Stender: Gamle menighedsrådsmedlemmer er en styrke

MED AFSTEMNING Folkekirken kan vise vejen for et samfund, hvor alder værdsættes, lyder det fra sognepræst Poul Joachim Stender

 
 
Med en gennemsnitsalder på 59 kan man ikke beskylde de danske menighedsrådsmedlemmer for at være udpræget ungdommelige. Og tak for det, lyder det fra nu sognepræst Poul Joachim Stender.

I et blog-indlæg på folkekirkens hjemmeside tager han nu til genmæle mod de mange, der jævnligt kritiserer folkekirken for at være tynget af både gamle menighedsrådsmedlemmer og gamle præster.

LÆS OGSÅ:  Menighedsråd frygter gamle præster

"Det er vidunderligt med unge i menighedsrådet. Men det er heller ikke nogen dum ide også at have gamle mennesker, og her mener jeg os på over 50 år, i menighedsrådene. Vi kan se, hvad der betyder noget i livet", skriver Poul Joachim Stender, som mener, at kirken faktisk kan gå forrest i kampen for ældres betydning i samfundet.

"Netop ved at vi i folkekirken har så mange folk højt oppe i alderen i vore menighedsråd, kan betyde at vi rehabiliterer alderdommen. Når de gamle kan bruges til noget så vigtigt som menighedsrådsarbejdet, der handler om liv og død, kan de også bruges til mange andre vigtigtige ting", skriver Poul Joachim Stender, der er sognepræst i Kirke Saaby på Sjælland.

I den samlede danske befolkning er gennemsnitsalderen på godt 40 år, mens den i menighedsrådene altså er næsten 20 år højere.

Men i det hele taget bør der være en større forståelse for, at alderdom ikke kun er ensbetydende med flere skavanker, men også en større livserfaring, lyder det fra Poul Joachim Stender.

"Desværre kan de fleste danskere ikke se alderdommens skønhed. Folk blev meget ophidsede over et forslag om, at præster skulle fortsætte i arbejdet indtil de blev 75 år. Det har godt nok nogle ulemper for os mandlige præster. Vi skal ned og tisse flere gange under prædikenen. På den anden side må der være mere visdom i en præst på 75 år end en præst på 30 år".