Ved det traditionsrige immatrikulations-arrangement, her på Københavns Universitet, mødes alle de nye håbefulde studerende. Men børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse
- J¯rgen True/Scanpix Danmark
Britta Søndergaard |
11. februar 2012
Børn fra arbejderklassen oplever stadig en kulturel kløft på de højere uddannelser, viser ny undersøgelse
Trods årtier med SU og gratis universitetsuddannelse har unge fra arbejderklassen det svært på universitetet. De føler sig fremmede i den akademiske verden, har svært ved at knække de kulturelle koder og klarer sig også dårligere fagligt end unge fra akademikerhjem.
Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, hvor forskere fra Københavns og Aalborg Universiteter har interviewet 60 unge med forskellig social baggrund om deres oplevelse af at være studerende.
LÆS OGSÅ:Mit hjem var en kulturel underskudsforretning"De unge fra uddannelsesfremmede hjem har i højere grad end unge fra akademikerhjem en oplevelse af ikke at høre til. De er trådt ind i et miljø, hvor de oplever, at nogle af de andre studerende føler sig hjemme. De har ofte ikke så høje faglige ambitioner som unge fra akademikerhjem, og de føler sig tit alene," siger post.doc. Jens-Peter Thomsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
En ung medicinstuderende, der er blevet interviewet, udtrykker det sådan:
"Jeg følte ikke noget tilhørsforhold til min klasse på studiet. Mine forældre er ikke læger og akademikere, så de kunne ikke hjælpe mig med at knække koden. Der var ikke nogen hjælp at hente, så jeg var helt alene."
Undersøgelsen viser dog også, at det er nemmere for håndværkerens og specialarbejderens børn at gebærde sig på klart erhvervsrettede studier. Samtidig er der store forskelle mellem uddannelserne.
Arkitektskolen og musikkonservatoriet tiltrækker flest studerende fra akademikerhjem, mens flere arbejderbørn vælger ingeniørstudiet. Hvor der på Københavns og Roskilde Universiteter er 11 gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn, er der flere mønsterbrydere på Aalborg Universitet. Her går der tre gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn.
"Set fra et retfærdighedsperspektiv er det et problem, at der er en systematisk ulighed i adgangen til universitetsuddannelse. Historisk har der været en forståelse af, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor alle, der gerne vil, kan tage uddannelse. Det, at vi har gratis uddannelse og et relativt generøst SU-system, har nok været en form for sovepude," siger Jens-Peter Thomsen, som henviser til, at diskussionen om den sociale kløft i adgangen til universitetsuddannelse fylder mere i lande som Storbritannien og USA.
Studieleder Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet mener også, at Danmark har for lidt fokus på den sociale skævhed blandt de studerende.
"Vi ved, at studerende fra uddannelsesfremmede hjem støder panden mod en række uhåndgribelige kulturelle faktorer. I England og Irland tilbyder flere universiteter introduktionsår til unge fra hjem uden tradition for uddannelse," siger Per Christian Andersen.
Regeringens målsætning er, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og at 25 procent skal kunne smykke sig en akademisk titel. Derfor er det ifølge den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard afgørende, at universiteterne bliver bedre til at rekruttere fra alle sociale lag.
"Men der er også lyspunkter. I Aalborg er studierne meget projektorienterede, og de studerende der gennemfører på kortest tid. Jeg vil ikke bestemme, hvordan universiteterne skal undervise, men det er vigtigt, at de studerende ikke er overladt til sig selv, hvis vi skal tiltrække og fastholde unge fra ikke-akademiske hjem," siger Morten Østergaard.
Uddannelsesministeren vil derfor lade spørgsmålet om undervisningskvalitet indgå som et af målene, når ministeriet til foråret laver treårige kontrakter med universiteterne.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad