Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse

Tegning: Peter M. Jensen

-

Fakta

Om forfatteren

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd...
Læs mere
flexblock
6 debatindlæg Hold mig opdateret

Ateister og højrefløjskristne gør kristendommen ufarlig, når de tror, at det handler om politisk indflydelse og moralsk habitus, skriver teolog Kåre Gade

I SIT utrættelige arbejde med at løbe åbne døre ind offentliggjorde ateisten Richard Dawkins i denne uge en spørgeundersøgelse, som påviser, at flertallet af de briter, som kalder sig kristne, i virkeligheden slet ikke er det. De praktiserer nemlig ikke kristendom, sådan som Dawkins forventer det.

37 procent af dem beder for eksempel kun til gudstjenester, 60 procent har ikke læst i Bibelen det seneste år, og 72 procent mener, at det er deres dåb snarere end deres personlige religiøsitet, der gør dem til kristne.

LÆS OGSÅ:Kristne er ikke særlig kristne, viser undersøgelse

Richard Dawkins har foretaget undersøgelsen blandt de borgere, som ved den seneste britiske folketælling satte kryds i rubrikken ”kristen”. Han spurgte dem også om deres holdning til samfundsmæssige spørgsmål. Det afslørede blandt andet, at kun 23 procent fordømmer sex uden for ægteskab; at 61 procent går ind for, at homoseksuelle par skal have samme juridiske rettigheder som heteroseksuelle; og at 74 procent er uenige i, at religion skal have en særlig indflydelse på politik.

Annonce
Kristentro er efter Dawkins’ opfattelse målbar på en række empiriske parametre, såsom bønspraksis, kirkegang og seksualmoral. I hans optik tegner undersøgelsen derfor et billede af et religiøst dobbeltbogholderi, hvor folk siger et, men mener noget andet. Selvom Dawkins er naturvidenskabsmand, bruger han ikke opdagelsen som et korrektiv til sin egen opfattelse af, hvad kristne går rundt og tror og mener. I stedet frakender han dem kristennavn, fordi de ikke lever op til hans – ateistens – målestok for sand kristendom.

Det interessante er, at mange ikke-ateister vil give ham ret. En stor del af dem vil befinde sig på det, man kalder den kristne højrefløj – dér, hvor enten Bibelen, kirken eller begge dele staves med stort begyndelsesbogstav, og hvor kristendommen betragtes som et moralsk kompas for både individet og den fælles samfundsindretning. De vil være rørende enige med Dawkins i, at de fleste kristne slet ikke er sande kristne. De fundamentalistiske kristne og de fundamentalistiske ateister deler så at sige teologi.

Men også blandt muslimer og værdikonservative politikere er det en udbredt holdning, at kristendommen bør fylde mere i samfundet og den enkeltes liv. Samtidig med at Dawkins offentliggjorde sin undersøgelse, ledte Sayeeda Warsi en britisk regeringsdelegation på officielt besøg i Vatikanstaten. Warsi er medlem af Overhuset, formand for De Konservative og minister uden portefølje i David Camerons regering. Og så er hun den første kvindelige muslim, der har haft en ministerpost i Storbritannien.

DET ER IKKE mindst det sidste – at hun er muslim – der har fået hendes tale til pave Benedikt XVI til at give genlyd i medierne. Warsi slog nemlig til lyd for, at Europa bør skrue op for kristendommen: ”Jeg vil argumentere for, at hvis vi skal skabe et mere retfærdigt samfund, er folk nødt til have stærkere religiøse identiteter og være mere sikre i troen.” Hun vendte sig mod ”den militante sekularisme” og lovede paven opbakning i kampen for, at troen skal have en fremtrædende plads i dagens samfund.

Warsis synspunkt repræsenterer den stadigt mere udbredte opfattelse, at religion per se er sundt for samfundet. Religion skaber fred og forståelse, lovlydige borgere og langtidsholdbare ægteskaber. Så betyder det mindre, hvad man tror på. Man hører således ofte kristne, der udtrykker beundring for muslimernes stærke tro, og som mener, at kristne kan lære noget af deres flittige praksis. Omvendt er der altså muslimer som Warsi, der mener, at Europa ville blive et bedre sted, hvis de kristne turde være mere kristne.

Men kristendom er ikke en tro, der kan måles på sin politiske indflydelse eller på de døbtes praksis og moralske habitus. Gør man det, gør man kristendommen banal, ufarlig og småborgerlig. Når den borgerlige muslim Warsi i uhellige alliance med pavestolen opfordrer de europæiske regeringer til at ”do God” (på dansk: gøre Gud), bruger hun samme målestok som Dawkins: Der er for lidt kristendom i de kristne. Men kristendommen er netop ikke en instrumentel lovreligion eller et sæt af velfriserede værdier, der kan rulles ud over samfundet. Tværtimod er det kristendommens – i særdeleshed den protestantiske kristendoms – særkende, at den bærer sekulariseringen ved barmen. Det kristne evangelium vil sætte menneskene og samfundet fri fra religiøs omklamring.

Richard Dawkins burde ikke blive forundret over, at 92 procent af de kristne briter mener, at alle skal være lige for loven, uanset hvilken religion de tilhører. I stedet burde han takke sin herre og skaber for, at han er født i et kristent land med en lang og sund tradition for religionskritik.

Kåre Gade, teolog og journalist
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse

HBP, publiceret d.19/02 09:20 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse
I 2011 var der en folketælling i Storbritannien, hvor folk bl.a. blev spurgt om deres religiøse tilhørsforhold. 54% svarede "kristendom". Og ifølge Dawkins' undersøgelse, er det kun ca. 1/4-del af disse som giver som primær grund til at kalde sig kristen, at de går i kirke eller tror på kristendommen.

Kåre Gade skriver:
Selvom Dawkins er naturvidenskabsmand, bruger han ikke opdagelsen som et korrektiv til sin egen opfattelse af, hvad kristne går rundt og tror og mener. I stedet frakender han dem kristennavn, fordi de ikke lever op til hans – ateistens – målestok for sand kristendom.

Det er vist lidt forkert. Hvis de frakendes deres kristennavn (?), så er det fordi de kun kalder sig kristne fordi de er har fået en kristen dåb; det er et lille fåtal som kalder sig kristne fordi de går i kirke eller tror på biblen. Og hvis man vil kalde UK et kristent land (og bruge det som begrundelse for alt muligt), så skal det vel gerne være mere end 50% som tror at Jesus døde for vores synder? Eller hvad skal målestokken være for om et samfund er et kristent samfund eller ej?

De fundamentalistiske kristne og de fundamentalistiske ateister deler så at sige teologi

Hvad er en fundamentalistisk ateist? Det eneste fundament for ateismen er "der er ingen grund til at antage at der findes en gud". Så en fundamentalistisk ateister er en som slet ikke tror på gud, hvilket jo sjovt nok er det samme som en moderat ateist vil sige... Så per definition er alle ateister fundamentalister? Smukt.

Tværtimod er det kristendommens – i særdeleshed den protestantiske kristendoms – særkende, at den bærer sekulariseringen ved barmen. Det kristne evangelium vil sætte menneskene og samfundet fri fra religiøs omklamring.

Så Kåre Gade støtter Dawkins' kamp for et sekulært UK? Slut med privilegier til "faith-schools", slut med pladser reserveret til biskopper i Overhuset, slut med bøn som en del af programmet ved byrådsmøder, regeringen skal holde op med deres "we do God". Alt det er jo netop anti-sekulært, og begrundes med at UK er et kristent land.
Kåre Gade skal nu leve med at han vil blive kaldt en fanatisk sekularist. Eller en fundamentalistisk sekularist. Eller en ekstremistisk sekularist. Eller hvad det nu end er de "rigtige" troende kalder folk som mener at kirke og stat skal være adskilt. Velkommen i klubben!

Måske Kåre Gade skulle læse nogle af indlæggene fra Kristeligt Dagblads debattører - de er bestemt ikke enige i at kristendommen er sekulær i sin natur. Hvilket vel så betyder at de ikke er rigtige kristne, ifølge Gade...

Men det er da interessant at Gade mener at evangeliet "vil sætte menneskene og samfundet fri fra religiøs omklamring". Hvornår vil dette ske? Det skete jo ihvertfald ikke i de første 1000 år med kristendom i England, og det skete jo heller ikke i de første 1000 år med kristendom i Danmark. Så det er ikke ligefrem nogen hurtig process...

Richard Dawkins burde ikke blive forundret over, at 92 procent af de kristne briter mener, at alle skal være lige for loven, uanset hvilken religion de tilhører

Kåre Gade burde derimod blive forundret over at ærkebiskoppen af Canterbury, den ellers så fornuftige Rowan Willams, har sagt at muslimer skal have ret til at lave deres egne love.
Og jeg er overbevist om at de resterende 8% ikke mener at ateister skal have ret til det samme.
Del Link

Kirkens legitimitet

Claus Jensen, publiceret d.19/02 09:27 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse
Kåre Gade mener, at man fra undersøgelsen hellere skulle revidere vores opfattelse af, hvad en kristen er, end vi skulle revidere vores opfattelse af, hvor mange der er kristne.

Det er jeg ikke så enig i. For det er jo ofte de meget kristne, der prøver at påvirke debatten med deres synspunkter, ofte opbakket af et "80% i Danmark er jo kristne". (Eller de tilsvarende tal i UK).

Det er denne legitimitet, som de kristne får til deres synspunkter ved at have det store flertal i ryggen, der bliver lidt undergravet af disse undersøgelser: Det kan godt være, at 80% kalder sig kristne, men det er et lille mindretal, der er enige med de meget kristne, så de kan ikke bruge det som et argument.

Så jeg mener, at det er ganske relevant at tage sådan en undersøgelse frem og sige: Der er så og så mange, der er kristne, men der er altså kun ganske få, der er "rigtigt kristne" og dermed støtter op om de mere fanatiske udmeldinger omkring forbud mod homoseksuelle ægteskaber osv.
Del Link

DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse

Mads, publiceret d.19/02 13:10 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse
Når teologer og ofte de "moderat" religiøse begynder argumentere for en specifik religion ud fra den specifikke religion ophører de fornuftige argumenter og begreber og definitioner bliver udvandede...

Selvom Dawkins er naturvidenskabsmand, bruger han ikke opdagelsen som et korrektiv til sin egen opfattelse af, hvad kristne går rundt og tror og mener. I stedet frakender han dem kristennavn, fordi de ikke lever op til hans – ateistens – målestok for sand kristendom.


Det her citat viser hele problemstillingen i en nøddeskal! Dawkins ville sige at det ikke er hans opgave at "fortolke" (læs: udlægge kristendommen) på hans subjektive måde. Som Luther selv sagde skulle biblen læses af pøblen, så alle selv kan se hvad der står sort på hvidt - det der står sort på hvidt, er præcis det samme for dig og mig. Biblens tekster er objektive. Tekster ala. biblen er i nogle passager op til fortolkning, men i det store hele er de altså ikke - det fremgår meget tydeligt, hvad Jesus mener om dette eller hint. Dawkins eller os andre skal ikke "rette ind" efter det der er konsensus om. Det er bestemt ikke ateisters eller højrefløjkristnes målestok... det er sårment bare det der står i biblen (Jesu forkyndelse), der er målestok for hvad kristendommen er.

Han frakender kristne deres "kristennavn" ligeså meget, som jeg ville frakende en nazist at være nazist, hvis han proklamerede at han mener sig ligeværdig med jøderne.

Det er et spørgsmål om at opretholde definitionerne og begreberne - noget Kåre Gade glemmer her:

De fundamentalistiske kristne og de fundamentalistiske ateister deler så at sige teologi.


NEJ, NEJ, NEJ... her er definitionen på "teologi" fra denstoredanske:

teologi, læren om en guddom; især læren om den kristne Gud. I klassisk græsk litteratur er ordet kun brugt i filosofisk sammenhæng.


Og da vi ikke befinder os i den oldgræske verden, så menes der med teologi - læren om en guddom. Ateisme er ALT ANDET END DET! Lad nu for helvede være med at kalde en skovl for et drivhus, når det er en skovl - det er usundt for vores kommunikation, debat og samtale og dermed usundt for vores demokrati!

Summa sumarum det Dawkins kalder "rigtig" kristen er de der lever i overensstemmelse med biblen. Han pådutter ikke det at være kristen at man skal gå fra dør til dør og udbrede kristendommen... det klarer den idesamling som biblen udgør så ganske glimrende selv.

Warsis synspunkt repræsenterer den stadigt mere udbredte opfattelse, at religion per se er sundt for samfundet. Religion skaber fred og forståelse, lovlydige borgere og langtidsholdbare ægteskaber. Så betyder det mindre, hvad man tror på.


Religion er en social institution - noget mennesket har behov for. Det er et psykisk behov (for 99,99%+ af os) at vi har nogle "i øjenhøjde" som vi kan spejle os i. Når alle tænker ens, vil det jo klart fremme den sociale sammenhængskræft - derom er der ingen tvivl - men vi er bare nogen, som ikke kan acceptere at tro (accepten af evidensløse postulater) skal have nogen som helst indflydelse på vores liv. Religion skaber fx ikke forståelse for naturvidenskab - der er intet i religionerne, som fremmer det tankesæt man må iklæde sig for at fremme videnskaben.

Det kristne evangelium vil sætte menneskene og samfundet fri fra religiøs omklamring.


Du mener ikke selv det er lidt paradoksalt det du siger? At mennesket vha. religion skal sættes fri af religion? Det minder dog meget om det pædagogiske paradoks der siger, at vi skal opdrages til frihed - men det billede kristendommen giver af sig selv, er bare ikke det du plæderer for. Hvis man angriber kristendommen med et frit sind, med et videnskabeligt perspektiv, så falder det jo fra hinanden (det meste af det).
Del Link

Takke sin herre?

Jesper, publiceret d.19/02 13:49 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse
(...)I stedet burde han takke sin herre og skaber for, at han er født i et kristent land med en lang og sund tradition for religionskritik.

Jeg går ikke ud fra, at denne herre skulle være Hr. Odin? Eller evt. Horus? Eller måske nogle af De Elusinske Mysterier? Af en eller anden grund har jeg mine tvivl om, at det er disse "herrer" eller "skabere" som Hr. Kåre Gade refererer til.

Om andet er det bestemt ikke hverken gespenster eller fantomer Dawkins kan takke for religionskritikken - det kan han derimod takke en ganske reel filosofisk tradition for. Heriblandt Hume, Thomas Hobbes og ikke mindst Charles Darwin.
Men teologer som forsøger at give kristendommen skylden for alt godt, er selvfølgelig ikke noget nyt.
Del Link

DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse

Mads, publiceret d.20/02 16:55 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse
For lige at få Dawkins' egne ord på mange af tiltalerne:

http://www.youtube.com/watch?v=3z8P9vufl_E&feature=g-all-u&context=...
Del Link

DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse

Mads, publiceret d.20/02 23:47 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendom kan ikke måles på sin politiske indflydelse
Er der ikke nogen i forsvar for Kåre Gades synspunkter?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​