Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tilbage til 1930’ernes tyske film til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilbage til 1930’ernes tyske film

Som beskrevet i avisen i går fylder de tyske filmstudier Babelsberg 100 år i denne uge. Forfatteren Volker Kutschers nye roman foregår netop i dette miljø, idet dens historie udspiler sig i 1930 med blik på datidens filmindustri og de udfordringer, de nye tekniske landevindinger – især tonefilmen – førte med sig. –

- Leif Tuxen.

Fakta

Info

Volker Kutscher. Den stumme død. Oversat af Hanne Lund. 560 sider. 300 kroner. Forlaget Sohn.
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

film | Tyskland | krimi | 1930erne | Volker Kutscher
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Volker Kutschers historiske krimi ”Den stumme død” tegner et velfungerende portræt af Tyskland i begyndelsen af 1930’erne. Som kriminallitteratur fungerer den dog ikke overbevisende

Det har været en af de helt store succesopskrifter de seneste årtier at sætte kriminalhistorier ind i en politisk og historisk kontekst og derved udvide læsermålgruppen. Ikke mindst kan vist den store, internationale succes, de skandinaviske kriminalromaner gennem de seneste årtier har nydt, ses begrundet i denne særlige trend. Og den tyske krimiforfatter Volker Kutscher er tydeligvis med på bølgen: Hans første internationale bestseller ”Den våde fisk”, der på dansk udkom i 2009, forbandt allerede for sit vedkommende krimigenren med de politiske udviklinger i Berlin i slutningen af 1920’erne. Og også hans nye krimi, ”Den stumme død”, skriver sig ind i trenden: Dens historie udspiller sig i året 1930 og denne gang med blik på datidens filmindustri og de udfordringer, de nye tekniske landevindinger – især tonefilmen – førte med sig.

LÆS OGSÅ: En filmfabrik for 100 års drømme

Annonce
I midtpunktet for plottet står her, som også i den første roman, den unge kriminalassistent Gereon Rath. Rath skal i den nye krimi efterforske drabet på den berømte skuespillerinde Betty Winter – en efterforskning, der netop fører ham ind i centrum af filmindustriens interne magtkampe: Raths efterforskning rammer ind i forskellige produktionsvirksomheders indædte kamp om markedsandele, der i disse år udspillede sig i forbindelse med overgangen fra stum- til tonefilm. Og disse perspektiver er i Kutschers fremstilling absolut givende. Hvor nogle anså den nye udvikling af talefilmen som et teknisk og underholdningsmæssigt fremskridt, forelå der dengang også en del skepsis og kritik: ”Tonefilmen er filmkunstens død. Biograferne dør, når filmene taler,” hører man således en af de kritiske røster i krimien udtale sig.

Konflikten og forbrydelserne er på denne måde indlejret i et spændingsforhold mellem modernitetskritik og teknisk fremskridt, og generelt lykkes portrættet af den historiske epoke i slutningen af Weimarrepublikken ganske fint.

En del af Berliner kunst- og filmverdenen fra denne periode bliver skrevet levende frem, og endskønt henvisninger til den udsvævende livsstil blandt kunstdivaerne sine steder virker lidt søgte, hører det historiske portræt til de mest overbevisende dele af Kutschers roman.

Lidt mindre overbevisende er selve spændingsplottet, der nogle steder virker ret gennemskueligt – afsløring af morderen kom i hvert fald ikke som en overraskelse for nærværende anmelder. Og en del af plottet lægger sig også tæt op ad klicheerne: Rath har eksempelvis et notorisk dårligt forhold til sine overordnede, han har problemer med kæresten på hjemmefronten og involveres ved siden af sine politimæssige opgaver i nogle ekstratjenester, der ikke altid ligger helt i overensstemmelse med hans arbejdsmæssige forpligtelser.

Samtidig aktiverer Kutscher alle mulige dimensioner fra noir-genren: forbryderen, som politikommisæren arbejder sammen med, de moralsk tvetydige figurer i hans omgangskreds og de mange ”femmes fatales”, filmdivaerne, som han får at gøre med undervejs. Plottet virker her ofte lidt søgt og lidt for bevidst om den præcise genre, forfatteren gerne vil skrive sin hovedperson ind i.

Påfaldende er det desuden, at byens politisk-historiske baggrund ikke altid er koblet sammen med romanens plot. De ellers interessante henvisninger til tidens politiske kampe mellem nazister og kommunister og til den senere forbundskansler Adenauers rolle som overborgermester i Köln inden nazisternes magtovertagelse virker for eksempel temmelig påklistrede, ligesom de antisemitiske tendenser i dele af samfundet og filmindustrien antydes, uden at de for alvor bliver udfoldet i fortællingen. Det virker lidt, som om Kutscher har brugt den politiske baggrund som en facade, han spiller op imod, men uden at han for alvor søger at benytte disse dimensioner til romanens indre udvikling.

Som resultat ser vi en interessant krimi, der er læseværdig og især på grund af blikket på filmindustriens udvikling endog givende. Den skriver sig dog ikke ind blandt de uforglemmelige læseoplevelser, som en virkelig god krimi godt kan levere.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​