Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Enhedslisten er klar til energiforlig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enhedslisten er klar til energiforlig

Kommenter Hold mig opdateret

Liste Ø vil gerne være en del af et energiforlig med regeringen og VKO. Venstre giver EL en kold skulder

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har mulighed for at sidde for bordenden, når det bredeste flerårige energiforlig nogensinde indgås.

Sådan lyder tilbuddet fra Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, der nu meddeler, at regeringens støtteparti efter samtaler med ministeren er klar til at lave en aftale, som også omfatter Venstre. Det skriver Information tirsdag.

- Vi er klar til en aftale - også selv om den rummer Venstre. Vi har selvfølgelig nogle indholdsmæssige krav, og vi er da utilfredse med, at regeringen giver indrømmelser til Venstre.

- Men de lægger altså uendelig stor vægt på at få dem med, og så må vi se på, hvordan vi får det bedste ud af det, siger Per Clausen.

Annonce
Efter i to omgange at have presset regeringen ned i pris for energiforliget, meddelte Venstre sidste mandag, at partiet nu var parat til at gå i realitetsforhandlinger om den økonomiske ramme for aftalen.

Enhedslistens reaktion kom prompte. Per Clausen anklagede SRSF for at være på vej til at svigte sine valgløfter og Venstre for at udvande indholdet af en energiaftale.

Men Liste Ø er siden hen blevet forsikret om, at regeringen ikke agter at nedsætte ambitionsniveauet, og at forskellen på partierne er overkommelige.

De imødekommende toner fra Enhedslisten afstedkommer dog ingen åben favn fra Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt.

- Når jeg ser på Enhedslistens generelle udmeldinger på energiområdet, tror jeg, at det bliver meget svært at lave en aftale, der også omfatter Enhedslisten, siger han.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard meddelte ved sin tiltræden, at han ville have et energiforlig på plads inden jul. Det viste sig, at ministeren gjorde regning uden vært, og forhandlingerne har vist sig langt vanskeligere, end han først havde regnet med.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​