Syrien er de høje spændingers slagmark

Siden den dag har dødstallene i Homs og andre byer ligget på mere end 120 om dagen. Nogle dage 250.

De forskellige parters interesser er åbenlyse. Rusland ønsker ikke at miste sin våbeneksport til Syrien, sin tilstedeværelse i de syriske havnebyer og sin indflydelse i området, der er en historisk modvægt til Israel og USA's interesser. Iran ser heller ikke gerne, at militærpagten med Assad bliver revet i stykker af sunni-muslimer. Sker det, vil den direkte kontakt til Hizbollah i Libanon forsvinde, og Iran vil miste et af sine trumfkort over for Israel, da Syrien ikke længere vil være parat til at ofre soldater eller rette sine missiler mod Israel for det iranske præstestyre.

Men den syriske konflikts endelige resultat er stadig svært at forudsige. Især på grund af de mange ting, der foregår bag kulissen, nu hvor de officielle diplomatiske grænser er trukket så hårdt op.

Den syriske opposition beretter om iranske eliteenheder og krigere fra Hizbollah, der kæmper side om side med Assads militære enheder. Samtidig tyder meget på, at Ruslands hårde tone på det seneste har skubbet visse vestlige lande og en række arabiske lande til at tage egne initiativer.

Uofficielle kilder taler om en markant stigning i omfanget af de våben, der smugles ind til oprørerne, mens andre kilder beretter om vestlige og arabiske elitetropper, der allerede nu opererer blandt de syriske oprører inde i de syriske byer. Planen er nemlig stadig at få løst konflikten i Syrien så hurtigt som muligt, da en langvarig konflikt med så mange involverede meget let kan udvikle sig til nye og mere omfattende konflikter, der inddrager nabolande som Jordan, Irak, Libanon og måske endda Israel.