Sociale robotter i filosofi-timerne

”Se på i aften. Det er 17-18-årige unge, der sidder og debatterer på et relativt højt niveau og får stillet nogle relevante spørgsmål til panelet. Når man lærer de unge, at filosofifaget kan bruges på denne måde, kan de være med til at kvalificere samfundsdebatten,” siger han og fortæller, at forløbet er støttet af Region Syddanmark, der med nye læringsformer og miljøer forsøger at få flere unge gennem uddannelsessystemet.

Et par af de elever, der har deltaget i forløbet, er enige. Ingen af dem synes, at det har været tørt og kedeligt at skulle beskæftige sig med noget, som for dem selv ligger langt ude i fremtiden.

”Det her handler jo i virkeligheden slet ikke om gamle mennesker. Det her handler om os alle. Siger vi ja til robotter her, siger vi ja til meget,” argumenterer 19-årige Roj Ahmed og bliver suppleret af den ligeledes 19-årige Linea Bagger Clausen.

”Det bliver jo også snart en del af vores liv. Det er os, der skal ud og passe de gamle. Demografiklemmen hænger jo lige over hovedet på os,” siger hun og hentyder til den voksende gruppe af ældre i samfundet.

Eleverne er også enige om, at forløbet, som har handlet meget om etik og således har budt på mødet med klassiske tænkere som Bentham og Kant, har fået dem til at erkende, at filosofi er andet end læsning af tykke, støvede bøger fra bibliotekets øverste hylder.

”Etikken er jo ikke ny og har ikke taget hensyn til opfindelsen af robotter, som slet ikke fandtes dengang. Så det her forløb har krævet, at vi virkelig selv skulle tænke og ikke kun læse teoretiske tekster,” siger Luna Nikita Ramussen på 19 år.

I den tætpakkede kantine prøver alle paneldeltagere på hver deres facon at udfordre elevernes holdninger til brugen af robotteknologi i ældreplejen. Rådmand for Handicap- og Ældreudvalget i Odense Kommune Jane Jegind (V) spiller ud med at henvise til noget, der står de fleste unges hjerter nært, mobiltelefonen.

”Hvis I synes, at moderne velfærdsteknologi er noget skidt, så skal I lægge denne her oppe på bordet hos mig, inden I forlader kantinen i aften,” siger hun og peger på sin egen smartphone.

Et udsagn, der senere udfordres af Roj Ahmed, der ikke vil være med til at blive sat i bås.

”Hvorfor skal alting være så sort-hvidt? Hvorfor kan vi ikke lede efter en gylden middelvej? Selvom jeg har en mobiltelefon, betyder det ikke, at jeg går ind for overvågning,” argumenterer han.

I det hele taget er de unge gymnasieelever slet ikke udelukkende imponerede over al den moderne robotteknologi.

”Jeg tror, at de ældre risikerer at blive endnu mere hjælpeløse, hvis alt fremover skal foretages af robotter. Selv har jeg simpelthen så svært ved at finde vej rundt omkring, fordi jeg har vænnet mig til, at min gps bare hjælper mig,” lyder ordene fra Linea Bagger Clausen op mod panelet.

Klavs Birkholm giver hende ret.

”Du har fuldstændig ret. Når noget bliver brugt meget massivt, så ender vi med ikke at have noget frit valg længere. Og vi skal være bedre til at styre brugen af den moderne velfærdsteknologi, end vi er nu,” siger han, men pointerer, at der er stor forskel på at anvende robotstøvsugere til rengøring og såkaldte samtalerobotter, der måske i fremtiden kan erstatte plejepersonalers omsorgssamtaler med de ældre.

Aftenens mest teknologikritiske paneldeltager er filosof og højskolelærer Henrik Børsen Hansen. Igen og igen advarer han mod bare at hægte sig på teknologitoget og glemme at se sig tilbage.

”Husk at kigge på, hvad historien har lært os, og husk ikke bare at spørge alle akademikerne om, hvorvidt vi skal indføre det ene og det andet. Det er de dygtige praktikere derude, der skal høres,” siger han.

Da paneldebatten er ved sin afslutning, er der ikke givet nogle endegyldige svar, og uenigheden er til at tage og føle på. Det er en ung pige bagerst i lokalet, der som den sidste får lov at give sit kritiske besyv med.

”Er det ikke ligegyldigt, om al den her brug af robotteknologi er etisk korrekt, hvis bare det enkelte menneske har livskvalitet. Jeg mener, er det ikke det vigtigste?”.