Smittende sang fra 1920’ernes slutning

Og som skabt til at tage magten over Johannes Nymarks lidt for vege Don. Han er en nydelig ung mand, pæn på den klassiske filmskuespillermåde faktisk. Men måske også lidt for pæn? Don Lockwood overlever det på sin vilje og frække charme, men Nymark brænder ikke helt i samme grad igennem i historien og setuppet som for eksempel hans faste ven og makker, spillet af Henrik Lund, der med sin gummikrop og ditto ansigt fuldstændig tager vejret fra os. Inden jubelen vælder frem, ud, da han gør hele scenen til sit dansegulv i nummeret "De skal le".

Kristine Yde Eriksen er kvinden i midten. Den søde Katie, naturtalentet, som indtager filmmiljøet med sin ukrukkede, lige ud ad landevejen-tilgang til miljøet. Hun er præcis så sød og reel, at mændene forelsker sig lidt, og kvinderne gerne vil have hende til veninde.

Man får en fin aften i Det Ny Teater med "Singin' in the rain", det er en skøn musical, dejlige melodier, en let og uforpligtende handling med plads til oneliners og munterhed. Der er meget at komme efter, også selvom Lisa Kents iscenesættelse ikke hele vejen igennem har det flow og elegante overskud, som musicalen i sig selv har potentiale til.

Singin' in the rain. Instruktion og koreografi: Lisa Kent. Scenografi: Terry Parson. Musikalsk indstudering: Per Engstrøm. Oversættelse: Karen Hoffmann. Det Ny Teater, København.