I klummen "Etisk set" skrev højskoleforstander og idéhistoriker Jørgen Carlsen den 6. februar om Unesco's liste over verdens kulturarv og konstaterer, at der ikke findes originale danske bidrag til listen over immateriel verdenskultur.

Han konkluderer, at "vi mangler i den grad kulturel selvbevidsthed, (...) og står indtil videre med tomme hænder i verdensoffentligheden."

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forvirret, fordi det i årtier har været god tone at underspille og undertrykke det særligt danske i vores tilværelse.

LÆS OGSÅ: Vi skal vedkende os vores kulturarv

Danske traditioner (blandt andet i forbindelse med fastelavn) er blevet erstattet af karneval importeret fra Sydamerika og gennemført som den årlige folkefest i København. Velsagtens i forestillingen om, at alt fra udlandet er bedre end vores eget. Tilsvarende kom den amerikanske halloween ind og erstattede i folks bevidsthed vores tradition for at holde allehelgen – ja, endda helt ind i nogle af vores kirker.

I de seneste 10-20 år har jeg gentagne gange hørt og læst, at den kulturelle elite ikke mener, at der findes nogen særlig dansk kultur. Der findes ingen særlig danskhed. Alt er kommet til fra andre lande. Der findes intet originalt dansk.

Måske burde det fremhæves som et etisk aspekt, at vi ikke vil vedkende os vores eget liv og vores egen kultur. Fænomener som folkedans, færøsk kædedans og ringridning er forlængst forsvundet fra de fleste danskeres bevidsthed.

Nu promoveres det multikulturelle samfund som vores varemærke. Kristendommen og folkekirken skal ikke længere betragtes som bærende for den kulturelle udvikling gennem århundreder. Måske er vi, som Jørgen Carlsen fremhæver, ”i en dyb kulturel krise”.

Olaf Michelsen,
professor emeritus
Plantagen 11, Horsens