Ringere uddannelser skader velfærden

Hvis studerende på de videregående uddannelser i tusindtal begynder at opsøge og betale for privatundervisning ved siden af, fordi de finder kvaliteten på de videregående uddannelser for dårlig, så er vi ude i en trist og farlig udvikling.

Det mener vicedirektør Bjarne Lundager Jensen fra uddannelsestænketanken DEA.

Tænketanken lavede sidste år en stor analyse af uddannelsestaksterne på de videregående uddannelser.

- Den viste, at finansieringen af de videregående uddannelser siden 2007 er faldet i faste priser, så der de senere år er blevet færre ressourcer til at give de studerende undervisning.

- Det risikerer jo at trække undervisningen mod færre timer og mere storholdsundervisning, siger Bjarne Lundager Jensen til Ritzau.

Andre undersøgelser på humanioraområdet har vist, at timetallet desuden er skåret ned.

Det kommer derfor ikke bag på Bjarne Lundager Jensen, at mange studerende nu ifølge Politiken føler sig presset til at købe ekstraundervisning, fordi de ikke får nok ud af uddannelsen, som kan foregå i hold på 100 til 200 studerende.

- Men vi saver den gren over, vi sidder på. Vi burde som samfund hæve ambitionsniveauet for vores videregående uddannelser.

- Ellers får vi ikke tilstrækkeligt dygtige unge mennesker til at skabe den værdi og velstand, vi alle skal leve af fremover, siger han og fortsætter:

- Der er ikke samklang mellem skåltalerne fra både politikere og universiteter om videnssamfundet og så det, der reelt foregår i undervisningslokalerne i dag.

Han opfordrer til et grundigt eftersyn af det meget omdiskuterede taxametersystem, der giver uddannelsesinstitutionerne incitament til at uddanne så mange som muligt men ikke nødvendigvis så godt som muligt.

- Men hidtil har det været svært at få nogen til at høre på at udviklingen går mod stadig mindre kvalitet, og at de studerende har brug for garanti for et vist antal timers undervisning.