I 1826 kom den nyuddannede præst Levi Laestadius til den nordsvenske landsby Pajala, hvor han kom til at stå i spidsen for den vækkelsesbevægelse, der for alvor indførte kristendommen i området. Levi Laestadius bliver anset for at have brugt sit præsteembede omsorgsfuldt, og han havde respekt for samerne, men han følte også medlidenhed med dem, og optegnelser og noter viser, at han ønskede at befri dem for den urgamle religion, hvor naturen stod i fokus.

Kirken slog hårdt ned på ritualer, samisk musik og de shamaner, der opretholdt traditionen i de samiske samfund. Enkelte blev brændt på bålet, og der blev efterhånden en tilstand af apati og fortvivlelse blandt samerne, fortæller Barbro Poggats.

”Kirken og staten sagde, at troen på naturen var en synd. Et helt folk blev undertrykt, og mange følte, at de mistede deres identitet. Man skyldbelagde samerne, og det har påvirket os i meget lang tid,” siger hun.

Det er Svenska Kyrkan bevidst om, og i 2001 gav daværende biskop Karl-Johan Tyrberg samerne en undskyldning ved en følelsesladet ceremoni. Nogle år tidligere havde den norske kirke og stat bedt om undskyldning for undertrykkelsen, og senere i år følger den finske kirke efter med et forsoningsseminar.

11 år efter Svenska Kyrkans undskyldning holder kirken i år en række forsoningsgudstjenester. Processen blev indledt på en internordisk konference i oktober med repræsentanter fra Sverige, Norge og Finland. Karl-Johan Tyrberg var med som en del af den svenske delegation, og han tror, at forsoningsgudstjenester er et skridt i den rigtige retning.

”Da vi sagde undskyld for 11 år siden, erkendte vi, at kirken har begået fejl, og det er vigtigt at stå ved, at fortidens tvang og overgreb er et faktum. Der er fortsat en bitterhed i nogle samiske miljøer, og vi vil gerne se på, hvordan vi kan ændre det til en konstruktiv dialog om fremtiden,” siger han.

Karl-Johan Tyrberg tror, at det hjælper såret til at hele, at kirken sidste år oversatte Det Nye Testamente og salmebogen til nordsamisk, som er en af de tre samiske dialekter.

Det blev godt modtaget af samerne, uddyber Johan Märak, der er præst i Jokk-mokk. Han er same og var med i oversættergruppen. Nu glæder han sig over, at Svenska Kyrkan til efteråret starter en ny præsteuddannelse specielt fokuseret på arbejde i samiske miljøer.

”Jeg har været en af de eneste præster, der kan samisk, og min erfaring er, at samisktalende præster forstår de samiske traditioner bedre, og det er uhyre vigtigt. En prædiken på ens modersmål rammer noget grundlæggende, og jeg er glad for, at det nu bliver muligt at uddanne flere unge præster i samisk kultur og sprog. Det viser samerne, at kirken virkelig vil forsoning og nystart,” siger han.

Uddannelsen begynder officielt til september på Johannelunds Teologiske Højskole i Uppsala, men allerede nu er det første hold studerende i gang med den nye undervisningsform. De fokuserer blandt andet på de samiske dialekter, kirkehistorien og kulturen. Målet er at møde samerne på deres præmisser, siger prorektor på Johanne-lunds Teologiske Højskole Torbjörn Larspers, der har stået for at udvikle uddannelsen.

”Vi ønsker at anerkende samerne som et eget folk ved at uddanne præster, der faktisk kan tale sproget og kender kulturen. Det er logisk, at gudstjeneste, begravelse og dåb bliver mere nærværende for samerne, når det foregår på deres eget sprog. Svenska kyrkan skal findes der, hvor der er menigheder og være kirke for alle svenskere – også samerne,” siger han.

Tilbage i Kiruna glæder Barbro Poggats sig over de initiativer, der kommer fra Svenska Kyrkan.

”Det er aldrig for sent at sige undskyld, og jeg synes, at kirken virker oprigtig i sin undskyldning for fortiden. Udnyttelsen af Lapland sker stadig, men kirken har stor magt i det svenske samfund, så måske kan dens engagement gøre en forskel for en bedre fremtid for samerne.”