http://spejdernet.dk/Aktuelt/Nyheder/Februar/felre.aspx

Har ingen journalister længere tid til at lave bare en lille smule research? Havde man gjort det, havde denne artikel kunne fortælle om medlemsfremgang, at de unge bliver hos spejderbevægelsen og at det igen er fedt, og ikke yt, at være spejder - det totalt modsatte af hvad man skriver om her.
Ser man henover de seneste ti år, så er det sikkert rigtigt at medlemstallet hos spejderbevægelsen i Danmark er faldet. Men medlemstilbagegangen blev vendt til fremgang i 2007, en fremgang der har holdt ved lige siden. Man kan sige at "nyheden" i denne artikel er ikke eksisterende.
Jeg selv er tropsleder i en spejdergruppe på Frederiksberg (www.3vv.dk), der startede en aktiv indsats i 2009 for at få flere medlemmer - vi gik fra at være lige over 40 spejdere i 2009 til over 100 spejdere januar 2011 + venteliste. Vi har stadig medlemsfremgang, dog noget langsommere nu, men det er efter eget valg, bl.a. pga. pladsbegrænsninger. Vi gjorde en ret stor indsats for at få de mange nye medlemmer, men jeg tror ikke at en medlemsfremgang på over 150% på 2 år, alene kan skyldes vores indsats - børn, unge og forældre må i forvejen have en positiv indstilling til spejderbevægelsen for at forklare den massive fremgang. I troppen hvor spejderne er i alderen 12-16, den aldersgruppe hvor der førhen er flest der er faldet fra, er vi gået fra at være 3 i 2007 til over 15 i dag - efter sommerferien står vi til at blive over 30, når dem der er fylder 12 i år rykker op fra juniorene (aldersgruppen under troppen).
Jeg er også løbsleder på et årligt tilbagevendende spejderløb for tropsspejdere (www.dinizuli.dk). Igennem de seneste tre år er vi gået fra et deltagerantal på 80 til over 130 spejdere. Igen tror jeg ikke at fremgangen alene kan tilskrives at vi laver et godt løb - det må også skyldes, at vi er blevet flere spejdere.
Læs også pressemeddelelsen fra DDS & KFUM, der er udsendt på baggrund af denne artikel:
http://dds.dk/sites/default/files/Spejderne%20bliver%20flere.pdf

Som aktiv spejder gennem ti år skærer det mig i hjertet at læse sådan en artikel. En artikel der er dårligt researchet, uden pointe og i det hele taget ligegyldig. Denne artikel beskriver nærmest spejderbevægelsen som én stor gruppe mennesker uden uddannelse og intet andet i livet end at binde små ligegyldige knob og knuder. Intet kunne være mere forkert. Facts er at spejderbevægelsen blot er endnu mere populær i de senere år end tidligere, at vi oplever medlemsfremgang, og at børn og deres forældre ved at man kan drage stor nytte af at være spejder (Jeg selv har faktisk spejdere på venteliste, da ledertilgangen desværre ikke er så stor som spejderfremgangen!). Facts er også at en uhyggelig stor del af toppen af dansk erhvervsliv på et tidspunkt i deres liv har været spejdere, hvilket måske fortæller noget om at spejderne faktisk gør noget rigtigt. Spejder fokuserer ikke på resultater, ligesom f.eks. fodboldklubber, nej, vi fokuserer på processen der vil lede hen imod et resultat. Denne proces udvikler en som menneske, og man oplever en større åbenhed overfor nye indtryk, fremmede mennesker, andre livssyn og forskellige livsværdier. Ja, måske taber vi nogle børn som melder sig ud igen, men det skyldes ikke lige så meget manglende uddannelse hos lederne som at der simpelthen ikke er nok ledere; for få ledere skaber larm og uro blandt de yngste spejdere, hvilket igen medfører børn der holder op. Jeg er stolt af mit virke som spejderleder, og jeg tør godt invitere hele Kristeligt Dagblads redaktion med til spejdermøde (torsdag kl. 17, I kommer bare) hvis I virkelig mener, at fine uddannelser gør jer bedre egnede end vi unge mennesker der bruger kræfter, tid og tankevirksomhed på at lave meningsfyldt spejderarbejde og gøre en forskel i tilværelsen for en stor flok børn og unge(Dette især møntet på forfatteren til denne artikel). Selvfølgelig kan vi altid bruge mere uddannelse, hvem kan ikke det, og Det Danske Spejderkorps udbyder i høj grad meningsgivende kurser flere gange om året. Det er f.eks. PLan-kurser hvor unge mennesker lærer ting som samarbejde, brainstorming, idégenering, at føre opgaver ud i livet, at tage stilling, og tage styringen om nødvendigt. Det er også mere almindelige kurser som f.eks. 12-timers førstehjælp, konflikthåndtering, medier og IT, osv. Problemet hedder blot: Hvem skal betale? I bliver ved med at skrive at vi mangler uddannelse, jamen hvem skal betale denne uddannelse? Kommunerne er ikke længere til at vride tilskud ud af, og folk er vist efterhånden trætte af lodseddelsalg. Kom med forslag til indtægtskilder til os så vi kan komme på kurser, vi er lutter ører!
Jeg kunne blive ved i en uendelighed, og vil til hver en tid opfordre folk der har noget imod spejderbevægelsen eller som her tror noget forkert, til aktiv debat, jeg stiller til hver en tid op og modargumenterer til jeres ører falder af, så meget positivt har jeg at kunne sige om spejderbevægelsen, hovedpointen er blot at spejderkorpsene i Danmark bestemt ikke lider, hvad angår medlemmer, tværtimod, selvom der altid er plads til mange flere.
Vi er 30 millioner medlemmer på verdensplan, og vi er stolte!

Carocacao skrev:

Okay, læste vi samme artikel?

Det er rigtigt at forfatteren af artiklen kan have taget fejl i antagelsen af at nedgangen både galt spejdere såvel som FDF'ere, men så tror jeg også at anklagerne stopper der.

Jeg synes at dette indlæg går voldsomt til angreb på en forfatter som intet sted lufter en personlig holdning der bare tilnærmelsesvis antyder at uddannelse er bedre end spejder erfaring og at spejdernes arbejde er ufokuseret og fejlslagen.

Og hvorom alting er, så kan det godt tænkes at spejderkorpsene ikke længere bløder medlemmer, men jeg har svært ved at forestille mig at de boltrer sig i medlemmer og ledere, som debatindlæggets forfatter gerne vil have at vi skal tro. Så er denne artikel alligevel relevant?

Jeg er selv FDF leder i en kreds der de sidste 20 år har ligget stødt på de ca. 100 medlemmer, så vi lider ingen nød, men jeg ved da at det ikke er tilfældet i langt størstedelen af landets kredse, der ikke har været helt lige så heldige med medlemstilslutningen som vi. Så i FDF kan mange års medlems nedgang i hvert fald føles.
Jeg synes ikke at man skal se denne artikel som bedrevidende, eller dømmende, men tilgengæld måske tage den som det jeg tror at det er. Et indspark i en forsvundet debat om vores børns fritidsinteresser og lyst til fællesskab.

Og så synes jeg i øvrigt at det værste ville være, hvis vi igen endte i en debat om hvilke forbund og interesser der er rigtige og forkerte, lad os nu i stedet udnytte chancen for netop at skabe lidt opmærksomhed omkring de fantastiske mulighed for fællesskab og udvikling børn og unge netop kan få igennem spejderkopsne og FDF.

Jeg er meget enig i ChristianeLR’s pointe om, at vi skal udnytte chancen for at skabe opmærksomhed omkring det fællesskab og den udvikling af børn og unge, vi står for. Vores aktiviteter i KFUM og KFUK minder på nogle måder om spejdernes, med både indendørs og udendørs aktiviteter i klubber, i Ten Sing-musik og dramagrupper, børnedisko, på lejre og festivaler.

Hvert år møder vi mange tusinde børn og unge, og også vi har kunnet konstatere en medlemsfremgang siden 2007, med et lille fald i 2011. Væksten er dog primært kommet med introduktionen af en ny form for medlemskab, eventmedlemsskabet, som (prismæssigt) sænker indgangsbarrieren for dem, der i første omgang lærer os at kende gennem vores events. Vi arbejder så løbende på at være så attraktive, at vi kan fastholde dem til ”fuldgyldige” medlemmer – og måske ledere – over tid.

Men uanset hvad, får vi i fremtiden en udfordring med at rekruttere og ikke mindst fastholde ledere. Derfor tror jeg, vi alle skal blive bedre til at fortælle om alt det, man får igen som frivillig leder. Carocacao efterspørger indtægtskilder, ”så vi kan komme på kurser”. I KFUM og KFUK har vi gennem de seneste år arbejdet på at udvikle vores egen kursusportefølje, så vores ledere kan hente viden, inspiration og kompetencer – som de i øvrigt også kan bruge i alle mulige andre af (arbejds)livets forhold.

Så fokus må være på, at vi gør det nemmere at komme med, sjovere at blive hængende – og ikke mindst mere relevant for den unge at engagere sig i én af vores børne- og ungdomsorganisationer. Selv om virkeligheden ikke synes så sort endda, som artiklen giver indtryk af.

Thomas Godsk Larsen
Kommunikationskonsulent i KFUM og KFUK i Danmark