”Samisk præsteuddannelse viser imødekommenhed”

En dag i 2006 fik Ola Bergdahl idéen til en samisk præsteuddannelse. Han havde da gået et år på læreruddannelsen i Stockholm med religion som valgfag. Egentlig anså han ikke sig selv som troende, men kristendommen fangede ham, og pludselig mærkede han, at hans fremtid lå i kirken. I årene efter slugte han Bibelen, bøger om kristendom og alle de kristne film, han kunne finde. Langsomt voksede en tanke frem, og Ola Bergdahl – som selv er same – indså, at han ønskede at virke som præst for samerne. Hans forældre var kristne, og familien gik ofte i kirke, men Ola Bergdahl havde aldrig hørt en gudstjeneste på samisk, og der findes ikke en speciel præsteuddannelse for samisktalende.

LÆS OGSÅ: Kristningen af samerne trækker stadig dybe spor

Der var ikke langt fra tanke til handling, og Ola Bergdahl kontaktede rektoren for Johannelunds Teologiske Højskole i Uppsala for at tale med ham om idéen, og han blev mødt af nysgerrig åbenhed. Efter flere års tilløb og forberedelse byder højskolen i efteråret det første hold studerende velkommen til Sveriges eneste præsteuddannelse med fokus på arbejde i samiske miljøer.

Ola Bergdahl har sammen med en anden studerende allerede taget hul på uddannelsen for at være med til at tage eventuelle problemer i opløbet, og han er ovenud tilfreds.

”Besøgende i kirken skal mærke imødekommenhed, og der er sproget og historien så utrolig vigtig. Jeg tror, at evangeliets budskab når dybere ind, hvis det bliver prædiket på menighedens eget sprog. Det er en udstrakt hånd fra kirken, og jeg tror på, at det kan skabe en ny respekt for kirken i Lapland.”

I mange år troede Ola Bergdahl, at han skulle være rensdyravler. Han blev født i 1960’ernes Lapland, i den lille sameby Øvre Soppero. Om sommeren boede han hos sine bedsteforældre i deres lavvu, den samiske betegnelse for et tipilignende spidstelt. De var rensdyravlere og lærte Ola Bergdahl om traditionerne inden for sløjd, musik og forholdet til naturen. De samiske skikke betød meget, men samtidig var der en skygge over familiens baggrund. Ola Bergdahls mor forbød børnene at tale samisk, for hun ville ikke have dem til at sakke bagud i et samfund, hvor svensk var det eneste talte sprog. I 1970'erne ændrede opfattelsen sig, og Ola Bergdahl begyndte sammen med de andre samiske børn at læse samisk en time om ugen. Mentalitetsændringen skete langsomt, men Ola Bergdahl tror, at den samiske præsteuddannelse kan gøre en positiv forskel.