Det er uacceptabelt,at universiteter (i modsætning til gymnasiet)forsøger at holde fast i fagligt og akademisk niveau, når nu ikke alle kan følge med. Som en fissenistisk undervisningsminister en gang krævede: Hvad ikke alle kan lære, må ingen lære.
Gør som gymnasiet - glem det faglige, arranger fester, sangaftenener, der fejrer de lokale x-faktoristiske stjerner, drukture til udlandet og lad dem snyde alt det de vil til daglig og til eksaminer - de vil jo bare have et godt resultat.
Og ansat nogle fissenistiske surrogatmødre, der kan tage sig af børnene.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Smedens søn har det svært på universitetet til din ven.
Smedens søn har det svært på universitetet
Ved det traditionsrige immatrikulations-arrangement, her på Københavns Universitet, mødes alle de nye håbefulde studerende. Men børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse
- J¯rgen True/Scanpix Danmark
Børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse
Trods årtier med SU og gratis universitetsuddannelse har unge fra arbejderklassen det svært på universitetet. De føler sig fremmede i den akademiske verden, har svært ved at knække de kulturelle koder og klarer sig også dårligere fagligt end unge fra akademikerhjem.
Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, hvor forskere fra Københavns og Aalborg Universiteter har interviewet 60 unge med forskellig social baggrund om deres oplevelse af at være studerende.
LÆS OGSÅ:Mit hjem var en kulturel underskudsforretning
"De unge fra uddannelsesfremmede hjem har i højere grad end unge fra akademikerhjem en oplevelse af ikke at høre til. De er trådt ind i et miljø, hvor de oplever, at nogle af de andre studerende føler sig hjemme. De har ofte ikke så høje faglige ambitioner som unge fra akademikerhjem, og de føler sig tit alene," siger post.doc. Jens-Peter Thomsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Annonce
En ung medicinstuderende, der er blevet interviewet, udtrykker det sådan:
"Jeg følte ikke noget tilhørsforhold til min klasse på studiet. Mine forældre er ikke læger og akademikere, så de kunne ikke hjælpe mig med at knække koden. Der var ikke nogen hjælp at hente, så jeg var helt alene."
Undersøgelsen viser dog også, at det er nemmere for håndværkerens og specialarbejderens børn at gebærde sig på klart erhvervsrettede studier. Samtidig er der store forskelle mellem uddannelserne.
Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, hvor forskere fra Københavns og Aalborg Universiteter har interviewet 60 unge med forskellig social baggrund om deres oplevelse af at være studerende.
LÆS OGSÅ:Mit hjem var en kulturel underskudsforretning
"De unge fra uddannelsesfremmede hjem har i højere grad end unge fra akademikerhjem en oplevelse af ikke at høre til. De er trådt ind i et miljø, hvor de oplever, at nogle af de andre studerende føler sig hjemme. De har ofte ikke så høje faglige ambitioner som unge fra akademikerhjem, og de føler sig tit alene," siger post.doc. Jens-Peter Thomsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
"Jeg følte ikke noget tilhørsforhold til min klasse på studiet. Mine forældre er ikke læger og akademikere, så de kunne ikke hjælpe mig med at knække koden. Der var ikke nogen hjælp at hente, så jeg var helt alene."
Undersøgelsen viser dog også, at det er nemmere for håndværkerens og specialarbejderens børn at gebærde sig på klart erhvervsrettede studier. Samtidig er der store forskelle mellem uddannelserne.
Arkitektskolen og musikkonservatoriet tiltrækker flest studerende fra akademikerhjem, mens flere arbejderbørn vælger ingeniørstudiet. Hvor der på Københavns og Roskilde Universiteter er 11 gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn, er der flere mønsterbrydere på Aalborg Universitet. Her går der tre gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn.
"Set fra et retfærdighedsperspektiv er det et problem, at der er en systematisk ulighed i adgangen til universitetsuddannelse. Historisk har der været en forståelse af, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor alle, der gerne vil, kan tage uddannelse. Det, at vi har gratis uddannelse og et relativt generøst SU-system, har nok været en form for sovepude," siger Jens-Peter Thomsen, som henviser til, at diskussionen om den sociale kløft i adgangen til universitetsuddannelse fylder mere i lande som Storbritannien og USA.
Studieleder Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet mener også, at Danmark har for lidt fokus på den sociale skævhed blandt de studerende.
"Vi ved, at studerende fra uddannelsesfremmede hjem støder panden mod en række uhåndgribelige kulturelle faktorer. I England og Irland tilbyder flere universiteter introduktionsår til unge fra hjem uden tradition for uddannelse," siger Per Christian Andersen.
Regeringens målsætning er, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og at 25 procent skal kunne smykke sig en akademisk titel. Derfor er det ifølge den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard afgørende, at universiteterne bliver bedre til at rekruttere fra alle sociale lag.
"Men der er også lyspunkter. I Aalborg er studierne meget projektorienterede, og de studerende der gennemfører på kortest tid. Jeg vil ikke bestemme, hvordan universiteterne skal undervise, men det er vigtigt, at de studerende ikke er overladt til sig selv, hvis vi skal tiltrække og fastholde unge fra ikke-akademiske hjem," siger Morten Østergaard.
Uddannelsesministeren vil derfor lade spørgsmålet om undervisningskvalitet indgå som et af målene, når ministeriet til foråret laver treårige kontrakter med universiteterne.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Selvfølgelig føler man sig som håndværker søn, anderledes blandt akademiker børn.
Men som akademiker søn, føler man sig også anderledes blandt hånværker børn.
Spørgsmålet her er hvorfor man fejlagtigt antager at hoveds vej er bedre end kroppens.
Nå nu man selv sidder i en stor varm bygning konstrueret og bygget af menesker der er gået kroppens vej,
godt nok med hoved dybt begravet i bøger, men er akademiker så snæversynet?
hvis ja, var det måske bedre at de kom i håndværkerlære og fik en krop at have hoved på.
Men som akademiker søn, føler man sig også anderledes blandt hånværker børn.
Spørgsmålet her er hvorfor man fejlagtigt antager at hoveds vej er bedre end kroppens.
Nå nu man selv sidder i en stor varm bygning konstrueret og bygget af menesker der er gået kroppens vej,
godt nok med hoved dybt begravet i bøger, men er akademiker så snæversynet?
hvis ja, var det måske bedre at de kom i håndværkerlære og fik en krop at have hoved på.
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
@Michael, som skrev "Men som akademiker søn, føler man sig også anderledes blandt hånværker børn."
Dette var også min første tanke, da jeg så artiklen. Man føler sig selvfølgelig bedst tilpas i et samfund, hvor man kender jargonen, de sociale koder, værdierne o.s.v.
Desværre har vore regeringer, specielt den forrige, leflet for det akademiske. De har været så snobbede på det punkt, at de har bragt mange mennesker til fallit både økonomisk og menneskeligt, ved ensidigt at vurdere boglig kunnen over alt andet. Det er umådelig trist for dem, det er gået ud over.
Man kunne håbe, at den røde regering ville se anderledes på det og have en mere arbejdervenlig indgang til tingene. Men nej, snobberiet fortsætter og dermed derouten for de danske universiteter, som snart ikke kan kaldes universiteter mere, og for håndværksfagene og andre uddannelser, som er blevet bevidst forsømt og i snobberiet.
Michael skrev:
Dette var også min første tanke, da jeg så artiklen. Man føler sig selvfølgelig bedst tilpas i et samfund, hvor man kender jargonen, de sociale koder, værdierne o.s.v.
Desværre har vore regeringer, specielt den forrige, leflet for det akademiske. De har været så snobbede på det punkt, at de har bragt mange mennesker til fallit både økonomisk og menneskeligt, ved ensidigt at vurdere boglig kunnen over alt andet. Det er umådelig trist for dem, det er gået ud over.
Man kunne håbe, at den røde regering ville se anderledes på det og have en mere arbejdervenlig indgang til tingene. Men nej, snobberiet fortsætter og dermed derouten for de danske universiteter, som snart ikke kan kaldes universiteter mere, og for håndværksfagene og andre uddannelser, som er blevet bevidst forsømt og i snobberiet.
Michael skrev:
Selvfølgelig føler man sig som håndværker søn, anderledes blandt akademiker børn.
Men som...
Men som...
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Jeg kender det godt. Arbejdertøsen blev akademiker - og "lovløs" begge steder. Jeg var voksen og vedholdende, og heldigvis - men tilfældigt - udstyret med en læseballast, for uden var det ikke gået. Jeg har ofte tænkt på, at det ville have været en fordel med et akademisk dannelsesår (som tidligere)inden det akademiske studie påbegyndes. Det kan enten ligge i gymnasielt regi, eller kobles til universistetet som et forudgående år. Jeg ville foretrække det sidste.
Jeg mener, at det er et kendetegn på et civiliseret samfund og dets sammenhængskraft, at universitetet er en reel mulighed for alle, og er der et problem, så kan og skal det løses!
Jeg mener, at det er et kendetegn på et civiliseret samfund og dets sammenhængskraft, at universitetet er en reel mulighed for alle, og er der et problem, så kan og skal det løses!
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Mange tager et års pause efter gymnasiet. Det kaldes sikkert misvisende et "fjumreår". Det står enhver frit for at bruge et sådant år på at erhverve sig akademisk dannelse, hvilket kan være en god ide, hvis man har tænkt sig at læse videre og ikke har fået noget af denne dannelse med sig hjemmefra.
Så det er en god ide Gull-Maj kommer med til dem, der måtte ønske det.
Imidlertid må studenten selv finde ud af det. Det vil være selvmodsigende at lægge det ind under gymnasieundervisningen, ja blot undervise i det, da en universitetsuddannelse netop er kendetegnet ved, at det er den studerendes selvstændige indsats, der skal føre frem til en bestået eksamen. Skoletiden er endegyldigt forbi, når man træder ind i universitetsverdenen.
Det er dermed urealistisk at tro, at universitetet kan være en reel mulighed for alle. Det kan det kun være, hvis det nedgraderes til en købmandsskole (hvilket nogle politikere har haft travlt med at prøve på). Universitetet må og skal være for de selvstændigt tænkende, dygtige, ja aller dygtigste og mest studieegnede personer i samfundet. Ellers mister det helt sin berettigelse.
Gull-Maj skrev:
Så det er en god ide Gull-Maj kommer med til dem, der måtte ønske det.
Imidlertid må studenten selv finde ud af det. Det vil være selvmodsigende at lægge det ind under gymnasieundervisningen, ja blot undervise i det, da en universitetsuddannelse netop er kendetegnet ved, at det er den studerendes selvstændige indsats, der skal føre frem til en bestået eksamen. Skoletiden er endegyldigt forbi, når man træder ind i universitetsverdenen.
Det er dermed urealistisk at tro, at universitetet kan være en reel mulighed for alle. Det kan det kun være, hvis det nedgraderes til en købmandsskole (hvilket nogle politikere har haft travlt med at prøve på). Universitetet må og skal være for de selvstændigt tænkende, dygtige, ja aller dygtigste og mest studieegnede personer i samfundet. Ellers mister det helt sin berettigelse.
Gull-Maj skrev:
Jeg kender det godt. Arbejdertøsen blev akademiker - og "lovløs" begge steder. Jeg var voksen...
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Clausny skrev: "Universitetet må og skal være for de selvstændigt tænkende, dygtige, ja aller dygtigste og mest studieegnede personer i samfundet. Ellers mister det helt sin berettigelse." Og hvor er jeg enig.bv Vi må ikke slække på universitetsniveauet. Vi må hellere sætte overlæggeren lidt længere op.
Men det er en rigtig god idé med et dannelsesår efter studentereksamen eller HF, men det skal bestemt ikke ligge i HF. Det kan ligge i tilknytning til et universitet, men også her er jeg meget enig med Clausny: Lad den unge selv vælge. Lad den unge selv beslutte sig for programmet for det år - og kald det aldrig mere etfjumreår, for i virkeligheden er det et modningsår for de fleste, der vælger det og så er det nedsættende at kalde det et fjumreår.
Bjarne Nederby Jessen
Men det er en rigtig god idé med et dannelsesår efter studentereksamen eller HF, men det skal bestemt ikke ligge i HF. Det kan ligge i tilknytning til et universitet, men også her er jeg meget enig med Clausny: Lad den unge selv vælge. Lad den unge selv beslutte sig for programmet for det år - og kald det aldrig mere etfjumreår, for i virkeligheden er det et modningsår for de fleste, der vælger det og så er det nedsættende at kalde det et fjumreår.
Bjarne Nederby Jessen
Har undersøgeren kun sine observationer fra medicinstudiet?
Slettet bruger, publiceret d.11/02 16:57 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Hvis undersøgeren har sin observation fra medicinstudiet, kan der være en ganske væsentlig usikkerhed i konklusionen.
En pige af mit nærmere bekendtskab startede tandlægestudiet på KBHs Universitet.
Den første tid af tandlægestudiet er slået sammen med de medicinstuderende.
Hun var en af de få, der bestod stopprøverne på det første år, og med flotte karakterer.
Hun droppede ud.
Og skiftede til - Kunsthistorie.
Hun kunne ikke holde stud. med.erne ud. De var ubehagelige. Mobbere. Afskyelige personager.
Hun er ikke af håndværkerbaggrund eller ufaglært familie.
Begge hendes forældre er overlæger på Københavns store Hospitaler.
Stud.med-eres ubehagelige personlighed lover ikke godt for patienterne.
Der mangler i høj grad en grundig bestået personlighedstest som adgangskriterie for, at komme ind på studier, der munder ud i en killerlicense.
Og det er ikke kun stud med. Det er også stud jur og stud psyk. Muligvis andre.
En pige af mit nærmere bekendtskab startede tandlægestudiet på KBHs Universitet.
Den første tid af tandlægestudiet er slået sammen med de medicinstuderende.
Hun var en af de få, der bestod stopprøverne på det første år, og med flotte karakterer.
Hun droppede ud.
Og skiftede til - Kunsthistorie.
Hun kunne ikke holde stud. med.erne ud. De var ubehagelige. Mobbere. Afskyelige personager.
Hun er ikke af håndværkerbaggrund eller ufaglært familie.
Begge hendes forældre er overlæger på Københavns store Hospitaler.
Stud.med-eres ubehagelige personlighed lover ikke godt for patienterne.
Der mangler i høj grad en grundig bestået personlighedstest som adgangskriterie for, at komme ind på studier, der munder ud i en killerlicense.
Og det er ikke kun stud med. Det er også stud jur og stud psyk. Muligvis andre.
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
At smedens søn ikke føler sig hjemme blandt studiekammeraterne er ikke sært. Kammeraterne har været vant til fra helt små, at man i hjemmet snakkede sammen om alt muligt. Man spiste sammen og læste højt for børnene. Det sker ikke i alle hjem. Smedens søn er bagud allerede fra skolegangens begyndelse. Hans ordforråd var lille allerede, da han var 7 år. Han kan indhente noget af det ved at læse meget i fritiden fra omkring 4. klasse, men det er desværre ikke moderne mere. Derfor.
Heine Schmidt, talepædagog
Heine Schmidt, talepædagog
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Gull-Maj skrev:
Jeg er ikke enig med dig.
Et civiliseret samfund sørger for, at universiteter er meget nøje med, at sikre samfundet, at der KUN optages de 100 % egnede, der vil være 100 % velegnede til at bestride hvervet som den titel åbner til, som de kan opnå med et stykke papir på studiet.
Jeg mener, at det er et kendetegn på et civiliseret samfund og dets sammenhængskraft, at universitetet er en reel mulighed for alle, og er der et problem, så kan og skal det løses!.
Jeg er ikke enig med dig.
Et civiliseret samfund sørger for, at universiteter er meget nøje med, at sikre samfundet, at der KUN optages de 100 % egnede, der vil være 100 % velegnede til at bestride hvervet som den titel åbner til, som de kan opnå med et stykke papir på studiet.
Sv. Samtalen i hjemmet er betingelsen
Andreas Christian Jensen, publiceret d.11/02 17:52 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Smedens søn har det svært på universitetet
Heine skrev:
Hvad hulen er det for noget sludder?
At smedens søn ikke føler sig hjemme blandt studiekammeraterne er ikke sært. Kammeraterne har været vant til fra helt små, at man i hjemmet snakkede sammen om alt muligt. Man spiste sammen og læste højt for børnene. Det sker ikke i alle hjem. Smedens søn er bagud allerede fra skolegangens begyndelse. Hans ordforråd var lille allerede, da han var 7 år. Han kan indhente noget af det ved at læse meget i fritiden fra omkring 4. klasse, men det er desværre ikke moderne mere. Derfor.
Heine Schmidt, talepædagog
Heine Schmidt, talepædagog
Hvad hulen er det for noget sludder?
flexblock
Seneste Danmark
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 3 |
Sv. Afkristning er den egentlige... |
Nederby...
2 timer siden |
| 8 |
Fostre, der lever efter... |
K.L
3 timer siden |
| 3 |
Det er vel "bedre", |
Kirsten
3 timer siden |
| 1 |
Menighedsrådsfor mand: Jeg... |
E.
5 timer siden |
| 4 | Sv. ??? |
Jørgen...
7 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
