Rød blok er en blød blok

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har i to tempi skåret ned på ambitionsniveauet til en energiaftale. Det har gjort det svært for Venstre at føre de korslagte armes politik. Der har også været pres fra erhvervslivet og fra Venstres bagland for, at Venstre forholdt sig konstruktivt til sagen. Det har på den anden side givet Enhedslisten et dilemma, om man skulle optræde som støtteparti for regeringen eller, om man skulle stå udenfor.

Idéen om en skat på finansielle transaktioner, populært kaldet Tobin-skatten, blev mødt af en afvisende økonomiminister Margrethe Vestager. Socialdemokraterne og SF har lettere ved at acceptere den. Enhedslisten elsker den, men er kommet i tanke om, at staterne – ikke EU – selv skal opkræve skatten. Pengene må ikke gå til EU.

Det drøjer med at finde en fælles rød formel. Danmark er her som så ofte før fodslæbende i forhold til partnerne EU, som undrer sig over ubeslutsomheden i København.

De hårde forhandlinger, der lå til grund for dannelsen af regeringen, viste, at regeringstrioen er umage. Mar-grethe Vestager har i mange henseender fået meget ud af at stille hårde krav. Men der spørges nu, om hun ikke er for stejl. Også blandt De Radikale. Ingen skal dog tro, at regeringen vil bryde sammen. Et svagt SF tør ikke bryde ud og risikere et valg, der kan give en syngende lussing. Det samme kan siges om Socialdemokraterne.

Men vi har en svag regering, der som mange tidligere mindretalsregeringer må vakle fra sag til sag og håbe på forlig. Resultaterne vil ofte være ret uforudsigelige. Svagest er SF, som mister medlemmer, og som har afgivet tilhængere til Enhedslisten. Den beundring, partiformand Villy Søvndal nød for bare et par år siden, er fordampet. Derfor er formodningerne om, at han inden næste valg trækker sig som formand, begyndt at gære.

Tim Knudsen er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet