Vi skal vedkende os vores kulturarv

Alligevel endte Dansk Folkemindesamling med at anbefale, at Danmarks opgave internationalt set sandsynligvis ikke er at afstå fra praktisk handling. I stedet skal vi netop vedkende os vores ansvar til at handle på det historiske og kulturelle vidensgrundlag, som er vort.

Vi skal på den ene side bygge på den grundlæggende idé i Unesco's konvention, men samtidig skal vi forsøge at undgå i hvert fald nogle af de problemer, som under diskussionerne er blevet synlige gennem de forslag, flere andre lande har fremsat.

Der er i dag professionel enighed om, at kultur er noget levende og også noget foranderligt. Derfor finder Dansk Folkemindesamling det betænkeligt, hvis Danmark for tiden tager statslige skridt til mekanisk beskyttelse eller værn af konkrete immaterielle kulturformer. Derved ville det offentlige komme til at fastfryse meget af det, man gerne vil fremme gennem folks fortsatte praksis.

I stedet har vi foreslået, at Danmark i første omgang tolker ønsket om beskyttelse som en kvalificeret og kommunikeret dokumentation af udvalgte eksempler på immateriel kultur. Ikke fordi eksemplerne skal udpeges som toppen af noget særligt nationalt dansk, men fordi de kan siges at finde distinktive udtryk i det daglige liv i Danmark.

Når resultatet af en sådan dokumentation, som Dansk Folkemindesamling er i fuld gang med, efter nogle år tegner sig tydeligere, kan man tage stilling til, hvilke af Unesco's andre henstillinger der eventuelt bør implementeres, og i hvilken form. Dokumentationen kunne bygge på den praksis, som allerede er velkendt gennem flere ABM (arkiver, biblioteker og museer)-institutioners arbejde.

Else Marie Kofod, overarkivar,
Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek