Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen 5 vigtigste ting at vide om kirkeskat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5 vigtigste ting at vide om kirkeskat

I 2011 betalte danskerne 5,9 milliarder kroner i kirkeskat.

- Colourbox

Emneord for denne artikel

folkekirken | økonomi | penge | stigning | kirkeskat | landsskat
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvem betaler kirkeskat i Danmark, og hvor meget betaler de? Bliv klogere på kirkeskatten

1. Hvem betaler kirkeskat?
Kirkeskatten er et slags medlemskontingent til folkekirken. Alle medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, hvis man vel at mærke også er skattepligtig i Danmark. Man bliver medlem af kirken, hvis man bliver døbt i kirken. I 2011 var 79,8 procent af danskerne medlem, hvilket svarer til 4.469.109 medlemmer.

Folkekirken er det eneste trossamfund i Danmark, der har lov til at inddrive kirkeskat.

2. Hvor meget betaler man i kirkeskat?
Kirkeskatten bliver opkrævet sammen med den almindelige skat til stat og kommune. Det svinger fra kommune til kommune, hvor høj kirkeskatten er. I gennemsnit ligger kirkeskatten på 0,89 procent af ens skattepligtige indkomst (foreløbige tal for 2012). Den højeste kirkeskat betaler beboerne på Samsø med 1,5 procent, hvor de i Gentofte slipper med en kirkeskat på 0,44 procent, der er Danmarks laveste.

Klik her og se, hvor høj kirkeskatten er i dit område. (pdf-fil)

Annonce
Det er de enkelte sognes og provstiers budgetter, der afgør, hvor høj kirkeskatten er i en kommune. Desuden er en del af skatten landskirkeskat, der er bestemt af kirkeministeren.

Sammenlagt blev der i 2011 betalt omkring 5,9 milliarder kroner i kirkeskat i Danmark (foreløbigt tal). Landskirkeskatten udgør cirka en milliard kroner.

3. Hvad går kirkeskatten til?
Kirkeskatten er folkekirkens væsentligste indtægtskilde og sikrer kirkens grundlæggende drift. Den sikrer, at der bliver holdt gudstjenester i kirkerne rundt om i landet om søndagen og sørger for, at kirkerne kan tilbyde en række af kerneydelserne såsom dåb, begravelser, bryllup og konfirmation.

4. Kirkens indtægter
Kirkeskatten er folkekirkens væsentligste indtægtskilde og udgør omkring 75 procent af budgettet. Ud over kirkeskatten får folkekirken også tilskud fra staten. I 2010 gav staten 844,2 millioner kroner til folkekirken, hvoraf cirka halvdelen bruges til præstelønninger.
Derudover har kirken sine egne indtjeninger fra for eksempel udlejning af tjenesteboliger.

LÆS OGSÅ: Folkekirkens økonomi kort fortalt

Flere kirker er også begyndt at indføre brugerbetaling for visse ydelser som babysalmesang og entre til turistrundvisninger. Disse indtægter udgør dog blot en yderst beskeden del af kirkens pengekasse.

LÆS OGSÅ: Brugerbetaling i folkekirken vil vinde frem

5. Udvikling
Over de seneste 10 år er kirkeskatten steget fra 0,85 procent i 2000 til 0,89 procent i 2011. Det svarer til en stigning i kirkens indtægter på kirkeskat fra 4,2 milliarder kroner i 2000 til 5,9 milliarder kroner i 2011. I 2011-priser svarer det til en stigning fra 5,2 milliarder til 5,9 milliard kroner.

LÆS OGSÅ: Kirkeskatten er vokset med 300 millioner på tre år

Folkekirkens samlede udgifter er steget fra 5,2 milliarder kroner i 2000 til 6,9 milliarder kroner i 2009. I 2009-priser svarer det til en stigning fra 6,5 milliarder til 7,1 milliarder kroner.

Kilde: Kirkeministerietog folkekirken.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Mangelfuld orientering

SGR, publiceret d.23/02 17:56 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: 5 vigtigste ting at vide om kirkeskat
Det var dog en mærkværdig informationsformidling.
Især hvad angår pkt. 3. Ikke underligt, der er så mange misforståelser i spil i debatten.
For Kirkeskatten går jo ikke bare til gudstjenester og kirkelige handlinger.
Den går også til betaling af kirkegårdenes underskud, til udgifter til at vedligeholde og restaurere kirker, hvoraf 1400 er fra middelalderen og koster en jetjager at holde i stand.Desuden udgifter til (statens) kirkebogsføring, vedligeholdelse af præstegårde (som også er dyre i drift)samt sognegårde. Hertil kommer stiftsadministration o.l.
Statens tilskud er iøvrigt nærmest en slags løbende erstatning for alt det kirkegods kongen/staten gennem århundreder har formøblet til alt andet end kirkelige formål.
Alt det skal man da have med, hvis folk skal forstå, hvad pengene går til. Det er begrænset, hvor meget af det, der har kristelig relevans, hvad selv ateister skal gøre sig klart.
/SGR.
Del Link

Tvangsbeskatning af hedninge

Jørn, publiceret d.24/02 04:03 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: 5 vigtigste ting at vide om kirkeskat
Det er bestemt ikke acceptabelt, at Staten udskriver tvangsskatter på ca. 1 mia. kr. blandt os hedninge, der for længst har meldt os ud af Folkekirken. (Det samme gælder formentlig også alle andre trosretninger end kristendommen).

De kristne må hjertens gerne dyrke deres religion i fred og ro uden indblanding udefra. Men de bør sandelig selv betale for udgifterne hertil. Det er således utåleligt, at de kristne ikke selv har tilstrækkelig med stolthed til på ligervis at tilstå anderledes troende mennesker en lignende fred og ro til dyrke deres egen "ugudelige" overbevisning, fri for al kristelig indblanding i form af fx disse tvangsskatter fra kirkens side via Statens mellemkomst.

Jeg har det eksempelvis meget svært ved at skulle være tvunget til via mine skatteindbetalinger at måtte yde økonomisk støtte til en længst forældet forkyndelse helt tilbage fra jernalderen, som jeg i vore dage må anse for decideret skadelig i et moderne samfund, og som tilmed byder mig direkte imod.

Tænk, hvis alle kristne skatteydere tilsvarende var tvunget til at skulle indbetale et bidrag til en årlig landsdækkende kampagne, hvis sigte var at udbrede et darwinistisk syn på tilværelsen og livet. - Kors for en ballade, der ville blive!

Men denne ellers særdeles afslørende moralske brist i det kristne imperialistiske livssyn (jfr. missionsbefalingen) og de kristnes hele selvforståelse er man underligt nok aldeles blind for.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​