Striden om, hvad der er bedst for børnene, når deres forældre bliver skilt, er langt fra slut. Så meget står klart efter en meget blandet modtagelse af den reviderede forældreansvarslov, som alle partier i Folketinget nu sender ud til høring.

LÆS OGSÅ: Minister: Skilsmissefædre skal ikke regne med hjælp

Loven blev vedtaget i 2007 for at få fraskilte forældre til at samarbejde mere om børnene og for at styrke fædres retsstilling, så fælles forældremyndighed blev det nye udgangspunkt. Men virkeligheden viste hurtigt, at en del forældre ikke kunne forvalte ansvaret for at klare konflikterne selv. Antallet af skilsmissesager steg, og børnene led.

For at imødegå kritikken vil politikerne nu udvide myndighedernes mulighed for at ophæve den fælles myndighed, hvis forældrene ikke kan samarbejde. Samtidig skal der være grænser for, hvor mange gange man kan lægge sag an for at opnå forældremyndigheden, og undersøgelser af barnets behov og forældrenes evne til at yde omsorg skal opgraderes.

Men det er blot at rulle udviklingen tilbage, mener Foreningen Far, som var blandt dem, der kæmpede hårdest for at få indført fælles forældremyndighed.

"2007-loven var et kvantespring fra en virkelighed, hvor det var en formsag for moderen at få fuld myndighed. Siden har en lille, hård kerne udnyttet loven til at fastholde en konflikt om børnene, men langt de fleste kan jo godt finde ud af at samarbejde. Med de nye ændringer frygter vi, at den hårde kerne af egoistiske forældre vil vokse sig større, fordi de nu har fået bedre muligheder for at vinde hele forældremyndigheden," siger talsmand Lars Hansen.