Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Åbent brev til kulturministeren. Poesiens Hus skal overleve til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbent brev til kulturministeren. Poesiens Hus skal overleve

Vi appellerer kraftigt til, at kulturministeren tager sig aktivt af sagen og finder en løsning, så huset kan bestå. Det skal være nu, ikke i morgen eller i næste måned, skriver en række forfattere, heriblandt Klaus Rifbjerg (foto).

- Leif Tuxen.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Poesiens Hus er nødvendigt og betydningsfuldt for landet og kulturen, i dag og i fremtiden, skriver en række forfattere i et åbent brev til kulturminister Uffe Elbæk (R)

I Poesiens Hus gøres der en stor og unik indsats for udbredelsen og udviklingen af den danske digtning og for sikringen af et fremtidigt levende dansk sprog. Huset opfylder et behov, som ingen andre institutioner dækker, og at miste dette initiativ på grund af politisk nølen vil være et stort tab.

LÆS OGSÅ: ”Landets fremtid og fremtidige kultur har brug for Poesiens Hus”


Poesi, smal litteratur, tværkunstneriske samarbejder, poetisk teater og musik og politisk-filosofisk debat har i Poesiens Hus en værdig scene, og der formidles poesi til hele landet i form af workshops for børn og voksne, uddannelsessteder og virksomheder. Poesiens Hus vil også i fremtiden være en aktiv dialogplatform i forhold til udlandet og bidrage til at styrke udlandets interesse i dansk kultur.

For at kunne fortsætte det omfangsrige aktivitetsprogram har Poesiens Hus brug for et støttebeløb til driften på årligt 350.000 kroner, et beløb, der ikke kan være et problem for et ministeriums budget, heller ikke i krisetider.

Annonce
Tværtimod er kernen i kulturen – vores sprog og identitet – noget af det eneste, der ikke kan og bør spares på i en krise: Her ligger de dybeste kim til kreativitet, vækst og solidt nationalt selvværd. Hvad end man ser tilbage og kalder det kulturarv eller fremad og kalder det visioner for fremtiden, så repræsenterer digtningen denne kerne i kulturen.

Det er nu, beslutningen skal tages. Vi appellerer kraftigt til, at kulturministeren tager sig aktivt af sagen og finder en løsning, så huset kan bestå. Det skal være nu, ikke i morgen eller i næste måned. Ét besøg i Poesiens Hus i Gothersgade, og kulturminister Uffe Elbæk (R) vil være klar over, hvorfor så mange efter bare halvandet års drift betragter stedet som nødvendigt og betydningsfuldt for landet og kulturen, i dag og i fremtiden.

Brevet er underskrevet af Klaus Rifbjerg, Henrik Nordbrandt, Benny Andersen, Pia Tafdrup, Peter Laugesen, Peter Poulsen, Thomas Boberg, Stig Dalager og Lene Henningsen.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kære kulturminister.

Bjarne Kim, publiceret d.11/02 16:55 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Åbent brev til kulturministeren. Poesiens Hus skal overleve
SVANESANGEN

en enkelt
lille dansk krone
til kultur
fra den store pengekasse

der var engang
eventyret
flyttede svanen væk fra andegården
men
ville vi i dag
ikke vælge andegården
der er mere salg
i smagen af and
end i
svanesangen

en enkelt
lille krone
gør ikke megen forskel
i den store kasse
men skaber
vækst
til skæve tanker
som løfter
svanernes sang
ud over landet
og længere bort
….
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​