”Det kommer slet ikke på tale at acceptere islamiske domstole. Integration betyder accept af vores retssystem og vel at mærke også vores civilret,” siger for eksempel justitsministeren i delstaten Bayern, Beate Merk fra det konservative kristeligt-sociale parti CSU.

Mindre afvisende er hendes partifælle Michael Frieser, der er integrationspolitisk ordfører for den konservative union i det tyske parlament.

”Jeg kan forestille mig, at islamiske dommere er med til at forberede afgørelser i civilsager, for eksempel i skilsmissesager, men hvis der indgås aftaler, bør aftalerne i det mindste prøves af en familiedommer, før de træder i kraft. Det kan sikkert have en integrerende virkning,” siger han til avisen Süddeutsche Zeitung.

Ifølge tyske medier eksisterer der allerede i mange storbyer, hvor koncentrationen af muslimske indvandrere er særligt høj, et uofficielt islamisk justitsvæsen. Det drejer sig i de fleste tilfælde om imamer, der har udråbt sig selv til såkaldte fredsdommere. De afgør ofte stridigheder mellem indvandrerne efter sha-riaens regler.

DEN KENDTE JOURNALIST og forfatter Joachim Wagner, der har skrevet en bog om de muslimske fredsdommere, frygter, at islamiske voldgiftsretter kun vil være med til at styrke dannelsen af et parallelt islamisk justitssystem

”I nogle muslimske kredse bliver det tyske retssystem slet ikke – eller kun lidt – accepteret. Hvis vi skaber en ny form for muslimsk dømmende myndighed, vil det blot styrke fremmedgørelsen af muslimerne her i landet. De nye domstole vil især gøre kvinderne endnu mere afhængige af deres fædre, mænd og brødre,” siger han til avisen Die Welt.

Tilsyneladende er Jochen Hartloff nu ved at trække lidt i land. En talsmand for hans ministerium meddeler i hvert fald, at Rheinland-Pfalz ikke har planer om at indføre islamiske voldgiftsretter.

Debatten om tysk ret og sharia viser, at de fleste tyskere – også politikerne – rent faktisk er uvidende om gældende ret i deres eget land.

Allerede på nuværende tidspunkt er shariaen nemlig det juridiske grundlag, som tyske dommere træffer deres afgørelser på i skilsmissesager, når begge ægtefæller kommer fra et muslimsk land. Ifølge tysk ret skal dommerne i disse tilfælde dømme efter shariaens regler, så længe afgørelserne ikke er uforenelige med tysk opfattelse af lov og ret.