Livet kræver en kaffepause

For at vinde tid til eftertanke citerede jeg indledningsvis et af Piet Heins sundhedsråd:

”Kaffe uden fløde skal man ikke blive fed af. Kaffe uden sukker får ens vægt til at gå nedad.

Kaffe uden kaffe det er ganske særlig sundt. Men man føler sig så fjollet, når man sidder og rører rundt”.

Jeg vil gerne bidrage til, at vinklen på den uendelige strøm af sundhedsreligiøse budskaber bliver lidt mere venlig og rådene overkommelige at agere efter. Det skal ikke være et laboratorieprojekt at indtage det daglige brød. For hvad er der ved at drikke kaffe, hvis de liflige dufte og glæden ved hverdagens små oaser med mad og drikke overdøves af brødebetyngede mundfulde?

Jeg kunne også have citeret Benny Andersens digt ”Diæt” fra digtsamlingen ”Min indre bowlerhat”, hvor mange af vores fødevarer får et skud for boven – lige fra rejer, der giver tørre hornhinder, til æg, der får armene til at sidde skævt; det fede, der giver filipenser og det bitre, der trækker livet i langdrag. For slet ikke at tale om måltiderne: ”… morgenmad tager appetitten, natmad skærper den, mad er ikke godt for maven, livet er usundt, haps, haps, haps”. Livet er usundt, så vi skal passe på os selv og hinanden. Vi skal forsøge at holde tungen lige i munden og bevare balancen. I glæde og sorg mødes over en kop kaffe, uden at vi behøver grunde over, om det er filterkaffe eller frysetørret, der bliver serveret, eller om man måske allerbedst burde bede om et glas vand.

Vi skal drikke kaffe med god samvittighed, undlade at drikke kaffe med det ene formål at forebygge sygdom og stoppe, før kaffen giver os sure opstød, kvalme, hjertebanken, hovedpine, søvnløshed, rastløshed og muskelrystelser. Kaffe tæller med i væskeregnskabet – for dem, der fører sådan et – for selvom koffein virker let vanddrivende, giver kaffe alt i alt masser af væske til kroppen.

Det blev et kort interview om kaffe, men journalisten var tilfreds. Jeg glæder mig til flere klummeskrivende kaffestunder – og hvem ved, hvad der har krattet forstyrrende i vores hjernebark, når vi høres ved igen.