulle ændre mig. Jeg er en pige, så jeg kan ikke komme sammen med en anden pige, så de ville vise mig, at jeg er en kvinde. De slog mig og voldtog mig, fortæller hun til AFP.

Lindeka Stulo har lært at slå fra sig, og dermed har hun undgået flere voldtægter, men hun er opmærksom på faren for seksuelle overfald, og det der er værre.

Sidste år fandt hun en vens lig i en affaldscontainer.

- Min største frygt er, tror jeg, at alle siger det samme til mig hele tiden. Du vil blive voldtaget, du vil blive voldtaget, du vil blive voldtaget, siger hun og forklarer, at lesbiske bliver anset for at være jomfruer og derfor "godt kød."

På papiret er Sydafrikas tilgang til homoseksuelles rettigheder beundringsværdig. Der er grundlovssikrede rettigheder om lighed, og i 2006 blev landet det sjette i verden - og eneste i Afrika - der tillader homoseksuelle ægteskaber.

Men i de fattige townships, hvor sorte blev tvunget til at leve under apartheid, hersker dybtliggende forestillinger om maskulinitet, tradition, religion og meget lidt forståelse for, hvad det vil sige at være homoseksuel.

Lesbiske risikerer ikke kun at blive udstødt af familien, men også politiet, der burde beskytte dem, men som latterliggør og nedgør kvinderne, når de vil anmelde overgreb.

Kvinderne forsøger at undgå at gå alene hjem om natten, holder sig fra alkohol, fordi det gør dem mere sårbare, og klæder sig og opfører sig "som kvinder", når de er ude.

- Jeg tjekker hvor jeg færdes. Jeg er meget opmærksom, siger Ndumie Funda, der er grundlægger af en støttegruppen.

- Alt jeg ønsker er at blive behandlet normalt. Alt jeg ønsker er at mit forhold skal behandles som et normalt forhold. Jeg synes ikke, det er for meget forlangt, siger hun.

Politiets statistikker, der indeholder både mandlige og kvindelige ofre, fortæller om 56.272 voldtægter mellem 2010 og 2011.

/ritzau/AFP