Er gode råd dårlige?

En god ven udtrykte for nylig sin store harme over endnu en kampagne til forbedring af danskernes helbred og sundhed. Jeg måtte give ham ret i, at der er mange kampagner. Men er der for mange?

Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2011 fire store kampagner om rygning, vaccinationer, alkohol og om kønssygdomme. Her i starten af 2012 vil vi snart se endnu en kampagne, denne gang om motion for børn og unge. Alle disse skattefinansierede kampagner skal gøre borgerne klogere på det sunde liv.

Umiddelbart skulle man tro, at alle var glade for de mange gode råd, men det er som antydet ikke tilfældet. I kølvandet på enhver sundhedskampagne og i forhold til den stigende mængde anbefalinger om kost, motion, rygning, alkohol og sundhed i det hele taget, findes der kritikere, der mener, at staten og alle andre burde blande sig langt udenom den enkeltes helbred.

Kritikken kan fremføres på baggrund af det liberale princip, at livet først og fremmest er den enkeltes eget ansvar. Eller man kan udtrykke tvivl om, hvorvidt kampagner overhovedet virker. Måske – hævder nogle – virker de ligefrem modsat på danskerne, som har en indgroet modvilje mod at blive belært af andre.

Men har de ret, disse kritikere? Skal man bede Sundhedsstyrelsen holde inde med deres mange kampagner? Og skal man begræde, at så mange – nu også Kristeligt Dagblad – beskæftiger sig så meget med den enkeltes sundhed og helbred?

Nej, på ingen måde. For sagen er, at det moderne menneske på mange måder lever særdeles usundt. Antallet af danskere med livsstilssygdomme såsom fedme, sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, stress og rygerelaterede sygdomme er eksploderet gennem de seneste par årtier og lægger nu beslag på store andele af vores sundhedssystems sparsomme ressourcer.