R er klar på at stramme det frie skolevalg

Der skal ikke være folkeskoler i Danmark, der kun har elever med læsevanskeligheder og koncentrationsbesvær og andre, der suger supereleverne til sig.

Det skaber en ulige folkeskole, mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini, der derfor vil ændre loven om det frie skolevalg. Hun bakkes op af De Radikale.

- Vi er enige med ministeren i, at vi skal kigge på de problemer, der er opstået med det frie skolevalg, siger Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører i Det Radikale Venstre.

- I nogen sammenhænge er det fint at have det frie skolevalg, men andre steder betyder det, at der opstår en dårlig spiral for nogle skoler. Der skal vi være med til at sikre, at folkeskolen er for alle, fortsætter hun.

Da det frie skolevalg blev indført under den borgerlige regering i 2005, betød det, at en skoleleder kun må afvise en elev fra et andet skoledistrikt, hvis skolen ikke har plads til eleven.

Inden det frie skolevalg kunne skoleledere derimod afvise børn fra andre skoler af pædagogiske grunde.

Ifølge Lotte Rod har det frie skolevalg fungeret overraskende godt, men de steder, hvor det ikke er tilfældet, opfordrer hun til lokale løsninger.

- For eksempel ved at oprette særlige pladser på nogle skoler eller lave fællesskoledistrikter og på den måde sikre, at vi ikke har nogen taberskoler, siger hun.

Ved at reservere elevpladser til svage elever, undgår man, at alle dem, der kan læse, skrive og regne samler sig på den samme skole.

På samme måde kan man ved at slå to skoledistrikter sammenblande de ressourcesvage elever i et distrikt med de svage elever i et andet.

- Vi er ved at diskutere, hvilke modeller man kan bruge. Men i stedet for at afblæse hele det frie skolevalg, sætter vi ind konkret der, hvor problemerne er, understreger Lotte Rod.