”Den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen læste utrolig mange bøger og var den sidste statsminister, der havde en folkelig litterær dannelse. Han var meget mere dannet end den senere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S),” lyder det fra Thue Kjærhus.

Ove Korsgaard er professor ved DPU Aarhus Universitet og ekspert i dannelse, folkeoplysning og medborgerskab. Han mener bestemt, at Thue Kjærhus har en pointe:

”Jeg har selv gennem efterhånden mange år oplevet et frodigt kulturliv i det såkaldte Udkantsdanmark. Men Kjærhus trækker pointen for langt, når han sætter Anker Jørgensen op over for Poul Nyrup Rasmussen og grundtvigianerne op over for de kulturradikale. Man kan heller ikke stille det op som et modsætningsforhold mellem Aarhus og København på den ene side og Udkantsdanmark på den anden, idet noget af det mest døde kulturliv også findes på landet og i provinsbyerne,” siger han.

Det er i det hele taget blevet langt mere individuelt, hvad hver enkelt anser for at være væsentlig dannelse, påpeger Louise Nabe-Nielsen, medlem af Sophia, tænketank for pædagogik og dannelse:

”Tidligere havde folk samme dannelsesbegreb, men forskellige og ulige muligheder. I dag har vi jo i nogen grad fået de samme muligheder, men vælger forskelligt dannelsesindhold. Spørgsmålet er, hvem der skal definere dannelsens indhold. Hvis man har en forfinet forståelse af, at dannelse skal være specifikt defineret, er det en torn i øjet, at nogen vælger noget andet.”