Tonedøv kristendomskritik

Per Bilde, der har været professor i religionsvidenskab under Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, har i Kristeligt Dagblad den 7. februar påstået, at jeg i min kronik den 26. januar, der var en forkortet gengivelse af sidste kapitel i min bog "Filosofiens Verden", har fremført et tyndt og vilkårligt forsvar for kristendommen.
Men det er ikke, fordi han mener, der kunne gives et bedre forsvar for den kristne tro. Tværtimod. Han mener, at kristendommen er de første kristnes opspind, og at Jesus i virkeligheden blot ville forbedre jødedommen med nogle fremtidsforventninger, som vi slet ikke kan have i dag.

Derfor vender han sig imod dem, som han mener vil "redde" kristendommen ved at fortolke den som et digt om livet. Min kristendomsopfattelse placerer han i den kategori, men samtidig mener han, at jeg modsiger mig selv, fordi jeg med talen om, at vores liv er i Skaberens hånd, skulle levere en "prosaisk tolkning" af kristendommen. Som om jeg skulle mene, at talen om Skaberen ikke er en metafor, poetisk tale, men en ren beskrivelse af et faktum.

Ordet Skaberen i religiøs betydning har naturligvis kun mening som billedtale i en poetisk sammenhæng, det vil sige, det er et ord, der er meningsløst, hvis man opfatter det prosaisk på linje med andre ord om processer i den materielle virkelighed.

Per Bilde mener i øvrigt, at jeg vil bevise kristendommens sandhed ved at henvise til nogle enkelte progressive kristne som blandt andre den spanske munk Vitoria, der imod den spanske konge i det 16. århundrede sagde, det var ukristeligt at ødelægge de oprindelige sydamerikanske samfund.Det er rigtigt, at jeg henviser til sådanne progressive teologer og i øvrigt til den franske filosof Louis de Jaucourt, som Bilde nedladende kalder "en vis fransk oplysningsforfatter", men som skrev to tredjedele af oplysningstidens hovedværk, den store franske encyklopædi i det 18. århundrede, og som hævdede, at slaveri stred imod, hvad han kaldte kristendommens grundsætninger.Per Bilde har imidlertid overset, at disse henvisninger ikke fremføres for at "bevise" noget som helst, men blot som modvægt imod dem, der benægter, at kristendommen har været anvendt som et værn om frihedsrettigheder og oplysning. Jeg anfører endda udtrykkeligt i kronikken, at selv hvis de fleste kristne havde opført sig som engle, ville det ikke være noget bevis på kristendommens sandhed. Hvorfor skal jeg så anklages for at sige det modsatte?

Endelig karakteriserer Bilde det som en "historisk fejlagtig" opfattelse at mene, "at det gudsrige, som Jesus bragte ind i denne verden, var disciplenes fællesskab eller den kristne kirke". Men jeg har intetsteds påstået, at det gudsrige, Jesus forkyndte, var en synlig kirke.