Hoffmann artikel kan få en til at overveje, hvorvidt weekenddabonnement skal ændres til at gælde hele ugen, som en gestus for respekt. Han rammer plet, og det er fremragende, at i det mindste én avis nu tager dette grundlæggende asociale og usolidariske fænomen op til refleksion. Det gør ikke noget, hvis han er vred. Slet ikke. Det er vi flere, der er. Blot skal vi "ikke lade solen gå ned over vores vrede" :-D og - lade vreden blive konverteret til den indignation, som netop Hoffmann viser. Desværre, så er et af svarene på grådigheden nok at hente i den politiske agenda, der har rådet de seneste år, udtalt som mantra af de konservative; større ulighed, siger de. Det er den, vi nu ser udbrede sig som en kræftbyld i vort samfund, afslørende; hvem kærer sig egentlig om - de svageste, når de stærkeste tilsyneladende uanfægtet tømmer krukken med honning? Samtidig hører og læser vi, at arbejdsgiverne konstant sætter pres på arbejdstagerne, senest ført an af kristelig arbejdsgiverforening, der ikke ser noget problem i at fratage flere fridage. Farao, den gamle kejser, pressede også sine slaver så meget, at de nærmest ikke kunne tænke selv, og konstant hævede han også kravene, men med stadigt færre midler til rådighed for arbejderne ... . Forhåbentlig kan Hoffmanns indspark være en røst af flere, der nu begynder at tænke selv - og tale og skrive - og som ikke bare lader sig spænde for en vogn af vækstfilosofi, når den åbenlyst mest kommer - direktører - til gavn! Vi vil et retfærdigt samfund - ikke ét, hvor dem med de skarpeste albuer, de længste fingre og frækkeste attituder dominerer. Ét, hvor det er tillladt, at drøfte, hvorvidt vækst - og dermed dens fætter "grådighed" - er den eneste samfundsform og ideologi vi ønsker. Mon ikke, der blandt KD´s læsere er et kvalificeret udsnit af intelligensiaen, der kan komme med disse - nødvendige -indspark?

Fremragende leder og kommentar.
På trods af manges vrede (ikke blot undren eller indignation) sker der ingenting. Springsteen er også vred, læste jeg, og over den selv samme dybe uretfærdighed. Problemet er nok internationalt, og der er protester, men de bliver i bedste fald ignoreret og i værste modarbejdet. Det er stærke og hensynsløse kræfter, der dominerer i vore dage. Obama havde mange gode hensigter, men sjældent er en amerikansk præsident vel blevet mere grundigt modarbejdet. Pengemagten vil bare ikke af med nogen som helst privilegier. "Ulighed er sundt" er blevet et mantra. "Evig vækst" et andet, og folk er åbenbart for bange for at miste den smule, de har til virkelig at gå på barikaderne. Måske de dårlige erfaringer fra "occupy Wall Street" også skræmmer. Tilsyneladende er der intet, der hjælper, og det er bare SÅ demoraliserende at se de mennesker og virksomheder, der har skylden for, at alting er gået så gruelig galt, slet ikke bliver straffet men derimod hjulpet og belønnet.
Jeg ved ikke, om det bare er et rygte, men jeg fik fortalt, at de topchefer, der har mistet jobbet i det private pga. krisen, nu er ansat i det offentlige til den samme anstødeligt høje hyre.
Det er længe siden, sangen blev skrevet, og hvor bliver man dog bliver nostalgisk, når man synger lovprisningen af fædrelandet Danmark: "hvor få har få meget og færre for lidt".

britt skrev:
Tak, Britt:-D ... og, hvor bliver de af "intelligensiaen"? Hvor er kunstnerne henne, har de åndenød, fordi Michael Kviums regimente styrer, hvorfor supplerer de ikke artiklen, endda på en måde, så enigheden her stod klarest? Hvorfor er vi degenereret til et land ført an af mænd i tilknappede nålestribede habitjakker? Der er mange spørgsmål, men jeg savner ånden fra Dronningens nytårstale, indeholdt i ordene "at kære", vistnok præsenteret ved årskiftet 2010/2011; hvem kærer sig om folket? Er vi bare degeneret til en flok egoister og får, hvis højeste værdi i tilværelsen er størrelsen på vores bankkonto?

Ja Flemming! Man er degenereret til egoister og får - hjernevasket til at tro, menneskeværdet drejer sig om størrelsen på bankkontoen.
Igennem en del år har jeg undret mig over ungdommen - så uniformeret, glat, overfladisk og blottet for samfundskritik eller sand selvstændighed og selvværd. Man godtager nyliberalismens livs- og menneskesyn uden videre. Det er kapitalen, bankerne og de multinationale selskaber, der regerer verden, og så er det bare om at klare sig. Heraf egoismen og ligheden med får. Man har ingen ægte almen dannelse, for det er der ikke tid til, så viden og indsigt om samfundet, verden og ja Danmark i fordums tider har de nye generationer ikke. De har ikke selv erfaret den tid, da et helt folketing var på folkets side og der var retfærdighed til, i hvert fald var retfærdighed præmissen. Dybe og samfundsomstyrtende forandringer er sket på rakettid og stort set uden protest, som om det slet ikke kan være anderledes.
Jeg så Deadline i aftes, hvor det drejede sig om musikprofessor Linda Maria Koldau, som offentligt har protesteret mod det lave niveau i undervisningen på Århus universitet. Hans Hauge havde man indbudt som repræsentant for intelligensiaen, Anne Jensen repræsenterede den nye slags studerende, som er åh så glad for, at universitetet er mål- og erhvervsrettet. Hauge sagde, at enorme ændringer er gennemført på kort tid i tavshed, som om det var en verdens nødvendighed, og det er også sådan jeg ser verdens gang igennem de senere år. Siger man noget andet, bliver man blot verfet af vejen og hånet af de unge, smarte og frække og på en måde, der nok kan skræmme de fleste.