Kulturløs

Stadig flere børn vokser op uden at kende deres far, lød den ildevarslende overskrift i avisen forleden. Man fristes til at minde om, at horeunger, fødsler i dølgsmål og fortielse i århundreder har været en del af mange menneskers (lykkelige?) uvidenhed.

LÆS OGSÅ: Værdipolitikken – regeringens stille, skrøbelige succes

Men den går ikke længere. I dag har børn og voksne brug for at kende deres ophav. Der er ikke langt til det tidspunkt, hvor generne helt og aldeles bliver gjort ansvarlige for, om vi udvikler os til sunde og lykkelige eller syge og angste. En uomgængelig genetisk prognose for livet. Heldigvis kan fremtidens ansvarlige forældre hjælpe arvemassen på vej gennem omhyggelig udvælgelse af det ultimative dna hos det modsatte køn. For hvem vil ikke gerne give sit barn den bedste start på livet? Og den bedste start begynder i dag i reagensglasset snarere end på lagenet.

Fordelene ved genteknologien er indlysende. Nedsættelse af kræftrisiko og generel sygdomsforebyggelse burde være begrundelse nok i sig selv. Men risikoen for, at vi ender i et nyt klassedelt samfund, hvor borgerne opdeles efter deres genetiske sammensætning, er reelt til stede. For en naturlig konsekvens af biologernes sejr over socio- og psykovidenskaben er, at vi defineres ud fra vores individuelle arvemasse og ikke ud fra en forestilling om, at vi grundlæggende fødes med de samme muligheder.