Hvorfor skal topdirektører have 40 procent mere i løn?
- Colourbox.
Henrik Hoffmann-Hansen |
17. februar 2012
Hvorfor skal topdirektører have 40 procent mere i løn?
Dette kunne være en forarget leder. Et raseri over danske topdirektørers grådighed. Et frontalangreb på pamperiet i bank- og pensionsbranchen, hvor toplønnede bestyrelser giver toplønninger til deres direktører, alt betalt af kunderne 0g staten. Men som de fleste læsere af denne avis ved, er vrede en af de såkaldte dødssynder, så vi vil bare undre os.
LÆS OGSÅ: Chefers lønfest går ud over arbejdsmoralFor eksempel er det meget mærkeligt, at samtidig med, at der tales om en økonomisk krise, kunne TV-Avisen forleden berette, at topdirektørernes lønninger i 8 af de 20 største virksomheder steg med op til 45 procent i 2011. Meget mærkeligt, når kravet i øvrigt er, at almindelige lønmodtagere højst kan få en enkelt procent mere næste år.
Direktørerne får i forvejen ofte mere i løn, end en almindelig kassedame skal bruge et helt liv på at tjene. 10, 15, 20 millioner kroner. 10 gange mere end selv landets statsminister får. Så hvorfor 30-40 procent mere? Er der mon noget hus, nogen båd eller nogen bil, de ikke allerede kan købe? Øger det mon den personlige lykke at se endnu flere nuller på kontoudskriften?
Det er selvfølgelig muligt, at toplederne bare har gjort deres arbejde ufattelig godt, og så skal den kedelige danske jantelov jo ikke stille sig i vejen for et velfortjent lønhop. Det besynderlige er, at i hvert fald nogle af virksomhederne har klaret sig dårligt.
Flere større banker ville være lukket i dag, hvis staten ikke havde spændt et sikkerhedsnet ud under dem for få år siden. Ligesom en større vindmølleproducent, trods massive offentlige tilskud til vindenergien, har mistet 90 procent af sin børsværdi på få år. Meget mystisk, at en stat, der skal agere livredder, ikke kan lægge låg på grådigheden på direktionsgangene.
Eller kan nogen forklare, at en direktion efter at have fyret tusindvis af ansatte og have skabt meget sløje resultater alligevel skal stige 12-13 procent i løn? Eller at en bank kan bruge millioner af reklamekroner på at reparere på sit image som arrogant – for derefter at give den øverste direktør 42 procent mere efter et særdeles skidt årsregnskab?
Virksomhederne selv giver ikke mange svar, men ifølge de lærde handler det om den international konkurrence om de bedste topledere, og danske topdirektørers løn er stadig 20-25 procent under niveauet i udlandet. Men kan det virkelig passe, at danske virksomheder skulle stille sig tilfreds med topchefer, hvis afgørende motivation er, om der står 10 eller 15 millioner kroner på den årlige lønseddel? Det lyder trods alt for usandsynligt.hhh
Dette kunne være en forarget leder. Et raseri over danske topdirektørers grådighed. Et frontalangreb på pamperiet i bank- og pensionsbranchen, hvor toplønnede bestyrelser giver toplønninger til deres direktører, alt betalt af kunderne 0g staten. Men som de fleste læsere af dette blad ved, hører vrede til en af de såkaldte dødssynder, så vi vil bare undre os. For eksempel er det meget mærkeligt, at samtidig med, at der tales om en økonomisk krise - så kan tv-avisen forleden berette, at topdirektørnes lønninger i otte af de 20 største virksomheder steg med op til 45 procent i 2011. Meget mærkeligt, når kravet i øvrigt er, at almindelige lønmodtagere højst kan få en enkelt procent mere næste år.
Direktørerne får i forvejen ofte mere i løn, end en almindelig kassedame skal bruge et helt liv på at tjene. 10, 15, 20 millioner kroner. Ti gange mere end selv landets statsminister får. Så hvorfor 30-40 procent mere? Er der mon noget hus, nogen båd eller nogen bil, de ikke allerede kan købe? Øger det mon den personlige lykke at se endnu flere nuller på kontoudskriften? Det er selvfølgelig muligt, at toplederne bare har gjort deres arbejde ufattelig godt, og så skal den kedelige danske jantelov jo ikke stille sig i vejen for et velfortjent lønhop. Det besynderlige er, at i hvert fald nogle af virksomhederne har klaret sig dårligt. Flere større banker ville være lukket i dag, hvis staten ikke havde spændt et sikkerhedsnet ud under dem for få år siden. Ligesom en større vindmølleproducent, trods massive offentlige tilskud til vindenergien, har mistet 90 procent af sin børsværdi på få år. Meget mystisk i øvrigt, at en stat, der skal agere livredder, ikke kan lægge låg på grådigheden på direktionsgangene.
Eller kan nogen forklare, at en direktion efter at have fyret tusindvis af ansatte og have skabt meget sløje resultater, alligevel skal stige 12-13 procent i løn? Eller at en bank kan bruge millioner af reklamekroner på at reparere på sit image som arrogant - for derefter at give den øverste direktør 42 procent mere efter et særdeles skidt årsregnskab? Virksomhederne selv giver ikke mange svar, men ifølge de lærde handler det om den international konkurrende om bedste topledere, og danske topdirektørers løn har stadig 20-25 procent under niveauet i udlandet. Men kan det virkelig passe: At danske virksomheder skulle stille sig tilfreds med topchefer, hvis afgørende motivation er, om der står 10 eller 15 millioner kroner på den årlige lønseddel? Det lyder trods alt for usandsynligt.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad