Peter Lodberg |
14. februar 2012
Kristne i Afrika bidrager til, at statsledere skal kende deres ansvar. Kolonitiden kan ikke længere bruges som undskyldning for fattigdom og korruption, lyder det
Mange afrikanske lande oplever i disse år dramatiske omvæltninger. Kolonitiden er ved at være på afstand, og en ny generation af afrikanere, der ikke kender til fortiden på deres egen krop, tager over fra de gamle magthavere.
LÆS OGSÅ: ”Gud har en plan med Afrika”
Blandt de nye teologer er Emmanuel Katongole fra Uganda. Han kritiserer de afrikanske ledere for at bruge kolonitiden som undskyldning for, at der fortsat er stor fattigdom og korruption i mange afrikanske lande. I stedet betragter Katongole nutidens magthavere og deres politik som en direkte fortsættelse af den politik, som kolonimagterne førte til gavn for dem selv og til stor skade for den fattigste befolkning. Han opfordrer de afrikanske politikere til selv at tage ansvar for konsekvenserne af den politik, de fører. Katongoles kritik retter sig også mod kirkerne, der har et stort medansvar for Afrikas udvikling. Kristendommen er den største religion i Afrika, og nogle af de største kirker befinder sig i dag på det afrikanske kontinent.
Blandt de kirker, der er begyndt at tage medansvar for udviklingen af et selvstændigt og uafhængigt Afrika, er den katolske kirke i Zambia. For nylig udsendte landets katolske biskopper et hyrdebrev, der udfordrer den nye regering med præsident Michael Chilufya Sata i spidsen til at gøre noget alvorligt ved korruption, fattigdom og klimakatastrofe i Zambia.
Det interessante ved hyrdebrevet er, at biskopperne beskriver, hvordan de opfatter forholdet mellem stat og kirke. Zambia har siden 1996 ifølge forfatningen været en kristen nation, og præsident Sata er katolik. Måske netop derfor understreger Zambias katolske biskopper, at de fortsat vil være kritiske over for regeringens magtudøvelse.
Biskopperne fremhæver, at både stat og kirke er interesseret i at fremelske det fælles gode for alle borgere. Den katolske kirke ønsker således ikke at overtage statens opgaver eller at være en stat i staten. I stedet udfordrer den staten til at være en god og retfærdig stat, der tager sig af de svageste i samfundet. Det er således for statens og befolkningens skyld, at den katolske kirke opfordrer regeringen til at bekæmpe korruption, udnævne embedsmænd ud fra deres faglige kvalifikationer og udvikle et ordentligt undervisningssystem og en god sundhedssektor i Zambia.
Samme stemme lyder fra Sydafrika. Her har en række lægfolk og kirkeledere udsendt en erklæring i anledning af ANC’s 100-års-jubilæum i sidste måned. Det er de samme personer, der i 1985 stod bag det såkaldte Kairos-dokument, der var et teologisk opgør med det hvide apartheidsystem. Blandt initiativtagerne i både 1985 og 2012 er Frank Chikane, tidligere generalsekretær i Det Sydafrikanske Kirkeråd og departementschef i den første regering efter det demokratiske valg i 1994.
Sammen med blandt andre Desmond Tutu kritiserer Frank Chikane ANC for at ødelægge den demokratiske udvikling, landet påbegyndte i 1994. Korruption, nepotisme, dårlig ledelse og magtmisbrug hører ifølge underskriverne til dagens uorden i Sydafrika. De tidligere modstandere af det sydafrikanske apartheidregime satte ikke deres liv på spil, for at et uretfærdigt samfundssystem blot skulle blive afløst af nye magthavere, der misbruger staten til at berige sig selv.
Det er bemærkelsesværdigt, at der både i Zambia og Sydafrika er eksempler på, at lægfolk, biskopper og teologer udfordrer nutidens magthavere i deres lande til at kende deres besøgelsestid og indrette et samfund, der respekterer magtens deling mellem den dømmende, udøvende og lovgivende magt. Deres teologiske kritik af magtudøvelsen er ikke et ønske om, at kirken skal overtage staten, eller at evangeliet skal til at styre landets love. Både Zambias katolske biskopper og de tidligere apartheidmodstandere i Sydafrika udfordrer stat og politikere til at tage deres ansvar alvorligt, så der indrettes et samfund, der kan være sig selv bekendt og tage sig af de fattigste i landet. Noget nyt er på vej i Afrika.
Peter Lodberg er dr.theol. og lektor på Aarhus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad