Besøg af pårørende er en vigtig del af livsglæden for de ældre på plejehjem. Det skal derfor gøres mere attraktivt for de pårørende at være på plejehjemmene, anbefaler Ældrekommissionen. –
- Scanpix.
Marie Louise Hagemeister |
11. februar 2012
Kontakten til familien er afgørende for livsglæden hos de ældre på plejehjem. Derfor skal plejehjemmene være mere indbydende for oldebørn og andre pårørende, lyder et nyt udspil fra Ældrekommissionen
Når lille Ida besøger oldemor eller oldefar på plejehjemmet, skal det være sjovt og hjemligt. Ellers kommer hun ikke, og hendes forældre måske mere sjældent.
LÆS OGSÅ: Se Ældrekommissionens nye anbefalingerMen plejehjem føles ofte fremmede for de yngste familiemedlemmer og indbyder ikke til leg og socialt samvær. Derfor anbefaler Ældrekommissionen i en ny rapport at gøre det mere tiltrækkende for de pårørende at være på besøg, eksempelvis med computerspil og hyggeligere fællesarealer.
Udspillet er én ud af de 43 anbefalinger, som Ældrekommissionen i torsdags fremlagde for at øge livskvaliteten og selvbestemmelsen for de ældre på landets plejehjem. Duften af hjemmelavet mad, daglige gåture og retten til at have kæledyr er nogle af de anbefalinger, som har været meget oppe i medierne siden da.
Men i rapporten, som er udarbejdet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), hvor der er blevet lavet undersøgelser på 38 plejeboliger, fremgår det dog også tydeligt, at kontakten til de pårørende er en vigtig faktor for at opretholde livsgnisten hos de ældre. Og på pressemødet var de pårørendes rolle også til diskussion.
For selvom det i rapporten fremgår, at livskvaliteten generelt er høj hos de ældre, er det essentielt at bevare kontakten til familien og verden uden for plejehjemmenes mure. 47 procent af de ældre får sjældent besøg, viser undersøgelsen og det skal der ændres på, for de pårørende skaber glæde og er ofte bindeleddet mellem det nuværende og det tidligere liv, påpeger formand for Ældrekommissionen Bjarne Hastrup.
"Det er vigtigt at skabe de bedste muligheder for, at det er hyggeligt for de pårørende at være på plejehjemmene, for de er i høj grad en del af det gode liv for den ældre. Ved at man for eksempel sætter flere aktiviteter i gang kommer de pårørende ind og engagerer sig i samarbejdet, hvilket har stor betydning for trivslen."
I Ensomme Gamles Værn (EGV) er man helt med på, at der skal øget fokus på, hvordan man også kan gøre det spændende for familiens yngste at opholde sig på plejehjemmene, men direktør i EGV Christine E. Swane understreger, at det vigtigste dog alligevel er forholdet mellem det voksne familiemedlem og den ældre. For kommer de voksne ikke, så kommer børnene heller ikke.
"Hvordan de pårørende bliver mødt af personalet, spiller en stor rolle for, om de har lyst til at komme – og blive. Derfor er det vigtigt at lægge kræfter i samarbejdet mellem de voksne familiemedlemmer og personalet," siger hun.
Ledelsen rundt på landets 1300 plejehjem er afgørende for, om relationen mellem de pårørende og personalet er positiv. For støtter ledelsen ikke op, så smitter det af på personalet. Det mener Jan Nybo Jensen, som er centerchef på Plejecentret Sølund i Københavns Kommune og en af kommissionens fem medlemmer.
"For at kunne imødekomme de anbefalinger, vi nu har lagt ud, er det vigtigt, at ledelsen er god, for ellers sker der ingen forandringer. Og kontakten til de pårørende er en stor del af det at skabe et godt plejehjemsliv. Derfor er det vigtigt, at ledelsen støtter op om samarbejdet mellem beboerne og de pårørende og generelt støtter op om anbefalingerne. Vi skal arbejde på at få flere ledere, der både har hjertet det rette sted og den gode uddannelse bag sig," understreger han.
Der er afsat 40 millioner til en opfølgning på Ældrekommissions arbejde, og kommissionen vil i tiden, der kommer, brede budskabet ud i landet i forskellige diskussionsfora. Men ét er anbefalinger, noget andet virkelighed. For hvad skal der helt konkret gøres, for at rapporten ikke bare forbliver anbefalinger?
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) kalder rapporten et inspirationskatalog, men understreger, at alle 43 anbefalinger er meget konkrete og derfor nemme at føre ud i livet.
"Jeg synes, rigtig mange af anbefalingerne er realiserbare. De er lige til at gå til og derfor lette at løfte ud af rapporten og ud i kommunalbestyrelserne og plejehjemsledelsen. Og især ledelsen spiller en vigtig rolle for, om plejehjemmene i fremtiden ændrer sig i en positiv retning. Men nu skal vi selvfølgelig først og fremmest have kommissionens rapport i høring, og så tager vi stilling til, hvordan vi helt konkret griber det an."
Et år har det taget kommissionen at finde frem til de 43 anbefalinger på baggrund af de undersøgelser, som SFI har lavet. Og Bjarne Hastrup er meget optimistisk på de ældres vegne.
"Vi vil gøre alt for, at anbefalingerne ikke bare forsvinder, for de er så essentielle for at skabe et plejehjemsliv fyldt med glæde og kvalitet," siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad