Nedlæggelsen af Integrationsministeriet skal derudover føre til et opgør i embedsapparatet med den kultur, som 10 års stramninger har skabt. I forhold til flygtninge vil regeringen igen give Dansk Flygtningehjælp en fast plads i Flygtningenævnet, hvad der formentlig vil resultere i flere tilkendelser af asyl.

Tilsvarende er retspolitikken også under opblødning. Fængselsstraf blev i efteråret fjernet fra den forkætrede knivlov, omend det mest var en kosmetisk lempelse.

De nye grænseposter blev revet ned, endnu inden de var tegnet færdig, og den kriminelle lavalder sættes snart op igen til 15 år. Desuden er der nu mere fokus på at forebygge kriminalitet end på at skærpe straffene.

For nogle få år siden ville et sådant rets- og udlændingepolitisk program være blevet betragtet som politisk selvmord for den daværende opposition.

Tre valg blev tabt på netop rets- og udlændingepolitik, men i dag kan lempelserne gennemføres, endda uden at der lyder et ramaskrig i pressen eller fra den borgerlige opposition.

Den indlysende forklaring er, at den økonomiske krise tager opmærksomheden, og langt ind i borgerlige rækker har der været en ”nok-er-nok”-eftertanke. Hvortil kommer, at den internationale udvikling har gjort det stadig sværere at fastholde strammerkursen.

Danmark har i dag en indvandring på 60.000-70.000 mennesker om året, den største nogensinde, og det øger presset for en åben udlændingepolitik, da mange af dem selvfølgelig har behov for at få deres familier med hertil.

Men er det helt ufarligt for regeringen at slække tøjlerne? Nej, især for Socialdemokraterne og SF er indvandringen kritisk, hvis lavtlønnet, udenlandsk arbejdskraft tager job fra danskerne. I en krisetid er det ekstra udfordrende, og kommer der flere kulturelle og religiøse sammenstød som i Malmø i Sverige for nylig, kan det snildt ramme regeringen.

Dels ved at de gamle værdipolitiske sår mellem radikale og socialdemokrater bryder op, og dels ved, at det igen kan blive tema for krig mellem socialdemokratiske fløje.

Indtil videre er der dog fred og ingen fare, og rets- og udlændingepolitikken er en af regeringens få succeshistorier.