Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tonedøv kristendomskritik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tonedøv kristendomskritik

Professorerne Peter Kemp og Per Bilde diskuterer spørgsmål vedrørende den tidlige kristendom og bland andet, hvad vi kan vide om den historiske Jesus

- colourbox.com

Emneord for denne artikel

historie | Jesus | Kristus | poetik | tonedøv kristendomkritik
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Viden om den historiske Jesus er usikker og mindre relevant

Per Bilde, der har været professor i religionsvidenskab under Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, har i Kristeligt Dagblad den 7. februar påstået, at jeg i min kronik den 26. januar, der var en forkortet gengivelse af sidste kapitel i min bog "Filosofiens Verden", har fremført et tyndt og vilkårligt forsvar for kristendommen.
Men det er ikke, fordi han mener, der kunne gives et bedre forsvar for den kristne tro. Tværtimod. Han mener, at kristendommen er de første kristnes opspind, og at Jesus i virkeligheden blot ville forbedre jødedommen med nogle fremtidsforventninger, som vi slet ikke kan have i dag.

Derfor vender han sig imod dem, som han mener vil "redde" kristendommen ved at fortolke den som et digt om livet. Min kristendomsopfattelse placerer han i den kategori, men samtidig mener han, at jeg modsiger mig selv, fordi jeg med talen om, at vores liv er i Skaberens hånd, skulle levere en "prosaisk tolkning" af kristendommen. Som om jeg skulle mene, at talen om Skaberen ikke er en metafor, poetisk tale, men en ren beskrivelse af et faktum.

Ordet Skaberen i religiøs betydning har naturligvis kun mening som billedtale i en poetisk sammenhæng, det vil sige, det er et ord, der er meningsløst, hvis man opfatter det prosaisk på linje med andre ord om processer i den materielle virkelighed.

Per Bilde mener i øvrigt, at jeg vil bevise kristendommens sandhed ved at henvise til nogle enkelte progressive kristne som blandt andre den spanske munk Vitoria, der imod den spanske konge i det 16. århundrede sagde, det var ukristeligt at ødelægge de oprindelige sydamerikanske samfund.Det er rigtigt, at jeg henviser til sådanne progressive teologer og i øvrigt til den franske filosof Louis de Jaucourt, som Bilde nedladende kalder "en vis fransk oplysningsforfatter", men som skrev to tredjedele af oplysningstidens hovedværk, den store franske encyklopædi i det 18. århundrede, og som hævdede, at slaveri stred imod, hvad han kaldte kristendommens grundsætninger.Per Bilde har imidlertid overset, at disse henvisninger ikke fremføres for at "bevise" noget som helst, men blot som modvægt imod dem, der benægter, at kristendommen har været anvendt som et værn om frihedsrettigheder og oplysning. Jeg anfører endda udtrykkeligt i kronikken, at selv hvis de fleste kristne havde opført sig som engle, ville det ikke være noget bevis på kristendommens sandhed. Hvorfor skal jeg så anklages for at sige det modsatte?

Annonce
Endelig karakteriserer Bilde det som en "historisk fejlagtig" opfattelse at mene, "at det gudsrige, som Jesus bragte ind i denne verden, var disciplenes fællesskab eller den kristne kirke". Men jeg har intetsteds påstået, at det gudsrige, Jesus forkyndte, var en synlig kirke.

Jeg hævder, som Bilde selv citerer, at Jesus stiftede sit fællesskab af disciple i lyset af sin poetiske tale om gudsriget. Det burde en professor i religionsvidenskab kunne indse ikke er det samme.

I øvrigt har jeg lige siden min disputats fra 1973 hævdet, at det er umuligt at vide noget sikkert om, hvad den historiske Jesus tænkte og mente.

Vi kender derimod den Jesus, som evangelierne præsenterer os for, og det er en mand, der kun taler i lignelser, og hans meget originale lignelsessprog, der ikke kan oversættes til noget andet sprog, er det sprog, som den kristne tro er funderet på og udsprunget af.

Per Bilde er blevet totalt tonedøv over for den kristne poetik. Til gengæld tror han, at han ved en mængde om, hvad Jesus i virkeligheden mente; det skal han have lov til, og måske har han mere ret end så mange andre. Det er blot uendelig ligegyldigt for den forståelse af eksistensen, som Jesu mytisk-poetiske lignelser om gudsriget og de mytisk-poetiske fortællinger om ham i evangelierne åbner op for.

Peter Kemp er professor emeritus og dr.theol. & phil.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​