Elevers frie skolevalg fører til menings-krig

”I forligskredsen er der lagt op til at gøre det frie skolevalg permanent. At ministeren så pludselig siger nærmest det modsatte i medierne er jo noget værre rod. Helt ærligt, drøft det dog i forligskredsen, inden der meldes ud i medierne, for folkeskolen er så vigtig, at vi ikke har behov for hovsa-debatter. Det her er dårligt politisk håndværk,” siger han.

Blidere toner lyder der ikke fra Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager.

”Hverken forældre eller samfund kan være tjent med, at ministeren kører sin socialistiske grønthøster ud over mangfoldighed og initiativ i stedet for at hæve ambitionsniveauet og belønne de skoler, der gør det godt og løfter fagligheden,” sagde hun.

Den forligskreds, Alex Ahrendtsen nævner, modtog i går formiddag et brev fra Christine Antorini. Heri foreslår ministeren på baggrund af en færdiggjort evaluering at gøre det frie skolevalg permanent – med mulighed for enkelte undtagelser.

”Vi vil ikke begrænse det frie skolevalg – tværtimod vil vi gøre det permanent. Men for at imødegå den udvikling med opdeling af skoler, som vi ser i dag, vil vi gerne give kommunerne nogle redskaber til at fordele eleverne i helt særlige tilfælde,” siger Christine Antorini til Kristeligt Dagblad.

I det udkast til et lovforslag, som ministeren sendte med brevet, er undtagelsesmulighederne beskrevet således:

”De ganske særlig tilfælde, hvori suspension fra reglerne om frit valg kan finde sted, vedrører helt konkrete problemstillinger på skolerne i helt konkrete klasser (...) For eksempel at kunne beskytte særligt sårbare klasser af pædagogiske årsager (...) Suspension vil under alle omstændigheder skulle begrundes i saglige kriterier, hvorved det blandt andet skal sikres, at der ikke fastsættes mål og rammer for suspensionen, som kan bidrage til ulovlig forskelsbehandling.”

Loven om frit skolevalg gør det muligt for forældre at vælge frit mellem landets folkeskoler frem for at være bundet til den lokale skole.

Vedtaget under den borgerlige regering den 1. august 2005.

Efter lovens indførelse må en skoleleder kun afvise en elev fra et andet skoledistrikt, hvis skolen ikke har plads til eleven. Før loven kunne en elev også afvises af pædagogiske grunde.