Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folket uden land til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folket uden land

Det Nubiske Museum i Aswan har mange flotte hverdagsscenarier, som de udspillede sig, inden området blev oversvømmet og endte på bunden af Nassersøen. –

- Eva Baré.

Kommenter Hold mig opdateret

Den store Aswan-dæmning i det sydligste Egypten er historien om et tveægget sværd. For at redde ét land fra sult udraderede man et andet: landet Nubien, som nu ligger på bunden af den enorme Nassersø. Det Nubiske Museum i Aswan fortæller historien om det "forsvundne" land

Monumentet er stort. Med himmelstræbende søjler strækker det sig mod himlen og mødes mange meter oppe i luften i en slags lotusblomst. Hvilket også er navnet på monumentet ved den store Aswan-dæmning, "The High Dam", som siden 1971 har sikret strøm til hele Egypten og forhindret Nilen i uplanlagt at gå over sine bredder.

"Muren mod sult" kaldte den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser sin store dæmning. Og stort er det da også at spadsere oven på denne godt fire kilometer lange og 11 meter høje "bundprop" i Nilen, som gør, at bønderne ved Nilen nu kan høste flere gange årligt, men som for evigt også druknede landet Nubien. Det blev fuldstændig oversvømmet af verdens største kunstige sø, den 500 kilometer lange Nassersø, som ligger på den anden side af dæmningen.

Siden 1971 har mindst 45 nubiske landsbyer således ligget på bunden af Nassersøen, og selvom en storstilet redningsaktion fysisk flyttede både en del templer fra den nubiske periode og de levende nubiere til andre dele af Egypten, blev den nubiske kultur og historie for altid druknet i fremskridtets navn.

I dag kan historien om Nubien og den nubiske kultur derfor kun ses på museum.

Annonce
Nubierne er et folk uden skriftsprog, og selvom de i dag lever og ses i bybilledet i Aswan, hvor de med mørk hud, tydelige afrikanske træk og klædedragt tilbyder smukke perlekæder og andet kunsthåndværk til turisterne, er det dog ekstra interessant at få historien om deres forsvundne civilisation fortalt med ekspertøjne.

På en lille bakketop – mellem Aswans Old Cataract Hotel, hvor krimiforfatteren Agatha Christie i sin tid skrev den berømte roman "Døden på Nilen", og byens kirkegård – har det Nubiske Museum siden 1997 haft til huse og fortæller historien om dette svundne folkeslags rige.

Den nubiske kultur blomstrede i oldtiden side om side med den egyptiske. Egypterne havde store interesser i Nubien, blandt andet på grund af landets rige guldminer, og Nubien var i lange perioder derfor også underlagt Egypten og andre herskere.

Men at leve som et blandet arabisk-afrikansk folkeslag ved Nilen, langs med forbindelsesvejen mellem Afrika og det østlige middelhav, havde sin pris, og nubierne var derfor kun i korte perioder herrer over egen skæbne.

I tidernes løb var de i lange perioder slaver, siden blev de kristnet, men i en kort periode var det faktisk nubierne, som spillede rollen som faraoer i Egypten, og genstande fra denne periode og de følgende blev derfor sikret under arbejdet med opførelsen af den store dæmning.

Godt 3000 genstande fra Nubiens forskellige epoker, både fra den forhistoriske, den faraoniske, den romerske, den kristne (koptiske) og den islamiske, blev med hjælp fra Unesco reddet fra ødelæggelse og har blandt andet gjort, at nubiske skolebørn i dag kan lære om deres egen historie. Museet har et særligt center, som holder foredrag og laver studieture for skoleklasser blandt andet til nogle af de mange fantastiske templer, som blev flyttet under redningsarbejdet.

Det centrale omdrejningspunkt i museets udstilling drejer sig forståeligt nok om kongeriget Kush under det 25. dynasti, hvor Nubien herskede over Egypten, og hvor faraoen også var nubier. Fine kongekroner med indlagte ædelstene, en hel hær af nubiske soldater fremstillet i brændt ler og hele tre mumier med flotte guldmasker af adelsmænd er blot nogle af de mange smukke genstande, som er udstillet. Teksttunge plancher forklarer alt på engelsk, lige fra det store arbejde med at flytte de store templer, som lå i landet Nubien, og hvorfor Aswan-dæmningen var så nødvendig at bygge.

Men også den nubiske levevis er et centralt omdrejningspunkt i udstillingen. Her vises i store scenerier, mandshøje modeller af nubiske landsbyer og mennesker så livagtige, at kustoden på museet kan fortælle historier om ældre nubiere, som under besøg er gået hen til modellerne for at hilse på og snakke med dem.

Selve museumsbygningen, skabt i et udtryk, der giver mindelser om nubisk byggeskik, fik i 2001 Aga Khans arkitekturpris, og en smuk have med terrasser og en kanal slynger sig gennem det i alt 50.000 kvadratmeter store område.

Haven omkring museet er også et museum i sig selv og har blandt andet en kopi af et traditionelt nubisk hus samt et udendørs teater med plads til 500 mennesker.

Det koster 50 egyptiske pund (ca. 50 kroner.) at besøge museet, som er åbent dagligt fra 9-13 og 17-21. Adressen er Sh. Abtal el-Tahrir. Fra Cornichen (havnepromenaden) tager det godt 20 minutter at gå derop.

I Aswan kan man også besøge Philæ-templet, som er et af de mange templer, der blev flyttet i sikkerhed fra oversvømmelse ved bygningen af Aswan-dæmningen. Templet ligger nu på Agilkaøen midt i Nilen, en lille motorbåd fragter turisterne derover. Egyptens måske mest imponerende tempel, som også blev flyttet på grund af Aswan-dæmningen, er Abu Simpel-templet 280 km syd for Aswan. Man kan enten flyve derned eller køre i bus.

Om nubierne: Nubien gik i oldtiden under navnet ”Det sikre og trygge land”, hvilket skyldes nubiernes sociale adfærd, med landsbyer organiseret som cooperativer. Alt var fælleseje – lige fra landsbyens vandmølle til palmetræerne, markerne og kvæget. Omkring 90.000 nubiere blev tvangsforflyttet under opførelsen af den store Aswan-dæmning. Mange af dem lever i dag i Aswan og i byen Kom Ombo.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​