Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad

"Vi har brugt halvandet år på at få den aftale. Det er den mest omfattende samarbejdsaftale i vores 40-årige historie," siger rektor ved DBI, Børge Haahr Andersen

- Foto: Leif Tuxen

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Det teologisk konservative Dansk Bibel-Institut kan fortsat tilbyde et alternativ til universiteternes teologiske bachelorgrad. Ærgerligt, siger teologiprofessor fra Københavns Universitet

Fremtidens præster i missionske kredse slipper for at tage deres teologiske grunduddannelse på universitetet.

Efter halvandet års slid har Dansk Bibel-Institut (DBI) sikret sig retten til fortsat at kunne give sine studerende en bachelorgrad i teologi.

LÆS OGSÅ:  Lukningstruede uddannelser kan kæmpe i årevis for ny aftale

Studerende fra kirkeligt konservative miljøer har i flere år brugt denne ordning som springbræt til en teologisk kandidatuddannelse på universiteterne.

Annonce
Ordningen så imidlertid ud til helt at forsvinde, da University of Wales meddelte, at det ikke længere kunne akkreditere uddannelser, som ikke foregik på engelsk. Det var det universitet, som tidligere sikrede DBI den teologiske bachelorgrad. Men nu kan DBI via et privat norsk universitet, Fjellhaug Internasjonale Høgskole, fremover gøre sine studerende til bachelorer.

”Det er rigtigt glædeligt. Vi har brugt halvandet år på at få den aftale. Det er den mest omfattende samarbejdsaftale i vores 40-årige historie,” siger rektor ved DBI Børge Haahr Andersen.

DBI er en konfessionel uddannelse, og derfor er de studerende ikke SU-berettigede, ligesom det danske uddannelsessystem ikke anerkender uddannelsen på linje med en universitetsuddannelse. Retten til at tilbyde en bachelor skal derfor findes i udlandet.

Ud over igen at kunne tilbyde en traditionel teologisk bacheloruddannelse kan DBI også tilbyde en mere praktisk orienteret teologisk uddannelse, hvor man kan fravælge latin og hebræisk til fordel for fag som kommunikation og kulturforståelse, fortæller Børge Haahr Andersen.

”Vi har nye målgrupper, som ikke vil være folkekirkepræster, men som for eksempel vil gå ind i frimenigheder. Derfor opretter vi en mere praktisk orienteret uddannelse, som så ikke giver adgang til en teologisk kandidateksamen på universiteterne,” siger han.

DBI vil stadig tilbyde en klassisk teologisk uddannelse, som giver adgang til en kandidateksamen, understreger han.

Det er kun positivt, at DBI fortsat kan tilbyde en bachelor, mener rektor for Pastoralseminariet i Aarhus Henning Kjær Thomsen. Så længe de studerende skal på universitetet for at få en teologisk kandidatgrad, understreger han.

”Jeg kan kun se det som en styrke, at vi har en vifte af alle mulige teologiske bachelorer, der med så forskellig en viden mødes både på den teologiske kandidatuddannelse og på pastoralseminariet. Jeg har været rektor i 13 år, og det har aldrig nogensinde skadet vores undervisning, at de studerende kom fra forskellige hjørner af kirkelivet,” siger han.

Omvendt modtages nyheden med stor ærgrelse af Jesper Tang Nielsen, professor og studieleder ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

”Det er ærgerligt, at Dansk Bibel-Institut får lov til at isolere sig i en konfessionel institution frem for at studere ud fra anerkendte videnskabelige forudsætninger. De burde være underlagt samme akademiske standard og samme kritiske videnskabelighed som universiteterne. Der er jo en grund til, at de ikke kan få SU,” siger han og uddyber:

”De studerende bliver ikke oplært i en almindelig akademisk tankegang. Jeg oplever, at når de kommer over til os for at tage en teologisk kandidatuddannelse, så kan samtalen være meget vanskelig, fordi de ikke er villige til at stille kritiske spørgs­mål til for eksempel bibelteksterne.”

Landets anden bibeltro uddannelse, Menighedsfakultetet, som også er ramt af University of Wales’ nye sprogregler, har endnu ikke meldt om indgåelse af en ny samarbejdsaftale.

Konservativ bibeluddannelse med rødder i Luthersk Mission, oprettet i København i 1972.

DBI er en konfessionel uddannelse, Bibelens ord betragtes i vid udstrækning som en åbenbaret sandhed fra Gud.

I 2007 opnåede DBI godkendelse til en bacheloruddannelse gennem en aftale med University of Wales.

I 2011 valgte DBI imidlertid at ophæve aftalen efter markante ændringer i vilkårene for aftalen. Ophævelsen træder i praksis i kraft sommeren 2012. Herefter bliver bachelorgraden tilbudt via et samarbejde med det norske private universitet Fjellhaug Internasjonale Høgskole.

Private gavebidrag udgør det primære økonomiske grundlag for DBI
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Dansk Bibel-Institut er vejen frem

Knud, publiceret d.15/02 06:12 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad
Hvor er det flot at DBI er i stand til at tilbyde en bacheloruddannelse i teologi.

Det må være målet, at både bachelor og kandidat-uddannelserne i teologi flyttes bort fra de statslige universiteter, og ind under kirkelige kontrol.
Del Link

Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad

bordwehr, publiceret d.15/02 08:57 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad
Det må være målet, at både bachelor og kandidat-uddannelserne i teologi flyttes bort fra de statslige universiteter, og ind under kirkelige kontrol.

Ja! Og financieres af kirken selv.
Del Link

Sv. Dansk Bibel-Institut er vejen frem

Nederby Jessen, publiceret d.15/02 11:57 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad
Knud skrev:
Hvor er det flot at DBI er i stand til at tilbyde en bacheloruddannelse i teologi.

Det må...


- også jeg glæder mig voer, at DBI tilbyder en bacheloruddannelse i teologi.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad

Thea Laukamp, publiceret d.15/02 17:37 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibeltro uddannelse redder bachelorgrad
Hvor er det dog pinligt for den teologiske videnskab, at det er muligt at kunne tage en uddannelse, der negligerer den yderst væsentlige disciplin, der ligger i at læse Bibelen på originalsprogene! Det er simpelthen en skændsel mod alt videnskabelighed, rationalitet og akademia, at ens uddannelse består i, at blive bekræftet i, hvad man synes.

Den slags lader sig ikke gøre på Det Teologiske Fakultet, som går ud på alt andet end at have vildfarne unge mennesker til at sidde og bekræfte hinanden i irrationelle slutninger, som at Bibelen er skrevet af Gud og er en moralsk vejledningsmanual! Det er en latterliggørelse og underminering af evangeliet.

På Det Teologiske Fakultet forholder vi os kritisk til bibelteksterne og deres tidshistoriske og hermeneutiske sammenhæng; vi læser teksten på tekstens præmisser og ikke på vore egne.

Det er skammeligt, at der ikke er bredere kendskab til disse fakta om teologistudiet i det danske samfund, især når ignoranter udstiller deres uvidenhed herom og ytrer sig om teologistudiet som en bibelhøjskole med en flok hellige moralister, der sidder og gnubber hinanden på vildfarelsen for a living, uden faktisk at kende noget som helst til uddannelsens voldsomt brede spektre, både indenfor sproglige, filosofiske og historiske fag.

Jeg græmmes.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​