Arkitekten, der satte lykkeligt præg på Nordjylland

Arkitekt Ejnar Packness (1879-1952) har en vej opkaldt efter sig i Hasseris vest for Aalborg. Tæt ved hans hjem og tegnestue og lige ved Svalegården, den købmandsgård, som han lod flytte og genopføre sidst i sin karriere. Det er sådan set kredsen om Svalegården, der har taget initiativet til denne udgivelse ved arkitekt Erik Iversen.

LÆS OGSÅ: Arkitekturens vigtighed

Men først til manden. Packness. Navnet er skotsk, da familien indvandrede til Danmark engang før 1801, men som sine forfædre var Ejnar Packness fuldt og helt dansk. Packness blev akademisk arkitekt, hvilke der ikke var mange af ved forrige århundredeskifte. Friluftsmennesket Packness kom til Aalborg, hvor han kunne folde sig ud med jagt, sejlads og skøjteløb, hvor der var plads og masser af opgaver til en dygtig arkitekt. Uddannet gennem blandt andre Anton Rosen, der lagde stationsbyprojektet ved Landsudstillingen i Aarhus 1909 i hænderne på ham. Inspireret af nationalromantikerne Martin Nyrop og Hack Kampmann – og overraskende nok udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland for næsen af den anden Aalborgarkitekt, Hother Paludan.

Den moderne jugendarkitekt Anton Rosen flyttede som noget helt særligt Borgmestergården til Landsudstillingen; den blev begyndelsen til Den Gamle By i Aarhus. Det var en lignende manøvre, Packness foretog i Aalborg med Svalegårdens flytning. Denne bevaringsindsats synes ikke at interessere Iversen. Det gør derimod de mange private og offentlige huse, heriblandt rets- og tingbygningerne, der var frugt af retsreformen efter Første Verdenskrig. Iversen beskriver fint bygningerne og tegner samtidig et sympatisk billede af denne kunstnerisk noget tilbageholdne embedsarkitekt, der levede i et tidehverv. De historiske stilarter var under pres, funktionalismen var på vej, men Packness stod for en egen monumentalisme, der har sat sit lykkelige præg på Nordjylland – fra Thisted, Nykøbing og Skive til Aalborg og alle kirkerne i oplandet.